Den smitsomme sygdom paratuberkulose kan forårsage store sundhedsøkonomiske tab i malkekvægsbesætninger. Programmet Operation Paratuberkulose 2.0 gør det muligt for landmanden at overvåge sygdommen samt sanere besætningen fri.
Der kan være forskellige mål for at deltage i Operation Paratuberkulose. Det kan være en målsætning om at øge dyrevelfærden, reducere smittepresset eller udrydde paratuberkulose, øge produktionen pr. årsko eller at kunne sælge certificerede paratuberkulosefri dyr eller mælk.
Operation Paratuberkulose 2.0 består af tre forskellige tilvalgsmuligheder: Fuld udpegning, Reduceret udpegning og Overvågning.
Læs mere om de tre tilvalgsmuligheder i Operation Paratuberkulose 2.0:
Det fulde besætningsbaserede kontrolprogram er til landmænd, som ønsker en hurtig saneringsproces trods lidt højere testomkostninger, og hvor der primært fokuseres på en strategi med test-og-udsætning. Det er også til besætninger, som ikke indberetter løbninger/insemineringer eller indkøber mange dyr fra besætninger uden paratuberkulosestatus.
I det fulde besætningsbaserede kontrolprogram udpeges køerne fire gange årligt. Det vil medføre 3-4 antistoftest pr. ko pr. år. Paratuberkulose er en kronisk sygdom, og de fleste dyr smittes i en tidlig alder, hvor modtageligheden også er størst.
Der kan forekomme mindre mængde antistoffer tidligt i infektionen. Antistoffer er ikke ’farlige’ men kan indikere, at der er en infektionsproces i gang. Større koncentrationer af antistoffer vil derimod indikere, at dyret har mistet ”kontrollen” med infektionen, og at dyret derfor udgør en smitterisiko.
Smitterisikoen skyldes, at der udskilles væsentligt flere bakterier i gødningen, og desuden vil smitte fra ko til foster kunne finde sted. Når vi tager en enkelt test, afhænger sandsynligheden for, at testen udpeger dyret som smittet, både af dyrets alder og testresultatet. Et ungt dyr, der testes en gang med et givent testresultat, kan med større sandsynlighed være smittet, end hvis vi tester en gammel ko med samme testresultat. Til gengæld vil både et ungt og et gammelt smittet dyr pludseligt kunne tabe kontrollen med sygdommen, og så stiger antistofproduktionen og dyret bliver samtidig smittefarligt.
Når dyret taber kontrollen med sygdommen, vil det blive mere smittefarligt. I besætninger, hvor forekomsten af paratuberkulose er høj, og hvor det kan være svært at implementere alle smittebeskyttende tiltag og/eller hvor der ønskes en høj saneringshastighed, vil Fuld udpegning i forhold til Reduceret udpegning derfor hurtigere kunne identificere smittefarlige dyr, og dyrene kan håndteres ud fra det.
Reduceret udpegning er et dynamisk og kobaseret kontrolprogram. Det er målrettet landmænd, som kan overholde de smittereducerende tiltag og kan acceptere en lidt længere saneringsproces. Fordelen ved denne model er, at testomkostningerne er noget lavere end ved Fuld udpegning.
Reduceret udpegning er et dynamisk, kobaseret kontrolprogram, hvor prøveudtagningen kobles med forventet kælvningstidspunkt og forudgående prøveresultater. I tilfælde af manglende forventet kælvningstidspunkt - fx som følge af manglende indberetning for løbning, vil dyret altså ikke blive antistoftestet. Derfor er programmet kun for besætninger, hvor der er forventet kælvningsdato på minimum 95 % af dyrene.
Desuden vil indkøb af dyr påvirke effekten af kontrolprogrammet. I Reduceret udpegning antistoftestes alle dyr, hvis de er mindre end 100 eller 150 dage fra forventet kælvning ved hhv. 11 eller 6 årlige ydelseskontrolleringer. Hvis dyret tester positivt, genudpeges det efter kælvning.
Derfor er det særdeles vigtigt for dette saneringsprogram, at Røde køer udsættes, at kalve fjernes fra Gule (og Røde køer, hvis de kælver alligevel) inden for to timer fra kælvning, at råmælk, rest- og celletalsmælk ikke anvendes fra Gule køer (og Røde, der har kælvet).
I forhold til modellen Fuld udpegning vil der være en omkostningsreduktion på mellem 55 og 80 %. Reduceret udpegning vil dog medføre en forlængelse af saneringsperioden, men til gengæld medføre lavere testomkostninger.
