Effekt af såtidspunkt af efterafgrøder på kvælstofoptagelse og -udvaskning

Der er målt i forskellige efterafgrødearter og i efterafgrøder med forskellige såtidspunkter. Der forligger nu over 300 målinger af biomasse og kvælstofindhold i overjordisk biomasse.

Ud over biomassemålinger er der i mange af forsøgene målt N-min i efteråret. 

Foruden SEGES Innovations forsøg har Aarhus Universitet i perioden 2018-2020 gennemført 5 såtidsforsøg i Foulum og Havrisvej (Hansen og Thomsen, 2021^[1]), og her er også målt kvælstofudvaskning i 3 af forsøgene.

SEGES Innovation har gennemført en analyse af de 2 datasæt med fokus på sammenhængen mellem såtidspunkt af efterafgrøden og henholdsvis kvælstofoptagelse, kvælstofudvaskning og N-min. Såtidspunktet er i analysen grupperet i 5 perioder a 5-7 dage jævnt fordelt hen over august måneden.

Effekt af efterafgrødeart på kvælstofoptagelse

I de gennemførte forsøg indgår forskellige arter og blandinger af efterafgrøder. Der er fortaget en gruppering efter blandinger, der indeholder kvælstoffikserende planter (kan også indeholde korsblomstrede), blandinger der indeholder korsblomstrede (men ingen kvælstoffikserende planter), honningurt i ren bestand, kornarter inklusive spildkorn samt andre græsser (se tabel 1). 

Kvælstofoptagelse i efterafgrøden blev målt i planteprøver, høstet typisk i sen oktober til start november. Høsten af efterafgrøderne var gennemsnitlig 60-80 dage efter såning.

Analysen viser, at kvælstofoptagelsen varierer mellem de forskellige efterafgrødearter og -blandinger. I de analyserede forsøg optager græs, korn og honningurt mindre kvælstof end korsblomstrede eller kvælstoffikserende blandinger (figur 1). Det bør nævnes, at honningurt er etableret noget senere, i perioden 19.-24. august, end det gennemsnitlige såtidspunkt for korsblomstrede- og kvælstoffikserende blandinger, hvilket kan være en del af forklaringen på den lave kvælstofoptagelse. 

De kvælstoffikserende og de korsblomstrede blandinger er sået i perioden 07.-11. august. Såtidspunkter i kornarter er forholdsvis jævnt fordelt mellem perioderne 07.-11. august, 19.-24. og 25.-31. august, hvorfor dette også kan være medvirkende til, at korn falder ud med en lavere kvælstofoptagelse.

Effekt af såtidspunkt på kvælstofoptagelse

På trods af en stor variation i andre faktorer, viser de mere end 300 observationer, at såtidspunktet har stor betydning for optagelsen af kvælstof i overjordisk biomasse uanset art eller blanding. Alle arter og blandinger viser tendens til lavere kvælstofoptagelse ved senere såtidspunkt. Den gennemsnitlige kvælstofoptagelse i marker etableret mellem den 1. og 6. august var 41 kg N pr. ha. Jo senere såtidspunkt jo lavere gennemsnitlig optagelse af kvælstof. 

Ved såning af efterafgrøden efter den 25. august er den gennemsnitlige optagelse mere end halveret i forhold til det tidligste såtidspunkt (figur 2). Det ser også ud til, at der er en relativ stor reduktion i optagelsen ved såning sidst i august. 

Korsblomstrede blandinger er de mest udredte efterafgrøder i Danmark, og derfor er det også med den gruppe, der er gennemført flest forsøg. Effekten af såtidspunkt i de korsblomstrede efterafgrøder ses i figur 3.

Ligesom analysen af alle arter, falder kvælstofoptagelsen med et senere såtidspunkt for de korsblomstrede arter (Figur 3). Også her ses en halvering af den gennemsnitlige kvælstofoptagelse fra såning inden den 06. august hen til såning efter den 25. august.

I en række af forsøgene blev målet N-min, som et udtryk for den potentielle udvaskningsrisiko. N-min (mineralsk kvælstof) beskriver det planteudnyttelige kvælstof, der findes i rodzonen på prøvetagningstidspunktet. På grund af den høje variation af indbydende faktorer som f.eks. afgrøde, forfrugter og jordtype i de enkelte lokationer er der ingen sikker trend i målt N-min.

Effekt af såtidspunkt af efterafgrøder på udvaskning af kvælstof

Aarhus Universitet har gennemført 3 forsøg, hvor der blev målt udvaskning af kvælstof [1]. Der ses stor forskel i udvaskning mellem årene 2019 og 2020. Udvaskningstallene er markant højere i 2019 end i 2020. Det skyldes primært forskellen i nedbørsmængder mellem årene. 

I forsøgene blev efterafgrøderne sået på 4 forskellige tidspunkter i primo, medio og ultimo august og primo september. Honningurt, havre og olieræddike blev brugt som efterafgrøde.

Analysen viser, at som gennemsnit findes den højeste udvaskning af kvælstof med honningurt som efterafgrøde og dernæst med havre som efterafgrøde. Olieræddike viser de laveste gennemsnitlige udvaskningstal i 2019 og 2020.

Alle arter viser øget udvaskning af kvælstof jo senere såtidspunktet ligger (figur 4). Den observation er uafhængig af året. Med senere såtidspunkt stiger udvaskningen af kvælstof i gennemsnit med 0,7 kg N pr. dag i 2019 og 0,8 kg N pr. dag i 2020. Denne stigning er beregnet hen over de forskellige afprøvede efterafgrødetyper i henholdsvis 2019 og 2020.