Så mange ædepladser skal køerne have

Det er vigtigt for malkekøer, at de har nem adgang til et godt og velsmagende foder. Det er især vigtigt for køer i overgangsperioden fra nogle uger før til nogle uger efter kælvning. I den periode er de mere sårbare og har samtidig et stort behov for konstant at få opfyldt behovet for energi og næring. 

I Bekendtgørelse om mindstekrav til hold af kvæg er der derfor krav til, hvor mange køer, der må være pr. ædeplads. Og kravet er forskelligt hen over laktationen, netop for at sikre, at de særligt udsatte køer har nem adgang til foderet. Kravet gælder for hvert hold, køerne er inddelt i.

Krav om én ædeplads pr. nykælver

For staldbygninger, der opstalder nykælvere skal der, uanset byggeår, være mindst én ædeplads pr. nykælvet ko. Eneste undtagelse er for stalde opført før 1. juli 2010, som er opført med AMS.

Med nykælvet forstås køer, der har kælvet inden for 12 dage eller har opnået fysiologisk balance efter kælvning. At en ko er i balance betyder, at hun klarer sig fint i de omgivelser, hun er i. 

Er hun ikke i balance, vil hun f.eks. tabe sig mere, æde mindre og give mindre mælk, end hvad der kan forventes af en ko i ugerne efter kælvning. I det tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage. Det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning. 

Antal ædepladser er fleksibelt for de øvrige malkekøer

For de øvrige malkende køer, må der maksimalt være 2 køer pr. ædeplads i stalde, taget i brug efter 1. juli 2010. For stalde taget i brug før 1. juli 2010 vil kravet være gældende fra 1. juli 2024. Der må dog i perioder med mange nykælvere, og hvor nykælverne dermed lægger beslag på flere ædepladser, være op til 2,5 ko pr. ædeplads. 

Det er ikke fast defineret, hvor lange de perioder må være. Men det er ikke tilladt at tilrettelægge staldindretning og kælvningsfordeling, så der for det meste er 2,5 ko pr. ædeplads. Hvis der fodres restriktivt, skal der dog altid være mindst en ædeplads pr. ko for alle køer.

En ædeplads er defineret som 70 cm foderbord for malkekøer af stor race, og 65 cm for Jersey. Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der f.eks. er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med. 

Hvilke kostalde opfylder typisk kravene til ædepladser

Om et staldområde opfylder kravene til antal ædepladser, beror altid på konkrete målinger af foderbordets længde i forhold til det antal køer, der går i de forskellige afsnit i stalden. For køer, der ikke er nykælvere, vil der ofte være det tilstrækkelige antal ædepladser, hvis kravene til sengebredde samt bredde af tværgange er opfyldt, og der maksimalt er 4 sengerækker bag foderbordet. Er der 5 rækker, kan der mangle nogle ædepladser. 

For nykælvere vil staldafsnit med en sengebåserække bag foderbordet oftest give de nødvendige antal ædepladser. Ved 2 rækker sengebåse bag foderbordet skal der måles nøjagtigt, da antallet af ædepladser kan være lige på grænsen til at opfylde kravet. 

I nogle stalde vil en opdeling af et sengebåseområde i et nykælverhold og et ikke-nykælverhold, f.eks. med en bom elle kæde mellem 2 rækker af sengebåse, kunne sikre en ædeplads pr. nykælver. Her skal du dog huske, at skabes der på den måde blindgange, må længden af disse blindgange maksimalt svare til 7 sengebåse. 

Også én ædeplads til de højdrægtige køer

De højdrægtige køer og kvier er, ligesom nykælvere, særligt udsatte og vil nemt få ædt for lidt, hvis der er konkurrence ved foderbordet. Derfor er der også krav om én ædeplads pr. højdrægtig ko eller kvie. For stalde opført før 1. juli 2010 vil kravet træde i kraft 1. juli 2024.

Overgangsordninger for krav til kvægstalde løber ud

For staldbygninger, der er taget i brug før 1. juli 2010, er der flere overgangsordninger, som er ved at løbe ud. I skemaet kan du se, hvornår de forskellige krav træder i kraft, afhængig af hvornår stalden er taget i brug, og om der malkes i malkerobotter.