Biologisk viden til monitering og varsling af rapsjordlopper

Projekt om rapsjordloppen

I 2011 startede et PhD projekt, der har fokus på at opnå ny viden om rapsjordloppens biologi, så den nuværende monitering og varsling kan udbygges. Projektet udføres i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og KU, Institut for Plantevidenskab og Miljø.

I projektet belyses, hvilke temperaturforhold der har indflydelse på en rapsjordloppe-populations udvikling. Rapsjordloppens æglægning, udviklingstiden for æg og larvernes tolerance overfor lave temperaturer undersøges. Resultaterne skal bruges til dels at vurdere risikoen for skade forårsaget af larverne, og dels til at forudsige størrelsen af bestanden af rapsjordlopper efterfølgende forår. I projektet undersøges også, om opgørelse af bladgnav i marken kan være et supplement eller et alternativ til fangsttal fra de gule fangbakker. Dette forudsætter, at der er en sammenhæng mellem antallet af biller i marken og bladgnav samt mellem biller og antallet af larver, hvilket undersøges.

Denne artikel handler om de foreløbige resultater fra laboratorieforsøg med rapsjordloppens æglægning og udviklingstiden for æg. En orientering om projektets øvrige undersøgelser følger senere.

Variation i angreb og risiko

Angreb af rapsjordlopper optræder meget uregelmæssig fra år til år og endda fra mark til mark. Kraftige angreb er set i årene 1992, 1993, 2000 og 2008. Årsagen til denne variation er ikke kendt.

Fangstresultater fra gule fangbakker kan indikere mulig risiko, men indikationen er meget usikker, da der er et langt tidsforløb fra fangsttidspunktet af billerne til mulige alvorlige skader i afgrøden forårsaget af larverne. Da det er de voksne rapsjordlopper, der moniteres ved indflyvning i marken, er der brug for kendskab til detaljer om rapsjordloppens æglægning og ægudvikling i den mellemliggende periode. Dette kan bruges til en forbedret risikovurdering, så unødvendige sprøjtninger undgås og risikoen for resistensudvikling reduceres.

Temperaturens indflydelse på æglægningen

Rapsjordloppens æglægning og ægudviklingen undersøges ved 4, 8, 12, 16 og 20˚C i laboratoriet. Forsøget bestemmer tidsrummet indtil æglægning starter, æglægningsperiodens længde samt det totale antal æg pr. hun. Rapsjordloppens æglægningsperiode har vist sig så lang, at forsøget endnu ikke er afsluttet 29.04.13. De foreløbige resultater fra 13. september 2012 til 12. marts 2013 er vist i tabel 1. Det er kendt fra litteraturen, at der er stor variation både i det totale antal æg pr. hun ved de forskellige temperaturer, men også mellem hunnerne ved samme temperatur. Resultaterne bekræfter dette samt viser en betydelig variation i tiden, indtil de første æg bliver lagt, og i æglægningsperiodens længde.

Tabel 1. Rapsjordloppens æglægning viser tidsrum indtil æglægning starter, æglægningsperiodens længde, det totale antal æg pr. hun og æg pr. dag ved 4, 8, 12, 16 og 20˚C. Værdierne bygger på registreringer fra 15. september 2012 til 12. marts 2013 og er gennemsnit. 20 par biller ved hver temperatur indgik i undersøgelsen.

Af resultaterne i tabel 1 fremgår det, at tiden indtil æglægning er stærkt temperaturafhængig. Der går i gennemsnit 15 dage ved 20˚C, før hunnerne begynder at lægge æg og 77 dage ved 4˚C. Variation i antallet af dage, indtil de første æg bliver lagt, er størst ved lav temperatur. Ved 4˚C svinger antallet af dage fra 2 til 172 dage og ved 20˚C 2 til 30 dage. Dette afspejler både en effekt af temperatur og en forskel i hunnernes udviklingsstadium ved start af forsøget. Også æglægningsperioden varierer med temperatur, og ved 4˚C går der længst tid, før hunnerne begynder at lægge æg. Generelt falder æglægningsperioden med stigende temperatur. Den lidt kortere periode ved 12˚C og den korteste ved 20˚C skyldes en højere og tidligere dødelighed ved disse temperaturer i forhold til 8 ˚C og 16˚C. Den længste æglægningsperiode forekommer ved 16˚C, hvilket også stemmer overens med, at hunnerne lægger flest æg ved denne temperatur (tabel 1 og figur 1). Ved 20˚C lægger hunnerne flest æg pr. dag, men det totale antal er lavere end ved 16˚C pga. højere og tidligere dødelighed.

Temperaturens indflydelse på ægudvikling

I tabel 2 og figur 2 ses temperaturens indflydelse på udviklingstiden for æg. Der går fra 12 dage ved 20˚C til 64 dage ved 8˚C, fra æggene er lagt, til de klækker. Kun 49 æg er indtil 12. marts 2013 klækket ved 4˚C, hvor variationen i udviklingstid er størst og går fra 147 til 175 dage. 4˚C ligger meget tæt ved minimumsgrænsen for udvikling af æg. 

I figur 2 er minimumstemperaturen for ægudvikling og kravet til antallet af daggrader estimeret. Estimeringen af gennemført uden brug af værdier for udviklingstid ved 4˚C. Resultaterne giver et teoretisk udviklingsminimum på 5,1˚C og et krav til antallet af daggrader på 185 til udvikling fra ægget er lagt til klækning.

Udenlandske forsøg har vist et udviklingsminimum på mellem 3,2 til 7˚C og et krav til antallet af daggrader på mellem 150 til 240. 

Brug af resultaterne 

I litteraturen er det angivet, at der går mellem 10 til 14 dage, fra billerne er kommet ind i marken, til de begynder at lægge æg. Når æglægningen er begyndt, vil de første larver ifølge forsøgets resultater være til stede i marken efter en sum på 185 daggrader over 5,1˚C.

Vejrnormaler fra 2001-2010 angiver november måned som sidste måned med middeltemperaturer over 5,1˚C. Generelt klækkes æg lagt i efteråret derfor enten inden november eller i det efterfølgende forår. Det er de tidlige larver fra efteråret, der er i stand til at forårsage den mest alvorlige skade i foråret, når rapsplanterne genoptager væksten. Ved monitering med gule fangbakker kan billernes indflyvning i marken og tidspunktet for æglægningens start estimeres, og ved monitering af vejret og beregning af daggrader kan tidspunktet for larvernes fremkomst estimeres. Sammen med et groft estimat for angrebsgraden i marken og resultaterne fra forsøget om billernes æglægningskapacitet ved forskellige temperaturer, er denne information en vigtig brik i beslutningsgrundlaget for behandling.

Hovedforfatter til denne artikel er:

Helle Mathiasen, Industrial PhD student
Department of Plant and Environmental Sciences
Copenhagen University
Thorvaldsensvej 40
DK 1871 Frederiksberg C
Phone +45 35338998