Heste

Når heste får skader på fold

Foldskader udgør en relativ stor del af de samlede skader på stald og fold som heste udsættes for. Flere undersøgelser tyder på, at der sker mindst lige så mange skader på folden som i stalden.

I et svensk studie fra 2014, Darth, baseret på spørgeskemaer til 268 hesteejere, hvis heste havde besøgt universitetsdyrehospitalet i Ultuna, blev hestene inddelt i to grupper på hver 134 heste. I gruppe 1 havde hestene være på hospitalet pga. en skade, i gruppe 2 var der en anden årsag til hospitalsbesøget, f.eks. rutineundersøgelse, kolik eller kastration. 

Undersøgelsen viste, at 74% af skaderne var sket, når hestene var på fold og af disse skader forekom 53% på bagbenene og 36% på forbenene og de øvrige andre steder på hesten. Under 10% af skaderne var sket i stalden.  Det viste sig, at ved 31% af skaderne var hestene blevet skadet af en genstand på folden, 22% var blevet sparket af en anden hest og for 17% vedkommende skyldes skaden, at hesten var kommet i kambolage med hegnet. I 16% af svarene blev der nævnt, at der var tale om hændelige uheld, som var svære at forhindre. Flere svarede, at ulykkerne måske kunne være forhindret ved jævnligt at gå foldene grundigt igennem med henblik på genstande, som hestene evt. kan skade sig på. F.eks. sten, grene, løs hegnstråd eller andre genstande og ved at tjekke hegnet.

I et andet studie (Stigwall, 2014), som omfatter skader på heste, var der i alt observeret 15 skader. Heraf havde 9 heste skadet sig på folden og 4 havde fået skader i stalden. Begge ovenstående undersøgelser tyder således på, at foldskader er mere udbredte end skader i stalden.

I en interviewundersøgelse, hvor svenske dyrlæger blev kontaktet om omfanget af heste med skader ved opstaldning, fold og lign. som de havde behandlet indenfor de sidste 2 år, var der kun svar fra 4 ud af 30 kontaktede dyrlæger.

Mest udbredte skade var heste der var kommet i kambolage med hegnet og derefter fulgte skader, der var forvoldt af anden hest på folden. Yderligere var en hest kommet til skade i en walker træningsmaskine og 1 hest var blevet skadet i en hestetrailer.

Umiddelbart virker omfanget af hegnskader overraskende højt.

Undersøgelserne bekræfter dog, at en del af foldulykkerne kan forhindres ved bedre forebyggende tilsyn med foldene.

Hegnet skal løbende tjekkes.  Løs eller knækket hegnstråd kan udgøre en reel risiko, ligesom dårlige hegnspæle kan give anledning til ulykker. Ved dagligt at have kontrol med spændingen på hegnstråden vil mange fejl på hegnet hurtigt blive opdaget. I dag findes der også hegnsapparater, som automatisk giver besked om fejl på hegnet og som kan sende SMS til mobiltelefonen ved fejl på hegnet.

En del af ulykkerne på fold kan nok betegnes som hændelige uheld, mens andre kan forebygges ved hyppige foldeftersyn ved at etablere stabile grupper på folden og ved at sørge for godt med plads så hestene kan komme væk, når der er konfrontationer på folden.

I flere undersøgelser bliver det også fremhævet, at det er vigtigt, at de personer der passer hestene og har opsyn med dem, har kendskab til hestens adfærd og er i stand til tidligt at opdage signaler på aggressiv adfærd.

I andre undersøgelser lægges der vægt på, stabile sociale grupper på folden. Når hestene kun er ude på fold relativt kort tid hver dag, bliver der ikke så hurtigt etableret en fast gruppestruktur og den sociale rangorden skal genetableres hyppigt. Små folde med lidt plads nævnes også i flere undersøgelser som årsag til aggressioner hestene imellem, hvilket kan resultere i skader.

Årsager til at heste kommer til skade i hegnet

Ved et hegnsseminar afholdt af Podahegn var der fokus på hegnsskader og hvorfor heste bryder ud af indhegningen eller kom til skade i hegnet.

