Fuld damp på at gøre tang til metanreducerende fodertilskud til køer

I vaders og våddragt har forskere fra Aarhus Universitet henover foråret og sommeren soppet rundt i de danske farvande og samlet tang ind. Også folk fra firmaerne Ocean Rainforest og Dansk Tang har været i aktion. Alt i alt er der indtil videre indsamlet 18 forskellige slags tang, som nu er ved at blive analyseret.

Målet med anstrengelserne er, at der i løbet af de næste tre år udvikles et fodertilskud, som kan reducere metanudledningen med forhåbentligt 30 pct. Forinden skal de bedst egnede nordiske tangarter udvælges, og metoder til at dyrke og forarbejde dem udvikles. Og det er det arbejde, som nu er i fuld gang. Tang har nemlig vist sig at indeholde stoffer, som kan hæmme dannelsen af metan i køernes vom meget effektivt. I et gigantisk samarbejde* under navnet ClimateFeed har danske forskningsinstitutioner, landbruget og firmaer derfor slået sig sammen i en fælles indsats for at nå i mål.

Ifølge sektordirektør i L&F Kvæg Ida Storm, vil fodertilskuddet være et vigtigt skridt i kvægbrugets arbejde med en produktion med lavt klimaaftryk.
”Det er et fantastisk spændende samarbejde, og det er skønt at konstatere, at det skrider planmæssigt fremad, selvom der stadig er lang vej, før vi kan stå med et færdigt produkt, der kan bruges i stalden” lyder det fra Ida Storm.

Tang er fantastisk

På Teknologisk Institut sidder forretningsleder Anne-Belinda Bjerre. Hun er leder af projektet og har svært ved at få armene ned i sin begejstring over tang som basis for fodertilskuddet.
”Tang har så mange fordele. Det er virkelig effektivt til at optage CO₂, når det vokser. Desuden produceres det i havet og kræver hverken gødning eller ferskvand. Til gengæld optager tang næringsstoffer, som er udledt fra land- og havbrug. Derfor kan alene det, at vi går i gang med at dyrke tang være godt for både havmiljøet og klimaet.

”Indtil videre har vi fundet frem til 4-5 arter, som tegner godt”

Endelig har det vist sig også at have den eftertragtede metanhæmmende effekt i køernes vom. Den egenskab vil - udover klimaeffekten - også kunne betyde et lavere foderforbrug hos kvæget, fordi der ikke tabes energi i form af metan,” forklarer Anne-Belinda Bjerre.

De bedste tangarter udpeges

Fra Aarhus Universitets institut for Bioscience melder seniorforsker Annette Bruhn, at hun netop har sendt de sidst indsamlede tangarter af sted til kolleger på Institut for Husdyrvidenskab. Her står professor Mette Olaf Nielsen og hendes folk klar til at overtage:
”I laboratoriet tester vi tangen i et system, der efterligner vomforgæringen af kvægfoder, ” forklarer Mette Olaf Nielsen. ”Vi måler bl.a. hvor meget CO2- og metan, der dannes og hvor meget af foderet, der er blevet nedbrudt af vombakterierne. På den måde kan vi nå frem til, hvilke tangarter, der hæmmer metandannelsen uden at påvirke vomnedbrydeligheden negativt. Indtil videre har vi fundet frem til 4-5 arter, som tegner godt,” lyder det fra professoren.

Tangprodukterne testes på køer

Når de bedst egnede 2-3 tangarter er udpeget, skal de dyrkes ved Færøerne af firmaet Ocean Rainforrest. Efter dyrkning forarbejdes tangen til fodertilskud af Vilofoss og DLG. Herefter skal effekten testes på køer. Dvs. hvordan og i hvilken grad bakterierne hæmmes – og hvilken tang-art, som giver den bedste effekt.

Ifølge Anne-Belinda Bjerre er det realistisk, at nordiske tangfarme vil kunne dyrke et areal på størrelse med Bornholm.
”Et areal af en sådan størrelse kan forsyne ca. 40 pct. af køerne i de seks største mælkeproducerende EU-lande og bidrage til en væsentlig mere klimavenlig mælkeproduktion” forklarer Anne-Belinda Bjerre.