Minivådområder med filtermatrice

Minivådområder med filtermatrice kan formes og designes på mange forskellige måder. Princippet minder til dels om minivådområder med åbne bassiner, som etableres i området mellem mark og vandløb og på marker med dræn.

Man graver flere bassiner ud, som skal ligge i forlængelse af hinanden.

Mellem bassinerne sørger man for, at der er et fald, så drænvandet bliver ledt effektivt fra start til slut, så vandet ender i et drænsystem, grøft eller vandløb.

Minivådområder med filtermatrice formodes at være effektive, hvilket betyder, at de ikke kræver så stor en størrelse i forhold til drænoplandet.

For effektiviteten er det vigtigt, at anlægget har en svært gennemtrængelig bund, så drænvandet holdes i filtermatricen.

Et testanlæg i Ondrup Mose består af et stort sedimentationsbassin, et efterafklaringsbassin og en filtermatricedel.

Filtermatricen udgør i dette eksempel 6,8% af den totale volumen i minivådområdet.

Men der er også etableret et minivådområde med filtermatrice ved Gjern med 6 parallelle filtermatricer.

Her udgør de tilsammen 100% af den samlede volumen i minivådområdet. Og kulstofkilden er muslingeskaller og pileflis.

Minivådområder med filtermatrice i Ondrup Mose og ved Gjern udgør henholdsvis 0,12% og 0,075% af det samlede drænopland. Der bør sikres en opholdstid på mere end 10 timer.

Den anbefalede størrelse på minivådområder med åbne bassiner er 1% af det samlede drænopland.

Danske studier peger på, at der i testanlæggene i Ondrup Mose og ved Gjern er en årlig reduktion af kvælstof på over 50%

Reduktionen varierer dog betydeligt henover sæsonen.

I vinterafstrømningen fra december til februar med høj afstrømning er den gennemsnitlige reduktion på 24% og 27%.

Omvendt er der i sommerafstrømningen fra marts til november med lav afstrømning en gennemsnitlig reduktion på 66% og 80%.

Generelt er der en positiv sammenhæng mellem høje opholdstider og høje reduktioner.

I forhold til fosfor er der også forventninger, om at minivådområder med filtermatrice har en positive indflydelse på dette.

Der er gennemført forsøg med forskellige typer af filtermateriale, som kan være ekstra gode til at reducere udledningen af fosfor.

Oplandet

Det er vigtigt, at hele oplandet, der skal afvandes, er opdyrket. Det sikrer nemlig den højest mulige næringsstofkoncentration.

Dermed sikrer man også den største samlede reduktion i udledningen.

Størrelsen på afvandingsoplandet til minivådområdet bør være mindst 20 ha.

Drænoplysninger

Drænoplysningerne er vigtige at have, da de viser, om et areal er drænet, men også fordi de kan hjælpe med at udpege den bedste placering af minivådområdet.

Hvis der ikke findes drænoplysninger, kan man ud fra arealets hældning forudsige, hvor drænrøret og dets udløb er.

Hældning

Opstuvning og tilbageløb af drænvand kan undgås, hvis der er en hældning ned imod minivådområdet fra afvandingsoplandet.

Hvis der ingen hældning er, kan minivådområdet graves længere ned. Dette vil dog forhøje anlægsomkostningerne.

Filtermatricen

Her er det vigtigt at huske, at nogle typer af flis kan frigive fosfor i kortere eller længere perioder.

Filtermatricens effektivitet forventes at falde, efterhånden som kulstofkilden bliver brugt op.

Derfor skal man også regne med at skulle udskifte filtermatricer med jævne mellemrum.

Lugtgener

Især om sommeren kan området udvikle ubehagelige lugte, fordi der er lav gennemstrømning.

Lugten opstår, fordi sulfat reduceres til svovlbrinte, og det lugter af rådne æg.

Dog burde områderne ikke udlede svovlbrinte i giftige mængder.

Der arbejdes på at forbedre dette forhold.

Der arbejdes på at forbedre dette forhold, bl.a. kan det sikres ved, at opholdstiden i filtermatricen er optimal i forhold gennemstrømning af vandmængder og nitratindhold.

Der er endnu ikke beregnet omkostninger til etablering af minivådområder med filtermatrice. Man kan dog tage udgangspunkt i etablering af minivådområder med åbne bassiner. Først og fremmest fylder omkostningerne til udgravning, rådgivning og beplantning samt udtagning af dyrkningsjord. Omkostningerne til drift og vedligeholdelse vurderes at være minimale. Et miniområde på ca. 1 ha vurderes at koste mellem 270.000-532.000 kr. afhængig af hvor favorable forholdene er. Hertil skal der påregnes udgifter til filtermateriale.

Man kan risikere, at minivådområder bliver omfattet af § 3 beskyttelse over tid, hvis de er større end 100m2, og der har udviklet sig dyre- og planteliv på området.

Dette kan senere blive et problem, hvis man ønsker at fjerne minivådområdet, og der er kommet arter, som er beskyttet af EU’s habitatdirektivs bilag IV.

Derudover skal deres søges landzonetilladelse hos kommunen ved anlæggelse af et minivådområde.