Kvæg

Kvægbesætninger med salmonella skal begrænse eksterne kontakter

Kvægbesætninger i salmonellaniveau 2 og 3 må kun modtage nødvendige besøg i kvægbesætningen og skal besøges sidst på ruten.

Salmonellabesætninger i niveau 2 og 3 sættes under offentligt tilsyn. I den sammenhæng pålægges det ejeren at begrænse eksterne kontakter. Det betyder i flg. Fødevarestyrelsen at:

  1. Man kun må have de nødvendige besøg i besætningen.
  2. Hvis det drejer sig om nødvendige besøg, som f.eks. dyrlæger, inseminører og klovbeskærere, SKAL de besøge besætningen sidst på deres rute. Landmanden har oplysningspligt, så det er hans/hendes ansvar i god tid at gøre dem opmærksom på situationen, så de har mulighed for at planlægge besøget.

Oplysning om, at besætningen er smittet med Salmonella Dublin, skal gives til alle personer og virksomheder, der kommer i kontakt med besætningen. Oplysningspligten gælder, indtil det offentlige tilsyn ophæves

Vil du vide mere?

Støttet af