Feedback Form

Foder-  og fødevarehygiejne 

Oprettet: 07-12-2005

De nye EU-regler om foderhygiejne gælder også hestebesætninger

 

EU har indført nye regler for fødevare- og foderhygiejne som gælder fra 1. januar 2006. Formålet med disse regler er at øge beskyttelsen af både dyr og forbrugerne ved, at højne foder- og fødevaresikkerheden.

Reglerne betyder, at næsten alle landbrug, stutterier, hestepensioner og lignende skal registreres hos både Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen.


Hvem gælder reglerne for?
De nye regler gælder for alle bedrifter, der arbejder med foderstoffer og fødevarer. Ved fødevarer forstås i denne forbindelse de produkter fra landbrug, som ikke er foder eller non food. Det betyder, at stort set alle danske bedrifter er omfattet af disse nye regler, både husdyrproducenter, planteavlsbedrifter, rideskoler, hestepensioner og lignende.

Hvem er undtaget?
Der er enkelte undtagelser fra reglerne og det er hvis du kun producerer foder:

til dyr, der bruges i egen husholdning f.eks. foder til det lille hønse- eller fårehold

til dyr på bedrifter der ikke bruges i fødevareproduktionen, f.eks. mink, hunde eller katte

Besætninger, hvor alle hestene er medicinerede og chipmærkede med henblik på udelukkelse fra levering til menneskeføde hører ligeledes under undtagelserne. Det betyder, at det ikke er nok at hestene er chipmærkede, besætningsdyrlægen skal samtidig have indberettet til Fødevarestyrelsen, at hesten er udelukket fra konsum.

Har du søgt støtte efter enkeltbetalingsordningen eller har dyr i CHR registret er du allerede registreret
Iså fald skal du kun indberette fodringspraksis, hvis der fodres med forblandinger eller tilsætningsstoffer i ren form.

Hvis du endnu ikke har hørt om de nye regler
Mange hestefolk, som også har andre husdyr på ejendommen, har allerede hørt om de nye regler via den Fælles Husdyrindberetning(CHR registret) for 2005 og fået tilsendt skemaer, hvor de skal oplyse om man anvender forblandinger eller tilsætningsstoffer.

Da hestebesætninger ikke er registreret i CHR registret, er det vanskeligt for myndighederne at få informationer om de nye regler ud til alle hestebesætningerne.

Hvis du endnu ikke har hørt om de nye regler bør du kontakte Plantedirektoratet, med henblik på at få besætningen registreret med hensyn til foderhygiejne. Det er dit ansvar, at du bliver registreret.

Hvor skal krydset sættes?
På Plantedirektoratets hjemmeside findes registreringsblanketten, hvor der er den følgende afkrydsningsmulighed.

Bruger forblandinger eller tilsætningsstoffer i ren form (undtagen ensileringsmidler) i foderet til et eller flere dyr:

Nej Ja

Langt de fleste hestefolk skal sætte kryds i Nej.
Det gælder, hvis du køber færdigt foder, eller hvis du selv blander foder på basis af tilskudsfoder eller mineralske foderblandinger. Et kryds i Nej indebærer, at du bliver registreret efter reglerne i GMP (God produktions praksis).

Hvad er konsekvensen af et ja?
Hvis du derimod blander rene tilsætningsstoffer eller forblandinger i foderet, skal du sætte kryds i Ja.
Et kryds her indebærer, at du bliver registreret efter HACCP- princippet (HACCP står for risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter i produktionen). Denne ordning indebærer, at der skal udpeges særligt kritiske kontrolpunkter, hvor der skal vises særlig opmærksomhed.
En registrering efter denne ordning forventes at komme til at koste 1.500,- kr./årligt. En registrering efter GMP forventes at komme til at koste 400,- kr. hver fjerde år.

Yderligere skal der afkrydses: Retningslinjer for GMP og HACCP-kvalitetsstyring udarbejdet af Dansk Landbrug følges:

Nej Ja

Plantedirektoratets vejledning om hestehold findes her.

