Feedback Form

  

Oprettet: 01-08-2012

Vejledning om sikker håndtering af halmballer

Korrekt håndtering og stabling af halmballer er afgørende for at undgå ulykker. Gratis vejledning giver gode råd om hvordan.


Der skal altid stables i forbandt. Det gælder både ved stabling i marken og i laden.

Transport og lagring af halmballer er blandt de arbejdsopgaver i landbruget, hvor der sker mange alvorlige ulykker. Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord har udgivet en vejledning, der fortæller om sikker håndtering af halmballer i alle led - på marken, under transporten og under stabling og nedtagning af halm fra lageret. I vejledningen kan man blandt andet læse følgende:  

Sikker håndtering på marken
Når man håndterer halmballer skal der altid bruges et køretøj med førerværn, der kan beskytte tilstrækkeligt, hvis halmballen falder af læssegrabben. Hver balle skal enten være fixeret med spyd, så der er to sæt spyd ved transport af to halmballer, eller der skal være spyd i nederste balle og en bøjle, der giver tilstrækkelig støtte til øverste halmballe. Dvs.bøjlen skal nå mindst halvt op på halmballen. Det er i praksis svært at stable baller i flere lag, hvis der er

spyd i både den øverste og nederste balle. Den øverste kan spænde, når man bakker med traktoren. Ved at hælde halmspyddene lidt nedad, er det lettere at få ballerne sikkert af.

Sikker stabling
Der skal altid stables i forbandt – mindst for hvert tredje lag halmballer. Det gælder både ved stabling i marken og i laden. På den måde sikres stabilitet, så risikoen for ulykker mindskes risikoen for ulykker. Halmballerne skal stables tæt, så der ikke bliver dybe mellemrum mellem ballerne. Stablingen bør højst være halvanden gang så høj som mindste bredde. Snittet halm presset i minibigballer er mere løst, og dermed svært at holde i facon, end bigballer. Derfor bør de ikke stables i mere end fire lag.

Læs mere
Læs meget mere i vejledningen, som kan bestilles hos Jordbrugets arbejdsmiljøudvalg på tlf. 8740 3404 eller pr. mail: mb@gls-a.dk.
Den kan også downloades fra Landbrugsinfo  

Sidst bekræftet: 24-07-2017 Oprettet: 01-08-2012 Revideret: 01-08-2012

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Færre antibiotikauheld i robotbesætninger
Antallet af antibiotikauheld i robotbesætninger er faldet markant de seneste år. Der sker dog stadig uheld. Se her, hvor d...
29.11.19
Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på Abildholt
Med 700 køer, 11 robotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene ...
29.11.19
Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Uændret niveau for termoresistente kim – desværre
Arlas årlige screening for termoresistente kim viser, at 8 pct. af besætningerne ligger over 5.000 kim. Det er samme niveau...
15.11.19
Rejs ud og lær om landbrug – med Nuffield Scholarship
Vil du gerne ud i verden og lære om et selvvalgt område indenfor landbrug? Så er det måske en idé at ansøge om et Nuffield ...
15.11.19