Resumé
Notat 2314: Ligningen til beregning af fodermidlers indhold af FEso justeres på baggrund af 5 soforsøg med test af fiberrige foderblandinger i forhold til normale foderblandinger. Den nye ligning (FEso2023) er justeret, så der er samme indhold af FEsv, FEso og FEso2023 i byg, mens fiberrige fodermidler, som f.eks. roepiller, opjusteres i FEso2023.
Da det nuværende fodervurderingssystem blev fastlagt i perioden 2002-2006, var forsøgsgrundlaget til bestemmelse af energiværdien af de fordøjede fibre til søer mangelfuldt, og derfor blev energiværdierne skønsmæssigt ansat. I mellemtiden har det ofte været diskuteret, om søerne reelt finder mere energi end beregnet i fiberrige fodermidler, herunder især roepiller.
Der er derfor gennemført en vurdering af 5 soforsøg, hvor der er tilstrækkeligt data til at vurdere effekten af fiberrige foderblandinger i forhold til fiberfattige foderblandinger.
Vil du vide mere?
Emneord