Feedback Form

  

Oprettet: 14-12-2018

Sikkerhed ved fodersiloer tjekkes

Arbejdstilsynet vil sikre arbejdsforholdene for chauffører, der leverer foder. Derfor tjekkes sikkerheden ved besætningernes siloer.


Få, men alvorlige, ulykker ved fodersiloer gør, at Arbejdstilsynet beder foderleverandørerne tjekke forholdene.

Chaufføren står og fylder korn i siloen. Pludselig revner den, og kornet strømmer ud, slår benene væk under ham og presser ham ind under lastbilen. Det koster ham ikke livet, men han får alvorlige skader.

Det er en af de få, men alvorlige ‘ulykker’, som ligger til grund for, at Arbejdstilsynet nu stiller krav om at sikre chaufførerne, når der blæses korn- og foderstoffer ind i siloer. Derfor vil din foderleverandør i den kommende tid tage et tjek på sikkerheden omkring besætningernes siloanlæg. Det sker som en del af den risikovurdering, chaufførens arbejdsgiver skal sørge for, når han sender sine folk ud for at fylde anlægget.

Foderleverandørernes brancheforening DAKOFO har udarbejdet en enkel og ensartet måde at kortlægge sikkerheden omkring siloerne på, så alle anlæg vurderes ud fra samme skala – uanset hvilken leverandør, der kommer hos landmanden. På den måde skabes der overblik over, hvor mange – eller hvor få – siloer, der kan udgøre en risiko.

Landbrug & Fødevarer er gået ind i samarbejdet, fordi det omhandler landmændenes siloer.

”Vi forventer, at kortlægningen påviser gode forhold ved langt de fleste siloanlæg. Men hvis der er behov for opmærksomhed på sikkerheden ved enkelte anlæg, er det kun godt, at vi finder ud af det,” lyder det fra arbejdsmiljøkonsulent Marianne Norup, SEGES.

Hvis der måtte være problemer, vil landmanden få besked fra sin leverandør.

Læs mere:

Chauffører skal tjekke siloer


Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 23, 2018

 
Sidst bekræftet: 14-12-2018 Oprettet: 14-12-2018 Revideret: 14-12-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2019
Læs bla. om: Kommunikation med omverdenen, Grønrug skal høstes.., Brug de rigtige kødracetyre.
22.03.19
Film om kvægbrug
På denne side kan du se en række film med gode tips og råd om forskellige arbejdsopgaver på bedriften.
15.03.19
Videoer om yversundhed oversat til rumænsk
Der er mange rumænsktalende medarbejdere på de danske kvæggårde. Nu kan to videoer om hhv. gode malkeprocedurer i karrusel ...
08.03.19
Kvægkongres: Virus som alternativ til antibiotika
Verden over arbejdes der hårdt på at finde alternativer til antibiotika. Et af dem kan være i form af virus. Det har to dyr...
08.03.19
Kvægnyt nr. 5 - 2019
Fra Kvægkongressen 2019
08.03.19