Mulig gevinst ved at erstatte soja med raps eller hestebønner

Da non-GM fodring er blevet den nye standard i konventionelle besætninger, har vi regnet på hvilke proteinkilder der giver den billigste løsning. Beregningerne er lavet på en modelbedrift, hvor der regnes på, hvordan ændringerne i foderplanen har konsekvenser for markdriften og den samlede økonomi.

Modelbedriften råder over 250 årskøer og 305 ha harmoniareal JB 1-4 med vanding, og fodrer med en basisfoderblanding med 2,2 kg TS non-GM soja. Til sammenligning er der opstillet tre mulige alternativer til fodringen med non-GM soja. På hver af de fire scenarier er der lavet en modelberegning i FMS – Foderplanlægning Kvæg konventionel. 

Med prognosepriser for 2021 kan gevinsten totalt set ligge på 841 pr. årsko for en blanding med raps-kager/skrå som erstatning for soja. Gevinsten er 627 og 533 kr. pr. årsko for en blanding med henholdsvis, tørrede eller crimpede hestebønner, og slutteligt på 540 kr. pr. årsko for en blanding med raps og 1 kg TS non-GM soja. 

Hestebønnerne lægger beslag på et væsentligt areal, og er som hjemmeavlet fodermiddel primært interessant i store mængder på bedrifter der har mere end 1,2 ha i omdrift pr. årsko. 

Forskellen fra basis til scenarierne er beregnet ved både høje og lave prisforhold, og det ses at forskellen ved scenarierne med især hestebønner var afhængig af prisen på korn og soja, men at rangeringen af scenarierne var den samme i 10 ud af 12 år. 

Figur 1 viser resultaterne fra modelberegningerne i kr. pr. årsko, sammenlignet med en basisfoderplan med non-GM soja. Figuren viser at der er forholdsvis store besparelser at hente for flere af de store poster, blandt andet er der væsentlige besparelser på indkøbt foder fordi sojaen erstattes af raps der er billigere eller af hestebønner som er hjemmeavlede. Besparelserne bliver dog delvist opvejet af den tabte indtægt fra salgsafgrøder ved scenarierne med hestebønner. De positive værdier beskriver enten øget indtægt eller en besparelse på omkostninger, mens de negative værdier beskriver en meromkostning eller en reduceret indtægt.

Forudsætninger for beregning af scenarierne hvor soja erstattes af raps eller hestebønner

I beregningerne tages udgangspunkt i en bedrift med en ydelse på 12.000 kg EKM, med 305 ha JB 1-4 med vanding til rådighed. I foderplanerne er der taget udgangspunkt i en plan, hvor grovfoderet består af 60 % majs og 40 % kløvergræs, mens kraftfoder udgøres af en blanding af byg, rapskage og sojaskrå. 

I de alternative foderplaner er sojaskrå udeladt i 3 af 4 scenarier, hvor der i stedet er tilføjet henholdsvis rapsskrå, tørrede - eller crimpede hestebønner. I det sidste scenarie er der tilføjet en blanding af rapskage og non-GM sojaskrå. I foderplanerne med hestebønner kunne hestebønnerne godt udgøre en større andel af rationen, men da det anbefales at have 4 frie år mellem hestebønner, begrænses arealet her til 61 ha hvilket igen sætter en begrænsning på andelen i foderplanen. Foderplanerne vises i tabel 1, hvor alle værdier er angivet i kg. TS.

Ved brug af hestebønner i foderrationen er der ekstra omkostninger til tørring eller crimpning. Prisen på tørring er sat til 16 øre pr. kg, mens prisen på crimpning er sat til 30 øre pr. kg inkl. silopose. Tørrede hestebønner sætter derudover ekstra krav til faciliteter, da der er behov for at opbevare ca. 280 tons hestebønner. De crimpede hestebønner kan opbevares udendørs i silopose, denne metode er dog ikke uden en vis risiko, da der let opstår varmedannelse i stakken hvis ikke propionsyren er fordelt korrekt og jævnt, eller hvis siloposen ikke er helt lufttæt.

Arealkravet stiger, når der skal tages højde for fosforloftet, i de scenarier hvor soja erstattes af raps/soja eller hestebønner og især ved scenariet med ren raps 

Når der udelukkende ses på nuværende normer for fosforindhold i gødning fra kvæg inkl. opdræt, tages der ikke højde for det faktiske fosforindhold i gødningen. Normerne ændrer sig over tid, og såfremt rapsandelen øges i alle rationer landet over, må det forventes at normen for fosforindhold i gødning fra malkekvæg øges.
De scenarier som er beregnet herover, har vidt forskelligt fosforindhold, og såfremt der skulle tages højde for det faktiske fosforindhold, vil det kun være basisfoderplanen der kan holde sig under fosforloftet på 30 kg/ha, når der stadig anvendes 10 kg fosfor/ha som startgødning til majsen. I beregningen er der taget udgangspunkt i beregningen af næringsstofbalancen i FMS.