Overvågning er til besætninger, som har opnået kontrol med smitten - eller har saneret besætningen fri, men som fortsat ønsker en årlig status. Tilmelding til denne model gør det samtidig muligt at dokumentere besætningens forekomst af paratuberkulose samt opretholde en eventuel certificering.
Overvågning kan også benyttes til at få en status på forekomsten af paratuberkulose i besætningen. Det kan bl.a bruges som grundlag for at tage stilling til, hvorvidt det har relevans at tilmelde besætningen kontrolprogrammet.
Modellen Overvågning kan bruges til at holde øje med, hvorvidt der sker en ændring i besætningens forekomst af paratuberkulose. Modellen kan derimod ikke bruges til at sanere en besætning for paratuberkulose. Overvågning kan således bruges til at kontrollere[1], at der ikke er sket en introduktion af paratuberkulose til besætningen – enten efter en succesfuld sanering, eller fordi den aldrig har været i besætningen. Overvågningen kan også bruges, hvis formålet har været at kontrollere paratuberkulose til et bestemt lavt forekomstniveau, og der ønskes et årligt overblik over, om der er sket ændringer i forekomsten.
Saneringshastigheden, hvis der også laves tiltag mod smittespredning, er estimeret til 4 år ved Fuld udpegning og 6 år ved Reduceret udpegning. Omkostningerne pr. ko pr. år er hhv. cirka 100 kr. og 20-25 kr.
Hvis ikke der implementeres tiltag mod smittespredning, og der alene anvendes ”test-og-udsætning”, vil saneringshastigheden til gengæld stige hhv. til 5 år for Fuld udpegning og til mere end 10 år for Reduceret udpegning. Forudsætningen i denne beregning er en forekomst på omkring 5 % smittede dyr.
For at kunne opnå tilstrækkelig sikkerhed på forekomsten af paratuberkulose i besætningen kan der ikke blot udtages en tankmælksprøve. Derfor udpeges der årligt 150 køer, og når der foreligger et testresultat på 95 % af dyrene, udregnes en forekomst.
Hvis der er færre end 150 køer i besætningen, udpeges hele besætningen. Da der vil være dyr, som er golde, vil ikke alle udpegede dyr kunne testes på en gang, og derfor vil der gå op til 3 måneder fra udpegning til forekomsten kan beregnes.
Du kan tilmelde dig Operation Paratuberkulose 2.0 i DMS. Gå ind i ’Daglig styring. Under daglig styring vælges ’Supplerende mælketest’. Under ’Supplerende mælketest’ vælges fanen ’Tilmeld automatisk udpegning’.
Hvis du ønsker hjælp i DMS til at skifte model – så henvend dig til din lokale RYK-afdeling.
Faglige overvejelser om et evt. skifte bør drøftes med din dyrlæge/rådgiver.
I DMS kan du også tilmelde dig certificering til brug i forbindelse med handel med dyr. Certificeringssystemet tager udgangspunkt i:
Besætningernes egen status med hensyn til antal smittede dyr. Besætningerne er opdelt i 4 grupper:
(tallene i % angiver andelen af smittede dyr i egen besætning).
Indkøb af dyr til levebrug fra besætninger opdelt efter:
Besætningerne kan på basis af dette opdeles i 10 kategorier, afhængigt af de ovennævnte parametre. Systemet gør det muligt for besætningsejere at minimere risikoen for indslæbning af yderligere paratuberkulosesmitte til besætningen.
Indkøb skal derfor ske således, at man køber ind fra besætninger med en lavere kategori end den besætning, man selv har. Hvis man køber dyr fra en besætning med en højere kategori, vil det være forbundet med en større smitterisiko.
Paratuberkulose er en kronisk sygdom, som oftest smitter og påvirker en mindre andel af køerne, når den optræder i besætningen. Der findes dog besætninger, hvor op imod en tredjedel af kreaturerne har sygdommen.
De fleste kreaturer smittes, når de er kalve, men først når dyrets immunsystem ikke længere kan holde sygdommen nede, kan der måles et antistofrespons. Antistoffer mod paratuberkulose bruges derfor i Operation Paratuberkulose 2.0 til at vurdere hvor smittefarligt et dyr er.
Konsekvensen af smitte kan være reduceret mælkeydelse, vægttab, diarré og død. Typisk vil dyr der taber kontrollen med paratuberkulose miste 10 % i slagteværdi og have 10-12 % mindre mælkeydelse.
Der kan være forskellige mål for en besætnings deltagelse i Operation Paratuberkulose. Det kan være en målsætning om at øge dyrevelfærden, reducere smittepresset eller udrydde paratuberkulose, øge produktionen pr. årsko eller at kunne sælge certificerede paratuberkulosefri dyr eller mælk.