Feedback Form

  

Oprettet: 15-06-2018

Import af kvæg er en unødvendig risiko - reglerne er strammet

Grundet risiko for smitte har Fødevarestyrelsen strammet reglerne ved import af kvæg. Samtidig arbejder L&F, Kvæg på en brancheaftale om import kun fra lavrisikolande.

For at mindske risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme kan spredes efter import af kreaturer, har Fødevarestyrelsen strammet reglerne for undersøgelse af besætninger, der har importeret kvæg. L&F, Kvæg arbejder samtidig på at få vedtaget en brancheaftale om, at der kun importeres kvæg fra lande med lav smitterisiko. For nuværende har kun de øvrige nordiske lande en smitterisiko, der er på niveau eller lavere end Danmarks mht. kvægsygdomme.

Smittetrusler

Den ubetinget største risiko for spredning af smitsomme sygdomme er flytning af dyr. Ved flytning af dyr over længere afstande kan sygdomme, der forekommer udbredt i afsenderlandet spredes hurtigt. Derudover kan nye uopdagede sygdomme også spredes.

Risikoen for indslæb af sygdomme kan delvist nedsættes ved at teste dyrene i oprindelseslandet samt karantæne og yderligere test efter indførsel. Men test og karantæne er ikke nogen garanti for, at dyrene ikke er smittet. Desuden er det urealistisk at teste for alle mulige kendte infektioner for ikke at tale om nye sygdomme.

De danske myndigheder har kun ringe muligheder for at begrænse import af kvæg fra andre EU-lande på grund af samhandelsreglerne. Der er nogle ‘EU-godkendte’ sygdomme, som Danmark er fri for, og hvor det kræves, at dyrene kommer fra besætninger, som er fri, eller at de er testet fri for infektionen og har været i karantæne, inden de kommer ind i landet. Alligevel er det sket, at fx kvægtuberkulose er spredt fra smittede EU-lande til andre lande på grund af handel med kvæg. Det er også sket, at kreaturer smittet med IBR er blevet importeret til Danmark, selvom de har været i karantæne i afsenderlandet.

Regler og krav

Siden 1. januar 2018 har alle besætninger, der har indsat importeret kvæg, skullet undersøges ved tankmælksprøver eller blodprøver hver måned i 6 måneder for IBR og i 12 måneder for BVD efter importen. Kødkvægsbesætninger skal således have undersøgt 2 blodprøver fra besætningen hver måned – enten som slagteblodprøver eller blodprøver udtaget i besætningen af en dyrlæge.

Selvom L&F, Kvæg anbefaler, at man ikke importerer kvæg, administrer SEGES stadig udtagning af tankmælksprøver og slagteblodprøver for IBR, BVD og kvægleukose i besætninger med importeret kvæg. Det forudsættes, at man overholder anbefalingen om frivillig karantæne efter import.


Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 12, 2018.
Sidst bekræftet: 15-06-2018 Oprettet: 15-06-2018 Revideret: 15-06-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Specialkonsulent

Erik Rattenborg

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Af samme forfatter

Abortstatistik
Opgørelse over antal aborter hos kvæg i Danmark
20.07.18
Beregning af Salmonella Dublin niveau
Sådan beregnes Salmonella Dublin niveau.
10.07.18
Tolkning af tankmælk resultater
På hændelseslisten er Resultaterne af de seneste 4 tankmælksprøver angivet.
10.07.18
Sundhedsreglerne for deltagelse i dyrskuer 2018
Kend sundhedsreglerne før du tager på dyrskue – de minimerer smitterisikoen ved at deltage.
01.06.18
Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark
For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætni...
06.02.18
Kvægafgiftsfonden

Mælkeafgiftsfonden

Læs også