Oprettet: 25-08-2017

Sætter planer om sandsenge i bero

En klokkeklar plan om sand i sengebåsene er skiftet ud med tænkeboks og skruenøgle på overarbejde.


Nu kan jeg sagtens se, at frontrøret sidder i vejen for køerne,” fortæller Jon Pedersen fra Snedsted.

Jon Pedersen havde ikke bemærket det før. At hans køer banker hagen ned i frontrøret, hver gang de skal rejse sig op. Til gengæld havde han bemærket, at sand i sengebåsen så godt ud hos kollegaen, og fordelene ved sand kendte han. Så beslutningen var stort set taget, da bygningskonsulent Robert Pedersen, BK-Nord, blev bestilt til at gennemgå stalden og inventaret, før båsene skulle hugges op.

”Da Robert sagde det, kunne jeg jo sagtens se, at frontrøret sidder i vejen for køerne, når de skal rejse sig. Jeg havde bare ikke lagt mærke til det før og ikke tænkt på, at de bliver nødt til at stikke hovedet ind i båsen ved siden af for at komme op at stå, og at det er derfor, de ligger på skrå og skider oppe i båsene,” fortæller Jon Pedersen, der har 170 økologiske køer ved Snedsted.

Vil rette inventaret

Robert Pedersen satte spørgsmålstegn ved, om Jon Pedersen ville få en tilfredsstillende effekt ved at lave om til sand i den 20 år gamle stald, da det ikke ville ændre på, at køerne lagde sig på skrå og havde svært ved at lægge sig og rejse sig. Da det ikke er muligt at fjerne frontrøret, blev de to i stedet enige om at sænke frontrøret helt, og samtidig flytte nakkerøret længere frem, så det ikke generer køerne, når de skal rejse sig og lægge sig. Og planerne om sand er foreløbigt stillet i bero.

”Nu prøver vi lige at rette på inventaret først og se, hvad det giver, og så tager vi stilling til, om vi skal investere i sandsenge bagefter. For jeg har da fået øjnene op for, at man lige skal tænke sig om, inden man laver hele stalden om til sand,” lyder det fra Jon Pedersen.

Film:

Få mest ud af dine sandsenge Sand er et fantastisk lejemateriale, der sikrer køerne en rigtig god komfort. Det er også det bedste materiale til at sikre den bedste yversundhed og mælkekvalitet. Men for at få gavn af sandets gode egenskaber, er man nødt til at gøre en indsats og investere tid i at vedligeholde sine sandsenge.

I en ny film fra SEGES får du på mindre end tre minutter praktiske tips til, hvordan du gør det bedst. Find filmen her. Der ligger også en version med engelske undertekster.


Læs mere

Overset potentiale i korrekt sengeinventar
God økonomi i velfærdsinvesteringer i kvægstalde

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 15, 2017
Sidst bekræftet: 18-09-2019 Oprettet: 25-08-2017 Revideret: 25-08-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Du skal kende din fremstillingspris på grovfoder
Du skylder dig selv at udnytte de muligheder, der er i at komme tættere på økonomien i din grovfoderproduktion, mener Chris...
24.01.20
Kvægnyt nr. 2 - 2020
Læs bl.a. om: SEGES rykker ud til kvægbesætninger med salmonella; Du skal kende din fremstillingspris på grovfoder; Sådan k...
24.01.20
24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20
Kvægnyt nr. 23 - 2019
Læs om: Sådan kan du hente store besparelser i malkestalden; Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation;...
13.12.19