Danske grønsager under pres med ny kvælstofregulering

Hen over sommeren har der i medierne været en omtale af, at den danske produktion af frugt og grønt går tilbage og erstattes af import. Det er nævnt, at udviklingen er drevet af, at det er svært for danske avlere at konkurrere med de udenlandske producenter. Fra næste år, når den ny og stærkt skærpede kvælstofregulering indføres, kommer den danske produktion af grønsager under yderligere pres, fordi den beregnede kvælstofudvaskning fra grønsager er relativt høj. 

Høj beregnet kvælstofudvaskning

Den ny kvælstofregulering er udledningsbaseret, dvs. kvælstofudvaskningen fra de dyrkede arealer må ikke overstige en grænseværdi, der fastsættes af myndighederne. Grønsager har en større beregnet kvælstofudvaskning pr. ha end almindelige landbrugsafgrøder. Den beregnede kvælstofudvaskning pr. ha med grønsager er i gennemsnit dobbelt så høj som fra øvrige dyrkede arealer.

I figur 1 er vist, hvor stor den beregnede kvælstofudvaskning er i de mest almindeligt dyrkede grønsager i Danmark. Beregningerne er foretaget for en lerjord på Fyn (DMI grid 10378). Kvælstofudvaskningen er beregnet ved både konventionel og økologisk dyrkning. Ved konventionel dyrkning er der tilført kvælstof i handelsgødning efter gældende kvælstofnormer. Ved økologisk dyrkning er der tilført mellem 70 og 120 kg udnyttet N i husdyrgødning (kvæggylle) afhængig af afgrødens kvælstofbehov. 

Hård kvælstofregulering

I 2026 er der i alt ca. 8.300 ha med grønsager i Danmark. Det svarer til ca. 0,3 pct. af det dyrkede areal. Godt en tredjedel af arealet med grønsager er dyrket økologisk. 70 pct. af det dyrkede areal med grønsager i Danmark ligger i kystvandoplande, der får den hårdest mulige kvælstofregulering i 2027. Disse kystvandoplande får en kvælstofregulering til ’braklægningspunktet’, der er et politisk fastsat loft for, hvor hård reguleringen kan blive. Braklægningspunktet svarer til den kvælstofudvaskning, der vil være ved dyrkning af vårbyg med efterafgrøde i alle marker. I figur 1 er braklægningspunktet angivet som ’Max udvaskning’ (grøn søjle). I figur 1 er endvidere angivet den beregnede kvælstofudvaskning fra et braklagt areal, dvs. fra et areal uden afgrøde og uden tilførsel af gødning.

Usikker beregning af kvælstofudvaskning

I forbindelse med den ny kvælstofregulering skal kvælstofudvaskningen beregnes for alle marker og afgrøder med en model, der er udviklet af Aarhus Universitet. Modellen bygger på et stort antal målinger af kvælstofudvaskningen i forsøg og i almindeligt dyrkede marker. Næsten alle målingerne er foretaget i de store landbrugsafgrøder. For grønsagerne er datagrundlaget spinkelt. I modellen indgår to hovedeffekter, nemlig en afgrødeeffekt og en effekt af tilført kvælstof. For grønsager er beregningen af kvælstofudvaskningen endnu ikke baseret på målinger. Afgrødeeffekten for grønsager er vurderet ud fra blandt andet afgrødernes vækstperiode og vækstforløb. Da beregningerne for grønsager er baseret på vurderinger, så er der en stor usikkerhed på beregningerne.

Stort behov for braklægning

Grønsager - både konventionelle og økologiske - skal efter de politisk fastsatte regler overholde de samme grænseværdier for kvælstofudvaskning som alle andre afgrøder. Den eneste mulighed for at overholde kvælstofreguleringen ved dyrkning af grønsager er ved at have et betydeligt areal med brak, dvs. et areal helt uden afgrøde, for at kompensere for den høje, beregnede kvælstofudvaskning fra grønsagerne. Det er nødvendigt med mellem 2 og 6 hektar med brak for hver hektar med grønsager, jf. tabel 1. Det vil selvsagt fordyre produktionen af grønsager betydeligt og sætte produktionen under pres i konkurrencen med de udenlandske producenter. På landsplan er der behov for ca. 20.000 ha med brak for at opretholde den nuværende produktion af grønsager på ca. 8.300 ha.