Natur og vandmiljø, Planter

Lærebog om biodiversitet og naturforvaltning

Den første bog om natur og biodiversitet målrettet studerende på landbrugsskoler. Bogen giver dog også inspiration og viden til landmænd og alle andre, der gerne vil gøre en positiv indsats for naturen og biodiversiteten.

”Landmanden som naturforvalter” er en bog fyldt med gode forslag til, hvilke konkrete tiltag man kan lave samt hvordan man prioriterer og udfører en målrettet og omkostningseffektiv naturindsats på sin bedrift.

Samtidig sætter bogen fokus på de udfordringer, der i disse år er for vores biodiversitet, hvor mange dyre- og plantearter er trængte. Fem danske landmænd fortæller, hvordan de gør en konkret indsats for biodiversiteten på deres ejendomme, og hvilke tanker de hver især gør sig om deres natur.  

Bogen er skrevet af Heidi Buur Holbeck, Naturchef ved SEGES og Anne Erland Eskildsen, specialkonsulent ved SEGES Natur og er udarbejdet med støtte fra 15. Juni Fonden og udgives på SEGES Forlag.
 
Billede 1

Præcisering af tekst vedr. heste og giftige planter

På side 45 i billedteksten:
”Engbrandbæger er giftig for heste og kvæg, men er en fantastisk nektarkilde for mange arter af insekter og er vært for sommerfugle-arten blodplets larver. Græssende dyr fravælger selv engbrandbæger i frisk form, og der er reelt kun fare for forgiftning, hvis planten indgår i tørret hø”.  

På s. 77 står der:
”Heste er gode til selv at frasortere giftige planter, og kan derfor godt græsse på arealer med giftige planter som engbrandbæger og ørnebregne. Forgiftningen kan ske, hvis planterne indgår i tørt hø. Men ude på markerne græsser hestene normalt uden om, medmindre der er fødemangel”.

SEGES Natur har forespurgt hos SEGES Heste som påpeger, at der generelt bør udvises forsigtighed, hvis der er giftige planter på et areal med heste. Engbrandbægeren regnes for den giftigste af brandbægerne.

Hvis der findes en del engbrandbæger i folden, bliver de typisk knækket af hestene ved deres færden rundt på marken, og så er der risiko for, at hesten kommer til at æde tørrede brandbægerplanter, fordi de i tørret form mister deres bitre smag. Ved græsmangel ses det også at heste æder de friske engbrandbægere. 

Indgår der hø eller wrap fra disse arealer i fodringen, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, om der er tegn på brandbæger i foderet inden udfodring, netop fordi hestene ikke selv kan fravælge de giftige planter når de er tørret.

Vil du have mere viden om engbrandbæger, se artiklen: Giftige planter: Tørre brandbæger er gift for heste

Vil du vide mere?

Støttet af