Oprettet: 01-05-2020

Tip til Tavlemøde: Tjek risikoen for varmestress med THI-indeks

Brug tavlemødet til at tage en snak med om, hvordan I undgår varmestress i besætningen. Se faktaark med THI-indeks og gode råd på både dansk og engelsk.

  • Er alle bedriftens medarbejdere med på, hvad varmestress hos køerne er?
  • Hvad det betyder for køerne?
  • Og hvordan man undgår det?

Ellers er det et oplagt emne at tage en snak om på et Tavlemøde.

Højtydende køer får varmestress allerede ved 20 grader

Allerede ved 20 grader og høj luftfugtighed får højtydende køer problemer med varmestress.
Det samme gør goldkøer 1-2 uger før kælvning.

Varmestress giver:

  • Fald i foderoptagelse
  • Lavere ydelse
  • Lavere fedtprocent
  • Flere yverbetændelser.
 
 

Brug THI-indekset

THI-indekset viser risikoen for varmestress. Indekset kombinerer temperatur og luftfugtighed, som tilsammen afgør risikoen.

På faktaarkene herunder vises THI-indekset sammen med gode råd om varmestress og henvisning til yderligere materiale. Faktaarket findes både på dansk og engelsk.

Brug faktaarket som udgangspunkt for jeres snak på Tavlemødet, og hæng den gerne op på tavlen, så I sommeren igennem holder fokus på varmestress.

Faktaark på dansk og engelsk med THI-indeks:
Undgå varmestress hos køerne - Prevent heat stress in cows

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 9.

Sidst bekræftet: 01-05-2020 Oprettet: 01-05-2020 Revideret: 01-05-2020

Forfatter

HusdyrInnovation
Specialkonsulent

Peter Raundal

Sundhed og produktion