Kvæg

Case: Jeg fatter ikke, hvorfor ikke alle bruger genomisk test

Ifølge mælkeproducent Torben Strandhave er brugen af genomisk test en hurtig, nem og billig vej til at forbedre besætningen og dermed bundlinjen.

”Jeg kan simpelthen ikke forstå, at alle mælkeproducenter ikke bruger genomisk test i deres besætning”.

Sådan lyder det klokkeklart fra mælkeproducent Torben Strandhave ved Give. Han har brugt genomisk test i sin besætning med 475 Dansk Holstein, lige siden det blev en mulighed på besætningsniveau for omkring fem år siden.

”Med genomisk test får vi forbedret potentialet i besætningen langt hurtigere, end vi ellers kan. Vi springer jo fem år over i avlsfremgang,” forklarer han.

På baggrund af genomisk test udvælger han dyrene med de højeste indekser til at blive i besætningen. Køerne med de laveste indekser insemineres med kødkvægssæd, mens kvierne eksporteres til levebrug. I alt eksporterer han 25 pct. af alle kvierne til levebrug.

Vi har fået fremgang på alle parametre – ydelse, sundhed, reproduktion – ja, hele vejen rundt,” forklarer Torben Strandhave. Foto: VikingDanmark

Vi har fået fremgang på alle parametre – ydelse, sundhed, reproduktion – ja, hele vejen rundt,” forklarer Torben Strandhave. Foto: VikingDanmark

Brug af genomisk test kan mærkes på bundlinjen

Brug af genomisk test er en langsigtet investering. Torben Strandhave begynder at mærke avlsfremgangen på bundlinjen nu.

”Vi har fået fremgang på alle parametre – ydelse, sundhed, reproduktion – ja, hele vejen rundt,” fortæller han og tilføjer, at den udgift, der er til test, er peanuts i forhold til den bundlinjeeffekt, han ser.

Meget nemt at udtage vævsprøver til genomisk test

De prøver, der skal bruges til genomisk test, tages via øremærkerne, og det er ifølge Torben Strandhave meget nemt. ”Det er overhovedet ikke besværligt. Øremærker skal vi bestille alligevel. Og så er det bare at stoppe den lille beholder med prøven fra øremærket i en konvolut og sende den.”

Han tilføjer, at flere firmaer laver de særlige øremærker, hvor prøvematerialet tages, samtidig med at øremærket sættes i.

”I starten var der forskel på, hvor gode øremærkerne var, afhængig af firma – men nu har de lært det alle sammen,” konstaterer Torben Strandhave. Prøveresultatet kommer løbende og fremgår af dyrets avlsværdital. Torben Strandhave modtager prøveresultatet på mail, men det ryger også automatisk ind i Kvægdatabasen.

”Vi kan se det i Kvægdatabasen ligeså hurtigt, som vi får det på mail,” forklarer han. ”Jeg kan kun sige, at det er en virkelig nem måde at forbedre bedriftens økonomiske resultat på. Og det er jo altid det, vi arbejder på,” slutter han.

Antal genomisk testede, danske hundyr pr. fødselsår

2013 2014 2015 2016 2017 2018
Dansk Holstein 4.500 5.000 6.500 10.400 15.800 22.900
Jersey 3.700 4.600 5.400 6.300 7.800 9.200
Rød dansk malkerace 1.700 1.900 2.300 3.000 4.000 4.300

Flere og flere producenter benytter genomisk test. Tallene viser udviklingen de seneste fem år. * (Tallene er afrundet til nærmeste hundrede).

Vil du vide mere?

Støttet af