Feedback Form

  

Oprettet: 04-05-2017

Genomisk test skal kombineres med kønssorteret sæd og sæd fra kødkvæg

Jo mere konsekvent man bruger sin viden fra de genomiske test og kombinerer med kønssorteret sæd og kødkvægssæd – jo større er den avlsmæssige gevinst.

Det højere avlsmæssige niveau i besætningen, som man opnår ved at bruge genomisk test, kønssorteret sæd (KSS) og kødkvægssæd (KØD), skal som minimum betale regningen til test og dyrere sæd – og selvsagt helst også give økonomisk overskud. Nedenfor beskrives, hvordan det avlsmæssige niveau ændrer sig ved brugen af almindelig sæd eller KSS + KØD – hhv. med og uden genomisk test. I eksemplet er der 10 køer og 5 kvier i besætningen. I alle scenarier fødes 8 kviekalve til næste generation.

Uden genomisk test

Hvis man ikke anvender genomisk test (grøn blok), er der to scenarier – med eller uden brug af KSS og KØD. I grønt scenarie 1 bruges almindelig sæd, og hver anden ko/kvie får en kviekalv. Det giver et gennemsnitligt avlsværdital – NTM på 15,5 hos de 8 kviekalve. Hvis man bruger KSS og KØD (grønt scenarie 2) kan man sikre sig, at de bedste hundyr ud fra et NTM, som er baseret på afstamning og egne registreringer, får kviekalve. Når man holder antallet af producerede kviekalve konstant, vil de automatisk få et højere gennemsnitligt NTM – i dette tilfælde 18,3. De ekstra 2,8 NTM enheder skal altså som minimum betale de ekstra omkostninger til KSS.

Med genomisk test

Hvis man anvender genomisk test på alle køer og kvier, stiger sikkerheden på deres avlsværdital og deres avlsværdital kan vise sig at være anderledes end tidligere antaget (Se NTM i blå blok versus grøn blok). Dermed kan man med større sikkerhed udvælge de bedste dyr ud fra NTM. Hvis man ikke bruger KSS og KØD, er det imidlertid de samme hundyr, som får kviekalve (grønt scenarie 1 versus blåt scenarie 1). Man bruger således ikke den genomiske information og får dermed ikke et højere avlsmæssigt niveau.

Hvis man derimod bruger KSS og KØD, stiger det gennemsnitlige NTM på kviekalvene – dels fordi man får kviekalve på de bedste hundyr, og dels fordi man med større sikkerhed kan vælge de bedste.

Effekten af de mere sikre avlsværdital kan ses ved at sammenligne grønt scenarie 2 og blåt scenarie 2, hvor KSS og KØD bliver brugt væsentligt forskelligt – især hos køerne, hvor den genomiske test både anvendes til udvælgelse af køer, der skal insemineres med KSS og med KØD.

Vær konsekvent

Jo mindre konsekvent man bruger den viden, som den genomiske test genererer, jo mindre økonomisk gevinst opnår man. Hvis man ikke træffer anderledes beslutninger mht. brug af forskellige sædtyper ud fra de genomiske test, end man ellers ville have gjort, skal man lade være med at teste.

/Anders Fogh, Morten kargo, Jehan Ettema, Jørn Rind Thomasen

Relaterede links:
På Kærgaard er man gået ’all in’ med genomisk test
Genomisk test er et nyt management­redskab i kvægbesætninger
Med de rigtige forudsætninger er der økonomi i genomisk test i kvægbesætninger


Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 9, 2017.

 

Sidst bekræftet: 04-05-2017 Oprettet: 04-05-2017 Revideret: 04-05-2017

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Anders Fogh

HusdyrInnovation, Afkomstinspektører


Specialkonsulent

Morten Kargo

HusdyrInnovation, Avlsværdivurdering, kvæg


Jehan Ettema

Jørn Rind Thomasen

VikingDanmark

Af samme forfatter

Hitliste med X-indekser - februar 2018
Hitliste med X-indekser for kødkvægstyre brugt på malkekvæg
01.02.18
Kåringstal for får og væddere bedømt i 2018
Eksteriørtal for får og væddere bedømt i 2018
30.01.18