Planter

Resultat af nye N-min-prøver i forbindelse med kvælstofprognosen

Resultatet af 21 N-min-prøver udtaget sidst i marts på samme marker som blev prøveudtaget først i februar til kvælstofprognosen 2019, viser, at forudsætningerne for kvælstofprognosen 2019 ikke er ændret væsentligt.

Konklusion

Resultaterne af 21 N-min-prøver udtaget sidst i marts på samme marker, hvor der blev udtaget N-min-prøver til kvælstofprognosen i begyndelsen af februar, viser et fald på 3 kg kvælstof pr. ha i perioden. Undersøgelsen giver ikke entydig mulighed for at opdele udvikling i N-min på ekstra mineralisering i jorden, ekstra udvaskning, denitrifikation eller optagelse i vintersæd. Men resultaterne tyder på, at udviklingen i N-min er tæt på det forventede, og at grundlaget for kvælstofprognosen 2019 ikke rykkes væsentligt på trods af 50-70 mm ekstra nedbør i første halvdel af marts

Baggrund

Kvælstofprognosen udgivet af Landbrugsstyrelsen d. 20. marts 2019 bygger på N-min-prøver udtaget i KVADRATNETTET først i februar måned 2019. Prognosen forudsætter, at der ikke sker en større eller mindre udvaskning end normalt fra prøveudtagningen slutter og afstrømningen fra jorden ophører. I 2019 kom der i første halvdel af marts 50-70 mm mere nedbør end normalt. For at kontrollere, om dette har haft afgørende indflydelse på kvælstofprognosens angivelser, har SEGES genudtaget 21 af de 133 marker, der var grundlaget for prognosen. Prøverne blev genudtaget sidst i marts. Ingen af markerne er tilført gødning mellem de to prøveudtagningstidspunkter.

Ved tolkning af udviklingen i N-min fra februar skal man være opmærksom på flere forhold. Der kan ske en frigivelse af kvælstof ved mineralisering i perioden. Størrelsen heraf afhænger af temperatur mv., men kan udgøre 10-15 kg kvælstof pr. ha, som N-min alt andet lige vil stige på ubevokset jord. Ekstra udvaskning vil forekomme, hvis nedbøren i perioden mellem de to prøvetidspunkter overstiger normalnedbøren. Det vil reducere N-min-indholdet i jorden. Der kan også på især lerjord ske en denitrifikation under vandmættede forhold, og denitrifikationen stiger med temperaturen. Hvis temperaturen er højere end normalt, vil N-min-indholdet reduceres mere end normalt. På bevoksede arealer f.eks. i vintersæd kan der ske en optagelse i afgrøden. Hvis der er ukrudt eller spildkorn på ubevoksede arealer, kan der også ske en vis optagelse af kvælstof mellem de to prøvetidspunkter.

Resultater

Resultaterne af de 21 prøver udtaget i marts er sammenlignet med resultaterne fra samme 21 marker fra februar.

Tabel 1. Resultatet af N-min-analyser begyndelsen af februar og i slutningen af marts .

Jordtype Bevoksning Antal N-min, februar, kg pr. ha N-min, marts, kg pr. ha Forskel, kg pr. ha (marts-februar)
Alle Alle 21 48 44 -3
JB 2+4 Ubevokset 7 25 25 0
JB 5-9 Ubevokset 7 60 69 +9
JB 5-9 Vinterhvede 7 58 40 -18

N-min-indholdet i jorden er som gennemsnit af de 21 prøver faldet 3 kg kvælstof pr. ha fra prøveudtagning i februar til prøveudtagning i marts.

På JB 2+4 vil man forvente en større udvaskning end på JB 5-9. Men prøver udtaget på syv ubevoksede marker på JB 2+4, viser, at N-min-indholdet er uændret mellem de to prøveudtagninger. Resultatet er påvirket af, at der specielt i én mark er sket et stort fald i N-min (se figur 1). Da der kunne forventes en stigning i N-min tyder resultaterne på, at der kan være sket en vis udvaskning. Se figur 1.

På JB 5-9 er der udtaget syv prøver på henholdsvis ubevoksede marker og syv prøver med vintersæd (seks vinterhvede- og én vinterbygmark). På ubevoksede marker er N-min-indholdet steget med 9 kg kvælstof pr. ha fra februar til marts. Det ligger lidt i underkanten af den forventede stigning i N-min, men det tyder på, at udvaskningen har været beskeden. Se figur 2.

På JB 5-9 på bevoksede arealer er der sket et fald i N-min på 18 kg kvælstof pr. ha fra februar til marts. Tabet ved udvaskning vil være lavere på bevokset jord end på ubevokset jord og må derfor antages at have været beskedent. Det vurderes, at faldet i N-min hovedsageligt skyldes optagelse af kvælstof i vintersæden. Se figur 2.

I figur 1-3 er vist sammenhængen mellem N-min målt i februar og N-min målt sidst i marts

Figur 1. Udvikling i N-min fra først i februar til sidst i marts på JB 2+4 ubevokset. I specielt én mark er N-min faldet kraftigt, hvilket påvirker sammenhængen.

Figur 1. Udvikling i N-min fra først i februar til sidst i marts på JB 2+4 ubevokset. I specielt én mark er N-min faldet kraftigt, hvilket påvirker sammenhængen.

Figur 2. Udvikling i N-min fra først i februar til sidst i marts på JB 5-9 ubevokset.

Figur 2. Udvikling i N-min fra først i februar til sidst i marts på JB 5-9 ubevokset.

Figur 3. Udvikling i N-min fra først i februar til sidst i marts på JB 5-9, vintersæd.

Figur 3. Udvikling i N-min fra først i februar til sidst i marts på JB 5-9, vintersæd.

Forfatter: Chefkonsulent Leif Knudsen, SEGES Innovation

Vil du vide mere?