Om man vælger selskab eller personligt ejet virksomhed kan afhænge af ønsker til hæftelse, regulering og startkapital. Men det afhænger også af, om man for eksempel overvejer at få en ekstern investor ind eller har flere virksomheder.
I et selskab hæfter man som udgangspunkt kun for den kapital, man har indskudt i selskabet. Det ses dog i mange situationer, at ejerne skal stille en personlig sikkerhed over for långiver. I en personligt ejet virksomhed hæfter ejeren personligt og ubegrænset. Det betyder, at ejeren hæfter med hele sin formue.
Anvendes et I/S, hæfter ejerne derimod ikke kun personligt og ubegrænset, men også solidarisk. Det betyder, at ejerne også hæfter for hinanden.
- Hvor meget ejerne hver især f.eks. hæver til privatforbrug i et I/S kan variere, og opfylder den ene ejer ikke sine forpligtelser, hæfter medejeren, fordi hæftelsen netop er solidarisk, forklarer Kirstine Østergård Kortbæk, Tax Consultant på SEGES.
Bruger man selskaber i landbruget, giver det mulighed for at inddrage andre i ejerskabet af virksomheden. Det kan f.eks. være medarbejdere, børn eller eksterne investorer. Selskabskonstruktionen gør det også muligt at formindske den økonomiske risiko.
- Består virksomheden af flere driftsgrene, kan virksomheden deles op i flere selskaber for at reducere ejerens eller ejernes risiko, forklarer Kirstine Østergård Kortbæk. En ulempe ved selskaber er, at virksomhedens underskud ikke kan modregnes i ejerens eller ægtefællens indkomst.
En af selskabsformerne er mere oplagt end et I/S, hvis landmanden ønsker at tiltrække ekstern kapital.
Det kan heller ikke lade sig gøre at sælge stuehuset skattefrit eller at få indekseringsgevinsten ud til ejeren skattefrit, når ejendommen i selskabet sælges.
I forbindelse med et generationsskifte kan et selskab overdrages med succession, selv om en del af virksomheden i selskabet er passiv.
- Har landmanden via sit selskab investeret i lejligheder, som børnene boede i under studietiden, men som nu er lejet ud, kan han i et selskab overdrage disse passive aktiver med succession. Selskabet skal bare samlet set, dvs. inklusive landbruget, leve op til definitionen af en aktiv virksomhed, forklarer Kirstine Østergård Kortbæk.
Det samme kan ikke lade sig gøre i et personligt ejet landbrug, herunder et I/S.
Ønsker landmanden at tiltrække ekstern kapital til sin virksomhed, er en af selskabsformerne mere oplagt end et I/S.
- Det kan være svært at tiltrække eksterne investorer i en personligt ejet virksomhed fremfor et selskab. Den eksterne investor kender selskabsformen, og selskabslovgivningen lægger driften i klare og faste rammer. Derudover spiller det også en stor rolle, at ejerne i et I/S hæfter solidarisk, vurderer Kirstine Østergård Kortbæk.
Emneord