Du behøver ikke at udarbejde dine egne retningslinjer for foderhåndtering.
EU har besluttet, at de enkelte lande kan udarbejde såkaldte brancekoder (skriftlige retningslinjer), som den enkelte landmand/hesteejer kan følge.
Dansk Landbrug har derfor udarbejdet retningslinjer for GMP og HACCP- kvalitetsstyring.
Retningslinjerne indeholder en gennemgang af kravene og forslag til hvordan de kan løses på bedriften.

Med disse retningslinjer i hånden kan man gennemgå bedriften punkt for punkt og checke om kravene allerede er opfyldt eller om der er behov for ændringer i de anvende arbejdsprocedurer.

Hvad er forskellen på mineralske foderblandinger og rene tilsætningsstoffer (som medfører GMP) og rene tilsætningsstoffer / forblandinger(som medfører HACCP)?

Mineralske foderblandinger er typisk blandinger, der skal iblandes foderet med 2-4 %, af det færdige foder. Det indeholder vitaminer, mikromineraler, calcium, fosfor og andre makromineraler og evt. aminosyrer. Hvis den anvendte mineralblanding indeholder mere end 40 % aske hører det under betegnelsen mineralsk foder og der skal sættes kryds ved nej.

Forblandinger og rene tilsætningsstoffer er langt mere koncentrerede og i blandes i meget mindre mængder. Det kan være i ren form som f.eks. E- vitamin eller en forblanding med selen eller kobber. De flydende vitaminer hører også hjemme her. Læg altid mærke til hvordan foderfirmaet har deklareret blandingerne, det er nemlig foderindustriens ansvar, at blandingerne er deklareret korrekt, i henhold til foderstofloven.

Hvad indebærer en GMP?
Du skal på bedriften have retningslinjer for hvordan du håndterer afgrøder og foder til husdyr.
Disse retningslinjer skal omfatte nødvendig renholdelse af udstyr og maskiner der bruges til høst og transport og opbevaring af foder. I det hele taget skal det sikre, at foderet ikke bliver forurenet med farlige stoffer, uanset om det er gødning, pesticider eller andet. Yderligere skal der være retningslinjer for:

Bekæmpelse af skadedyr

Korrekt modtagelse, håndtering og anvendelse af foder til husdyr, herunder sporbarhed

Hensigtsmæssig anvendelse af veterinære midler

Korrekt bortskaffelse af affald., døde dyr mm.

Dokumentation

Hvad indebærer en HACCP?
Du skal lave en risikovurdering med kontrolpunkter baseret på de såkaldte HACCP principper.
Der skal sættes fokus på de steder i foderproduktionen, hvor der særligt er risiko for at tilsætningsstoffer kan anvendes forkert og komme til at udgøre en risiko for mennesker og dyr.

De nye regler er nærmere beskrevet på Plantedirektoratets hjemmeside http://naturerhverv.dk/



Sidst bekræftet: 23-11-2010 Oprettet: 07-12-2005 Revideret: 07-12-2005

Forfatter

Kvæg
Landskonsulent, Heste

Eric Clausen

Heste


Af samme forfatter

Indgræsning af heste
Når hestene lukkes på græs om foråret er det vigtigt, at de får en tilvænningsperiode på et par uger, hvor græsningstiden l...
24.04.17
Vær opmærksom på foderets hygiejniske kvalitet
En god hygiejnisk kvalitet af foderet er en forudsætning for en høj sundhedstilstand i besætningen.
24.11.16
Brandbægeren står i fuldt flor mange steder her sidst på sommeren
Problemet med denne giftige plante er større i år end normalt.
10.08.16
Brandbægeren står i fuldt flor mange steder her sidst på sommeren
Problemet med denne giftige plante er større i år end normalt.
09.08.16
Fruktaner ved afgræsning
Når græsplanterne vokser danner de fruktaner som en form for energireserve.
06.06.16