Hvis der skal tages højde for det beregnede fosforindhold ved den enkelte ration, øges arealkravet for scenarierne med hestebønner og rapsskrå med 25 ha, mens arealkravet for løsningen med ren raps stiger med 66 ha. Arealkravet for løsningen med en kombination af soja og raps stiger med 30 ha. I beregninger af arealkrav er der medregnet en indkøbt startgødning til 70 ha majs på 10 kg P pr. ha. 

Har man mulighed for placering af gylle til majs, eller andre alternativer til startgødning med fosfor, vil det frigive ca. 23 ha harmoniareal. 

Prisfølsomhed ved scenarier hvor soja erstattes med raps eller hestebønner, baseret på prisscenarier fra 2010-2021

Til vurdering af scenariernes følsomhed overfor udsving i prisen for korn, soja og raps, er modelberegningerne foretaget for en tidsserie fra 2010 til og med prognosepriserne for 2021. Primært fokus er på forholdet mellem prisen på soja og foderkorn, da et øget areal med hestebønner medfører en reduktion i arealet korn til salg eller opfodring. Priserne er gennemsnitsberegninger for kalenderår. I beregningerne her er der valgt en ensartet ydelse på 12.000 kg EKM for alle foderplaner, hvilket gør at svingende mælkepriser ikke påvirker resultaterne. Resultatet af hvert enkelt års beregning er vist i figur 3. 

Raps giver den største gevinst i modelberegningen for prognosepriserne i 2021, og ser man på den samme beregning med priser for årene fra 2010 og frem, er løsningen med raps den bedste i 10 ud af 12 år. De år hvor den ikke er bedst er der kun få kr. op til det bedste alternativ. Den gennemsnitlige gevinst ved raps i perioden er ca. 150 kr. større pr. årsko end det næstbedste alternativ.

Scenarierne med hestebønner er også i de fleste år bedre end scenariet med raps og soja. Dette indikerer at rangeringen af scenarierne er nogenlunde stabil, og næsten ikke påvirket af de prisudsving der har været på markedet i perioden fra 2010 og fremefter.

Ved at introducere hestebønner i sædskiftet vil der være en reduktion i indtægten fra salgsafgrøder, da hestebønnerne vil optage en del af det areal, der kunne have været brugt til produktion af korn. Samtidig med er der en vis risiko forbundet med at introducere en ny afgrøde i markplanen, som man ikke nødvendigvis har erfaring med at dyrke. Ved hjemmeavlede hestebønner er risikoen i høj grad knyttet til udsving i kvaliteten og udbytteniveau, blandt andet som følge af vind og vejr, især omkring det sene høsttidspunkt, og det er af afgørende betydning, at forholdende på bedriften passer til dyrkningen af hestebønner. Der er derfor en anden type risiko forbundet med dyrkning af egne hestebønner, sammenlignet med prisrisikoen der er på fodermidler som raps eller soja købt på kontrakt.

Kendetegn ved prisscenarier for foderbyg, soja og raps i perioden 2010-2021

Da priserne varierer over hele perioden, er der i tabel 3 vist priser for prognose 2021 og 4 udvalgte år, hvor prisen på foderbyg og soja var henholdsvis lav og høj. Lav og høj pris er vurderet ud fra om prisen ligger væsentligt over eller under gennemsnitsprisen for perioden 2010 til 2021. 

Hestebønner er særligt attraktive i år som 2014, hvor kornprisen er gennemsnitlig og sojaprisen er høj. Modsat er det svært for hestebønnerne at konkurrere med kombinationen af raps og soja i et år som 2019, hvor kornprisen er høj og sojaprisen er lav. 

I år som 2012 hvor både korn- og sojapris er høj, bliver hestebønnernes resultat stort set det samme som scenariet med raps+soja. Det samme gælder i 2017, hvor priserne på korn og soja var lave.

Den bedste løsning på den enkelte bedrift afhænger af om der er gode vilkår for at dyrke hestebønnerne og om der er tilstrækkeligt areal til at holde sig inden for fosforloftet på længere sigt. Det anbefales derfor at der laves beregninger på forholdende for den enkelte bedrift, inden der tages beslutninger om ændringer i foderplanen. 

Forfatter på artiklen: Ida Bylov Steensgaard, som virksomhedspraktikant i SEGES HusdyrInnovation