I dag er det kommuner og Naturstyrelsen, som har ansvaret for at sætte gang i nye miljø og klima-projekter. Erfaringer fra otte demonstrationsområder viser, at inddragelse af landbrugsrådgivere kan have afgørende betydning for, at projekter bliver til virkelighed.
Inden et lavbundsprojekt, et vådområdeprojekt eller et projekt om multifunktionel jordfordeling er en realitet, er der en meget vigtig opstartsfase. Her skal lodsejerne kontaktes og hjælpes til at forstå deres muligheder, der skal arrangeres møder, og hvis lodsejerne er interesserede, skal der skrives en ansøgning om en forundersøgelse til Landbrugsstyrelsen. En ansøgning som kommunen eller Naturstyrelsen vil stå for i de fleste større projekter.
I dag er det udelukkende kommuner og Naturstyrelsen, som har midler til at facilitere opstartsfasen. Rådgivningsvirksomhederne og landbrugets foreninger, som repræsenterer lodsejerne, kan ikke søge direkte om offentlige midler til at deltage i de indledende faser.
Landmændene kender os, og vi har deres fortrolighed. Vi kan svare på deres spørgsmål om, hvordan et projekt vil påvirke landbrugsdriften og dermed fjerne deres usikkerhed. Jeg tror, flere kommuner vil se det som en fordel, hvis det er rådgivningsvirksomhederne, som står for kontakten til landmændene. Det vil være win-win
SEGES har i 2020 sammen med lokal DLBR-rådgivningsvirksomheder opstartet 8 demonstrationsområder, hvor landbrugsrådgiverne har fået mulighed for at skubbe nye projekter i gang. Projekterne har dels haft fokus på multifunktionel jordfordeling, dels på anvendelse af organogene jorde.
Tilgangen har været en anden, end når kommuner og Naturstyrelsen starter projekter. I demonstrationsområderne har man arbejdet ud fra model, som blandt andet omfatter disse punkter:
Frank Bondgaard, SEGES, som har fulgt demonstrationsområderne tæt, peger på to forhold, som springer i øjnene, når landbrugsrådgivere er med til at facilitere projekter i det tidlige stadie.
- Det ene er tillid. Lodsejerne har i høj grad brug for at snakke det hele igennem med en person, som de har tillid til, og det har de til landbrugsrådgiverne. Det andet er, at den model, vi arbejder ud fra, er en mere uformel måde at opstarte projekter på. Her skal lodsejerne finde ud af, om de kan se sig selv i projektet, og de skal have overblik over, hvordan deres økonomiske forhold ser ud før og efter, at projektet er gennemført?
- Lodsejerne har også brug for at mødes og i fællesskab diskutere fordele og ulemper. Her er det tydeligt, at landbrugsrådgiverne bliver mødt med åbent sind, siger han.
Jeg oplevet, at landmændene har meget stor tillid til os som landbrugsrådgivere og er interesserede i, hvad vi har at fortælle. Der har vi en stor fordel i forhold til, når kommunen eller Naturstyrelsen banker på hos lodsejerne. Projekterne bygger på frivillighed, så et nej fra bare en enkelt landmand, kan standse et helt projekt. Derfor tror jeg, at vores medvirken kan have afgørende betydning for, om projekter kommer i gang.
Frank Bondgaard fremhæver også landbrugsrådgiverne engagement og vedholdenhed.
- De er i forvejen tæt på landmændene og kan se behovet for, at der bliver skabt nye muligheder i et område. Jeg oplever, at rådgiverne virkelig går til den.
Lodsejere bryder sig generelt ikke om at blive præsenteret for et færdigt projekt. I projektet indgår derfor også erfaringer fra SEGES om, hvordan man skaber lokal involvering i projekter.
- Jeg tror på, at lodsejernes skal involveres og høres lige fra starten og være med til at forme projektet. De sidder inde med rigtig meget god viden, som er med til at gøre projekterne stærkere. Det er den model, vi arbejder ud fra i projekterne, og den skaber engagement og gode resultater.
- Jeg håber, vi fremover finder en model for, hvordan landbrugsrådgiverne kan komme ind og være med til at facilitere projekterne i det tidlige stadie. Det er der brug for, hvis vi vil have fart på udviklingen i landdistrikterne og klimaindsatsen, slutter Frank Bondgaard.
Emneord
