Planter

Webinar om IT-værktøj til vurdering af plantebeskyttelsesstrategier

I EU-projektet Support udvikles der i øjeblikket en webbaseret IPM-værktøj, der har til formål at hjælpe med at vurdere effekten af forskellige plantebeskyttelsesstrategiers effekt på økonomi, mulig miljøpåvirkning og pesticidbelastning.

Onsdag den 27. maj kl. 13.30-15.30 afholdes et gratis webinar.

På webinaret, som foregår på engelsk, fortælles der om evaluering af plantebeskyttelsesstrategier ved hjælp af det webbaserede IPM Self‑Assessment Tool (ISAT). 

Du kan få svar på:

  • Hvordan landmænd og rådgivere kan måle risiciene ved forskellige plantebeskyttelsesstrategier og vurdere mulige afvejninger mellem produktivitet, omkostninger og miljøpåvirkning.
  • Hvordan værktøjet integrerer agronomiske, økonomiske og miljømæssige indikatorer – herunder indikator for pesticidbelastning (PLEU).

Se program for webinaret

Deltag i webinaret og få viden om IPM-værktøjet samt eksempler fra et casestudie i Tyskland.

Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd. Du deltager i webinaret via Teams ved at klikke på linket herunder, når det afholdes den 27. maj kl. 13.30.

Forfattere: Chefkonsulent Jens Erik Jensen, konsulent Sophie Louise Appel og chefkonsulent Marian Damsgaard Thorsted, SEGES Innovation

Vil du vide mere?

Støttet af

  • Logo Horizon Europe