Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 23-03-2020

  

Oprettet: 24-03-2017

Ny malkestald endte i mareridt

Kimtallet eksploderede, og det tog måneder at finde fejlen. Peter Hulsbos nye malkestald endte i søvnløse nætter og tusindvis af tabte kroner. Ærgrelser, der kunne have været undgået med en bedre kontrakt.

 

 

”Det eneste, jeg kunne tænke på, var, at Arla skulle blive ved med at komme og hente vores mælk. Min kone var højgravid med vores femte barn, og det hele var ved at vokse os over hovedet.”

Alvoren står malet i mælkeproducent Peter Hulsbos ansigt, da han hæver hånden over hovedhøjde for at indikere, hvor meget situationen fyldte for dem tilbage i sommeren 2015, da de tog deres nye malkestald i brug. Stalden var spækket med fejl og risikoen for, at Arla ville nægte afhentning på grund af for højt kimtal, var overhængende. Peter Hulsbos sænker stemmen og næsten hvisker, da han skal fortælle, hvilke højder kimtallet nåede:

”En gang var kimtallet over 1 mio. Gennemsnittet lå på 90-95.000, og vi kunne bare ikke finde ud af, hvad det kunne være. Hvad siger man til banken i sådan en situation? Det gik virkelig ud over nattesøvnen,” lyder det fra den sønderjyske mælkeproducent om den lange, seje kamp, han har været igennem.

Problemer lige fra start

Kampen startede, da han tog sin nye malkestald, en 2x12 side-by-side til 2 mio. kr., i brug.

Da anlægget stod færdigt, blev der ikke lavet en decideret overleveringsforretning – Peter stolede på, at anlægget var i orden og ville hurtigt i gang med at bruge det.

”Mit ønske var et robust, stærkt kvalitetsanlæg, som kunne holde i mange år. Nu står det færdigt – nu skal det bruges – og nu skal firmaet have nogle penge. Punktum. Sådan gik det,” fortæller han.

Efter ibrugtagning af den nye malkestald oplevede han, at kimtallene hoppede lidt op og ned, men han tænkte, at det vel bare var, hvad man kunne forvente i en opstartsperiode. Men efterhånden bare steg og steg kimtallene, så SEGES’ afdeling for Mælkekvalitet blev kontaktet, og en mælkekvalitetsrådgiver blev tilkaldt. Alle detaljer blev gennemgået og flere dele udskiftet blandt andet på grund af utrolig dårlige svejsninger. Men lige lidt hjalp det. Forhandleren fralagde sig ethvert ansvar. Peter Hulsbos forsøgte at få refunderet en del af beløbet og overvejede også at gå i retten.

”Men man skal jo også passe sine dyr og sin familie. Jeg tænkte bare hele tiden på, at nu måtte vi finde ud af, hvad der var galt. Det var virkelig stressende. Hver gang tankvognschaufføren så mig, sagde han, at jeg havde tabt mig et kg,” fortæller Peter, der selv passer de 200 malkende køer med hjælp fra en deltidsansat vikar.

Hul i pumpeledning

Efter adskillige udmarvende måneder og utallige forsøg på at finde årsagen til det høje kimtal, forsøgte man med at koble pumpeledningen, der lå i gulvet, fra, og udskifte den med en midlertidig pumpeslange. Og det hjalp øjeblikkeligt. Snart var kimtallet igen nede på 4-5.000. Formodningen er, at der var et lille hul i en af svejsningerne, så der kunne trænge urenheder ind.

Det er vigtigt for Peter Hulsbos at understrege, at han intet har at udsætte på leverandøren af anlægget. Hovedkontoret har tværtimod strakt sig og leveret bedre service, end de er forpligtet til.

”Men det hjælper ikke meget, når forhandleren fralægger sig ethvert ansvar, og dine papirer er dårlige,” kommenterer Peter Hulsbos og henviser til en mangelfuld kontrakt uden krav om godkendelse.

Peter brugte ikke anden rådgivning end en bygningsrådgiver uden erfaring i malkeanlæg. Et valg, han bitterligt fortryder i dag.

”Jeg burde have fået en mælkekvalitetsrådgiver til at gennemgå anlægget, da det stod færdigt. Og jeg burde også have fået udspecificeret i kontrakten, hvordan godkendelsen skulle foregå,” erkender han.

Peter Hulsbos tør slet ikke tænke på, hvad hele affæren har kostet ham. Alene tabt mælkeafregning beløber sig til 150.000 kr. Derudover kommer adskillige reparationer og konsulenttimer.

”Men vi snakker jo ikke kun om penge. Al den stress der har været, særligt i den tid, hvor mælkeprisen var så lav – det har været hårdt. Jeg skulle helt sikkert have stillet krav om, at det sidste beløb først blev betalt, når anlægget var testet og godkendt,” lyder det alvorligt fra Peter Hulsbos.

Tabel 1. Antal danske malkesystemer.
Sildeben 1.220
AMS 700
Bindestald 514
Side-by-side 204
Karrusel 163
Tandem 31

*Fordeling i de ca. 90 pct. af besætningerne, der er ydelseskontrollerede.

Læs også

 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 6, 2017.

 

Sidst bekræftet: 23-09-2019 Oprettet: 24-03-2017 Revideret: 24-03-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Muligheder for digital efteruddannelse
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES’ univers fo...
16.03.20
Det står sløjt til med kalvens immunforsvar
I hele 77 pct. af besætningerne i en dansk undersøgelse fra 2019 havde kalvene et lavere indhold af immunglobuliner i blo...
06.03.20
Kvægkongres: Ko og kalv sammen giver glæde og udfordringer
Det er ikke nemt at have ko og kalv sammen, og det koster på bundlinjen. Men det gør Gert Lassen glad, og så håber han på h...
06.03.20
Kvægkongres: Smittebeskyttelse - Træk forværket tilbage og køb en ekstra vandkop
Bygningskonsulent Robert Pedersen gav en række konkrete tips i indlægget Smittebeskyttelse i nye og eksisterende stalde.
06.03.20