
Så mange ædepladser skal køerne have
Der er højere krav til antallet af ædepladser i de perioder, hvor køerne er særligt sårbare. Der er dog indlagt fleksibilitet, i hvordan kravene opfyldes, afhængigt af landmandens faglige vurdering.

Der er højere krav til antallet af ædepladser i de perioder, hvor køerne er særligt sårbare. Der er dog indlagt fleksibilitet, i hvordan kravene opfyldes, afhængigt af landmandens faglige vurdering.
Det er vigtigt for malkekøer, at de har nem adgang til et godt og velsmagende foder. Det er især vigtigt for køer i overgangsperioden fra nogle uger før til nogle uger efter kælvning. I den periode er de mere sårbare og har samtidig et stort behov for konstant at få opfyldt behovet for energi og næring.
I Bekendtgørelse om mindstekrav til hold af kvæg er der derfor krav til, hvor mange køer, der må være pr. ædeplads. Kravet er forskelligt hen over laktationen netop for at sikre, at de særligt udsatte køer har nem adgang til foderet. Kravet gælder for hvert hold, køerne er inddelt i.
For staldbygninger, der opstalder nykælvere skal der, uanset byggeår, være mindst én ædeplads pr. nykælvet ko. AMS -stalde som er taget i brug før 1. juli 2010, har dog overgangsordning for dette krav frem til 1. juli 2029.
Med nykælver forstås køer, der har kælvet inden for 12 dage eller køer som ikke har opnået fysiologisk balance efter kælvning. At en ko er i balance betyder, at hun klarer sig fint i de omgivelser, hun er i. Her vil hun ikke længere betragtes som nykælver.
Er hun ikke i balance, vil hun f.eks. tabe sig mere, æde mindre og give mindre mælk, end hvad der kan forventes af en ko i ugerne efter kælvning. I det tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage. Det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning.
Læs artiklen: Præcisering af regler vedr. krav til ædepladser for nykælvere
For de øvrige malkende køer, må der maksimalt være 2 køer pr. ædeplads, Der må dog i perioder (i kortere perioder) med mange nykælvere, og hvor nykælverne dermed lægger beslag på flere ædepladser, være op til 2,5 ko pr. ædeplads til de øvrigt malkende.
Det er ikke fast defineret, hvor lange de perioder må være. Men det er ikke tilladt at tilrettelægge staldindretning og kælvningsfordeling, så der for det meste er 2,5 ko pr. ædeplads. Hvis der fodres restriktivt, skal der dog altid være mindst en ædeplads pr. ko for alle køer.
En ædeplads er defineret som 70 cm. foderbord for malkekøer af stor race, og 65 cm. for små racer Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der f.eks. er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med.
Om et staldområde opfylder kravene til antal ædepladser, beror altid på konkrete målinger af foderbordets længde i forhold til det antal køer, der går i de forskellige afsnit i stalden. For køer, der ikke er nykælvere, vil der ofte være det tilstrækkelige antal ædepladser, hvis kravene til sengebredde samt bredde af tværgange er opfyldt, og der maksimalt er 4 sengerækker bag foderbordet. Er der 5 rækker, kan der mangle ædepladser.
For nykælvere vil staldafsnit med en sengebåserække bag foderbordet oftest give de nødvendige antal ædepladser. Ved 2 rækker sengebåse bag foderbordet skal der måles nøjagtigt, da antallet af ædepladser kan være lige på grænsen til at opfylde kravet til nykælvere.
I nogle stalde vil en opdeling af et sengebåseområde i et nykælverhold og et ikke-nykælverhold, f.eks. med en bom elle kæde mellem 2 rækker af sengebåse, kunne sikre en ædeplads pr. nykælver. Her skal du dog huske, at skabes der på den måde blindgange, må længden af disse blindgange maksimalt svare til 7 sengebåse.
De højdrægtige køer og kvier er, ligesom nykælvere, særligt udsatte og vil nemt få ædt for lidt, hvis der er konkurrence ved foderbordet. Derfor er der også krav om én ædeplads pr. højdrægtig ko eller kvie.

