Overblik over retsgrundlaget for etablering af søer

Godkendelse af etablering af søer

Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25/11/2019 om vandløb (Vandløbsloven), at søer er omfattet af lovens anvendelsesområde ^[1], i det omfang at flere end en enkelt har interesse i dens tilstedeværelse, jf. § 2, stk. 2, 1. pkt. Det medfører, at man ved anlæggelse af større søer til opstemning af vand er underlagt de krav, som følger af Vandløbsloven.^[2]

Bemærk at artiklen fokuserer på etablering af store søer til vandtilbageholdelse. Etablering af mindre søer eller udgrøftningsanlæg på bredejerens egne marker, er således ikke underlagt de krav, som gennemgås nedenfor. I stedet kan de normalvis etableres i henhold til den frie dræningsret og kræver ofte kun en landzonetilladelse. 

Anlæg af nye vandløb, herunder store søer, må kun ske efter vandløbsmyndighedens godkendelse. Dette gælder både i de tilfælde, hvor søen anlægges som nyt et vandløb ^[3], og i de tilfælde, hvor søen anlægges i tilknytning til et eksisterende vandløb.^[4] 

De formelle krav, som skal iagttages forud for godkendelsen, følger af kapital 5 i bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2016 om vandløbsregulering og -restaurering m.v. Det bemærkes, at vandløbsmyndighedens godkendelse først kan meddeles, når der foreligger endelig afgørelse om tilladelse efter naturbeskyttelsesloven, som beskrevet ovenfor.^[5]

Det er en forudsætning, at der samtidig ansøges om følgende tilladelser forud for etableringen af søer:

• Landzonetilladelse efter § 35, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1157 af 01/07/2020 (Planloven)
• VVM-screeningsafgørelse efter § 16 i lovbekendtgørelse nr. 973 af 25/06/2020 (Miljøvurderingsloven)
• Habitatvurderingsafgørelse efter § 6, stk. 1, jf. §§ 7, stk. 7, nr. 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 1595 af 06/12/2018 (Habitatbekendtgørelsen)

Det bemærkes, at udfaldet af en VVM-screeningsafgørelse kan indebære, at projektet omfattes af krav om miljøvurdering og tilladelse^.[6] Det medfører, at bygherre må bekoste at få udarbejdet en miljøkonsekvensrapport,^[7] og afvente at påbegynde etableringen indtil der er meddelt tilladelse efter miljøvurderingen. ^[8]

Der skal søges tilladelse til regulering af vandløb, hvis der ved anlæggelsen af søen foretages en ændring af en eksisterende vandløbsskikkelse, herunder dets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg. En regulering af vandløbet, kan f.eks. være hvis søen indlægges i det bestående vandløb, eller det er nødvendigt at ændre forløbet af vandløbet for at føre vandet fra søen ind i det bestående vandløb.

Bemærk, at også f.eks. afbrydelse/omlægning af et eksisterende dræn (selvom dette er anlagt efter den frie dræningsret) til vandløb kræver tilladelse efter reglerne om regulering af vandløb, da drænet er omfattet af vandløbslovens regler, jf. § 2, stk. 1.

Beskyttede vandløb

I henhold til Naturbeskyttelsesloven gælder der et generelt forbud mod at foretage tilstandsændringer af særligt beskyttede naturtyper.^[9] Hensigten er, at forbuddet skal medvirke til at værne landets natur og miljø^.[10]

Forbuddet medfører, at man forud for anlæggelse af søer må sikre sig, at den udpegede lokalitet ikke er § 3-beskyttet. Det skyldes, at man ved anlæg af søer foretager en aktiv tilstandsændring af varig karakter for den udpegede lokalitet. Det bemærkes, at forbuddet gælder, uanset etableringen af søen er tiltænkt som et naturforbedrende tiltag.

Kommunen har beføjelse til undtagelsesvist at meddele dispensation fra forbuddet.^[11] Det forudsættes, at en sådan dispensation undergår en habitatvurdering efter bekendtgørelse nr. 1595 af 06/12/2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder m.m. (Habitatbekendtgørelsen), med henblik på at sikre beskyttelse af Natura 2000-områder.^[12]

Efter praksis administreres dispensationsbeføjelsen restriktivt i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd, som begrænser beføjelsen til ”særlige tilfælde”. Det fremhæves i lovbemærkningerne, at et ”særligt tilfælde” kan foreligge, hvor tiltaget samlet set er naturforbedrende. Hvorvidt etablering af søer med et naturforbedrende sigte i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en dispensation er behandlet i NoMo nr. 21, hvor Naturklagenævnet lagde særlig vægt på, hvorvidt søen virkede som et fremmedelement. Se hertil også NoMo nr. 98 og NMK-31-01047 m.fl., hvor Natur- og Miljøklagenævnet ikke fandt, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation.

Vær opmærksom på, at søen efter anlæg, kan vokse ind i § 3-beskyttelsen, såfremt søen er over 100 m² og udvikler et for søer karakteristisk plante- og dyreliv til søen. Det er i den forbindelse uden betydning om søen primært har karakter af et teknisk anlæg, f.eks. til brug for tilbageholdelse af vand.

Udover de begrænsninger, der følger af § 3-reglerne, kan der være andre relevante beskyttelser af anlægsområdet, f.eks. beskyttelseslinjer, natura 2000, m.fl. 

Landzonereguleringen

Der gælder et generelt forbud i landzone mod udstykning, bebyggelse eller ændring af anvendelse af både bebyggede og ubebyggede arealer, medmindre der foreligger særskilt tilladelse fra kommunalbestyrelse, en såkaldt landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1.

Hvor søen påtænkes anlagt i en landzone, skal der desuden søges og opnås en landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1.

Miljøvurderingsloven

Det følger af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 1, litra c, jf. § 16, at vandforvaltningsprojekter indenfor landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter som udgangspunkt ikke må påbegyndes før myndigheden skriftligt, har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Myndigheden skal således, jf. § 21, træffe afgørelse om hvorvidt projektet er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Ved vurderingen skal myndigheden tage hensyn til kriterierne oplistet i lovens bilag 6, der inkluderer information om projektets karakteristika (f.eks. dimensioner, udformning og kumulation med andre projekter), projektets placering (f.eks. eksisterende og godkendte arealanvendelse og det naturlige miljøs bæreevne) og arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet (f.eks. indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning, indvirkningens art og indvirkningens sandsynlighed).

Afgørelsen skal begrundes med hovedårsagerne til afgørelsen og henvisning til de i bilag 6 opførte relevante kriterier.

Bemærk at større vandprojekter kan være omfattet af krav om obligatorisk miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens bilag 1, men det kræver et anlæg af betydelige dimensioner og vil ikke være udgangspunktet.

Samspillet mellem regelsættene 

Den spredte regulering sætter krav til, at man er opmærksom på at iagttage flere regelsæt, når man ønsker at anlægge en sø. Desuden er det af særlig betydning at være opmærksom på, hvordan tilladelserne indbyrdes skal ansøges. 

Reglerne er mange og komplicerede, hvorfor det anbefales altid at kontakte ens lokale landbrugsrådgiver for en drøftelse inden man igangsætter anlægsarbejdet.