Som årsager til at heste kommer til skade i hegnet blev nævnt:

  • Nyt individ i flokken øger skadesrisikoen indtil den ny hest har fundet sin plads i flokken. Denne risiko kan reduceres ved at fjerne særligt aggressive problemheste i flokken.
  • For små folde. De ”svage heste” i flokken har i små indhegninger dårlige muligheder for at undslippe den ”stærke” uden at komme i kontakt med hegnet.
  • Inden man sætter en hest ud i en ny og ukendt indhegning, kan det være en god ide først at trække hesten rundt og vise den de nye omgivelser.
  • Inden man sætter en ny hest ind i flokken på folden, kan det være en god ide først at sætte den på fold med 1 eller 2 godmodige heste fra flokken.
  • Hopper i brunst nævnes som problematiske, idet disse ofte er initiativtagere til tvister om rangordenen i flokken og andre slagsmål.

Yderligere fremhæves det, at omgang med heste bør foregå i en rolig og fattet atmosfære. Det er velkendt, at aktiviteter som fyrværkeri, militærøvelser, jagt og lignende kan forskrække hestene og resultere i. at en hest kommer i hegnet.

De fleste hegnsskader forekommer om efteråret typisk i forbindelse med, at der er ved at blive mangel på græs i indhegningen. Tilskudsfoder med grovfoder på folden og løbende kontrol med, at der er tilstrækkelig med strøm på hegnet, er vigtigt for at forebygge uheld.

Billede 1

Tilstrækkelig spænding på hegnet er helt afgørende for at undgå skader forårsaget af, at hestene løber gennem hegnet.

Ved hegnsulykker ses ofte, at ulykkerne sker ved leddene. Hestene husker, at det er her de kommer ud og ind af folden. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på leddenes synlighed og funktionalitet og at der er tilstrækkelig med spænding på el -tråden ved leddet. Leddenes synlighed og sikkerhed kan forbedres ved at anvende lægter af træ eller metal.

Heste har et stort behov for at rulle sig. Som regel ruller heste sig hvor jorden er fri for græs og det er desværre ofte klos op ad hegnet. Hvis hesten ruller sig tæt på hegnet, er der risiko for, at den kan få et ben ind i hegnet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Ved at placere ”en sandkasse” på ca. 2x2 m midt i indhegningen kan disse skader reduceres.

På folden og i forbindelse med løsdrift er der flere beretninger om heste, som kommer til at sidde fast med ben/hove eller evt. hoved i høhække eller fodercontainere.

Denne skade kan undgås ved at anvende høhække eller fodercontainere uden mellemrum, hvor hesten kan side fast. Høhække og fodercontainere til kvæg er ofte opbygget med mellemrum, hvor heste ved uheld kan komme til at sidde fast.

Billede 2

Udendørs foderhæk til heste uden snævre mellemrum. 

Sådan undgår du hegnsulykker for heste

Afgørende for at undgå hegnsulykker er, at indhegningerne er sikre hvilke indebærer:

  • Der er tilstrækkelig spænding på tråden (denne anbefales min at være ca. 2500 volt) så hesten har respekt for hegnet og holder afstand til hegnstråden. Der skal være en god jordforbindelse til spændingsgiveren. 
  • Hegnet skal være tilstrækkeligt synligt, så hegnets visuelle effekt bliver størst muligt.
  • Hegnet bør minimum have en højde på 1,2 m (for ponyer nedsættes kravet til hegnets højde i forhold til dyrenes stangmål
  • Hegnet kan bestå af mindst 2 tråde, som med gode isolatorer monteres i en højde på hhv. 0,7 m og 1,2 m.
  • Pæleafstanden kan være cirka 6-8 m.
  • Hegnet skal være konstrueret, så det skader hesten mindst muligt, hvis hesten f.eks. får et ben i hegnet.

I nogle hegnssystemer er hegnstråden forsynet med en kappe, som gør tråden mere synlig og samtidig ikke så skarp, hvis uheldet er ude. Andre hegnstyper har indbygget en kniv, der skærer tråden over, hvis hesten f.eks. får et ben i hegnet.

Billede 3

Vinterfolden synliggjort med rafter.

I nærheden af stærkt trafikerede veje bør der stilles yderligere krav til elhegnet. Som eksempler på ekstra foranstaltninger, der kan synliggøre hegnet kan nævnes:

  • Rafter
  • Reflekser eller plasticstrimler på hegnet
  • Særlige synlige hegnstråde
Referencer

Darth, 2014. Identifying causes and preventing injuries to horses. SLU

Stigwall, A, 2014. Inhysningsrelaterede skador bland svenska hastar.

Emneord

Vil du vide mere?