Udvikling af soens yver fra første faring til fravænning af fjerde kuld

Resumé

Meddelelse 1300: Søerne i tre besætninger havde i gennemsnit 14,4 mælkekirtler, og 14,1 kirtler pr. so blev vurderet til at være funktionelle ved faring af både 1., 2., 3. og 4.

I tre besætninger blev søer med i gennemsnit 14,1 funktionelle mælkekirtler fulgt igennem fire kuld. Antallet af grise hos soen, totalt antal mælkekirtler og antal funktionelle mælkekirtler blev registreret ved faring, ved kuldudjævning, ved kastration af pattegrisene, efter 21 diedage, samt ved den endelige/sidste fravænning. Hvis soen blev ammeso, blev antal fraflyttede og tilsatte grise registreret. 

Efter kuldudjævning passede søerne i gennemsnit 14,5 grise pr. kuld, mens der kun var ca. 12,5 grise i kuldet efter 21 diedage. I første kuld svarede antallet af funktionelle mælkekirtler på dag 21 i gennemsnit til antallet af passede grise. I 2. til 4. kuld passede søerne i gennemsnit 0,3, 0,4 og 0,5 grise færre, end de havde funktionelle mælkekirtler på dag 21. 

Der var ingen forskel fra kuld 1 til kuld 4 på antal mælkekirtler eller antal funktionelle mælkekirtler ved faring, men dag 21 faldt det gennemsnitlige antal passede grise og antal funktionelle mælkekirtler med stigende kuldnummer.