Kontakt SEGES Heste og få hjælp til dine spørgsmål

Heste

SEGES Heste, Kundeservice og FAQ

SEGES Heste varetager koordineringen af den samlede faglige virksomhed omkring dansk hesteavl. Aktiviteterne skal imødekomme de forskellige avlsretningers ønsker om avlsmæssig ajourføring og forbedring af racerne.

Viden om heste indsamles og formidles til konsulenterne og til raceforeningerne. Der findes ikke en udbygget lokal rådgivning, og af den grund udfører SEGES Heste også en direkte rådgivning over for landmænd og avlere.

Kontakt os på:

Tlf.: 8740 5000

Mail: hestekontoret@seges.dk

Telefontid i Hesteregistreringen:  

Mandag-torsdag 10.00-16.00
Fredag 10.00-15.30
Personlig henvendelse 10.00-14.00 (kun efter aftale)

Landmænd og avlere kan hente gratis telefonrådgivning hos SEGES Hestes konsulenter inden for følgende områder:

  • Fodring
  • Foderproduktion
  • Staldindretning
  • Sygdomsforebyggelse
  • Reproduktionsforhold
  • Juridiske forhold om hestehandel
  • Økonomi
  • Skatte- og momsforhold
  • Produktionsstyring
  • Besætningsbesøg, foderplaner og anden sagsbehandling faktureres efter timeforbrug.
  • Rådgivningen vedrører alle forhold vedrørende opdrætning og reproduktion af heste.

FAQ: Hyppigt stillede spørgsmål til SEGES Heste

  • I 2009 (BEK 1448 af 15/12/2009) blev der første gang lovgivet om, at alle heste skulle have pas.
    Dengang blev der lavet en overgangsordning, hvor kravet om hestepas var umiddelbart gældende for heste, der skulle slagtes/eksporteres eller på marked/samlested (med henblik på omsætning).
    For alle andre heste var der følgende tidsfrister:

    1. Heste født i 2006 og senere skulle have pas med medicinsider senest 31/12/2010
    2. Heste født i 2002 – 2005 skulle have pas med medicinsider senest 30/6/2011


    31/12/2011 sluttede overgangsordningen.

    Hestepasforordningen

    I 2015 kom så Hestepasforordningen (2015/262). Ifølge denne er pasfristen således:

    Der skal være udstedt pas til hesten senest på dens 1-års fødselsdag, mens der skal være ANSØGT om pas inden hesten er 10 måneder gammel.
    Uanset aldersgrænsen skal hesten dog have pas, inden den forlader det sted, den er født, med mindre det sker i selskab med moderen.

    Er der ikke ansøgt om pas rettidigt, vil der for heste i den organiserede avls vedkommende være krav om DNA/afstamningskontrol før pasudstedelse.

    Hvis tidsfristen overskrides og hestens pas ikke er udstedt før dens 1-års fødselsdag vil passe blive udstedt som duplikat-/erstatningspas, hvilket medfører at hesten er permanent udelukket fra slagtning til konsum.

  • Hvis din hests pas er udstedt hos SEGES Heste efter 1/7/2009 indeholder det allerede medicinsider og skal ikke opdateres.

    Er passet udstedt i perioden 1999-30/6/2009, skal passet opdateres med medicinsider.

    Find info om og bestil en opdatering af hestepas med medicinsider

     

    Hvis der er tale om en islænder, foregår dette hos Dansk Islandshesteforening, www.islandshest.dk 

  • Alle hestepas der er udstedt af SEGES Heste efter den 1/7-2009 (datoen kan ses nederst i højre hjørne på forsiden af hestepasset) er allerede opdateret med medicinsider.
    Hestepas med medicinsider har 56 sider, hvor ikke opdaterede hestepas kun har 40 sider.

  • Alle heste, også heste der ikke bruges i hverken avl eller sport, skal have hestepas eller have opdateret det allerede eksisterende hestepas med medicinsider.

  • Alle heste, uanset alder, skal have hestepas eller have opdateret det allerede eksisterende hestepas med medicinsider. 

  • Alle heste, også heste der allerede er udelukket fra konsum, skal have hestepas eller have opdateret det allerede eksisterende hestepas med medicinsider.

  • Hvis en hest er udelukket fra konsum, betyder det, at den er udtaget af fødekæden og derfor ikke må slagtes. I stedet skal hesten, når den tid kommer, aflives af dyrlægen og afhentes af DAKA. Flere zoologiske haver modtager også heste, der er udelukket fra konsum.

    Der kan være flere årsager til at udelukke hesten fra slagtning til konsum:

    1. Hesten er medicineret og der er krav om udelukkelse
    2. Man ønsker at undgå registrering jf. foderhygiejneforordningen
    3. Man ønsker selv at kunne medicinere hesten
    4. Etiske årsager

    Pkt. 1 er selve årsagen til hele konsumstatusregistreringen – man ønsker ikke at kød fra medicinerede dyr anvendes i fødevarer til mennesker.

    Pkt. 2 er baggrunden for, at en del opstaldningssteder kræver at hesten udelukkes fra konsum. Man skal dog gøre sig bevidst, at en registrering jf. Foderhygiejneforordningen ikke nødvendigvis er en hverken dyr eller besværlig affære – slet ikke set i forhold til de økonomiske konsekvenser ved en stald heste der udelukkes fra konsum. I langt de fleste hestebesætninger vil det blot være et spørgsmål om en registrering hos Fødevarestyrelsen og et årligt gebyr på kr. 150. Modtager man hektarstøtte, er man dog allerede registreret. For opstaldningssteder kan der eventuelt laves et tillæg til opstaldningskontrakterne, der lægger ansvaret for registrering ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger over på den enkelte hesteejer.

    Pkt. 3 handler om, at der er krav om, at hesteejeren for at måtte give hesten medicin har været på kursus i medicinhåndtering. Man er dog undtaget, hvis man har 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse med produktionsdyr (inkl. heste). Er der i stalden en person med denne erfaring, må vedkommende også behandle andres heste. Selve kurset er et 8-timers kursus, der afholdes af praktiserende dyrlæger med fokus på viden om forsvarlig anvendelse af medicin og overholdelse af lovgivningen.

    Pkt. 4 er medtaget på basis af, at nogle hesteejere vælger at udelukke hestene fra slagtning, fordi de ikke ønsker, at hesten skal slagtes. Dette kan man naturligvis ikke argumentere imod, men blot opfordre til at overveje, om man nødvendigvis har tjent hestens bedste interesse ved at forringe hestens værdi i de senere leveår, inden den skal herfra.

  • Mange heste bliver i dag chippet som en del af identitetsmærkningen og det har som udgangspunkt intet at gøre med hestens konsumstatus.

    Hesten er først udelukket fra konsum når det er anmeldt til Fødevarestyrelsen via dyrlægen (gammel ordning) eller er anført i hestens pas.

    Hvis hesten udelukkes fra konsum EFTER 1. januar 2016, skal passet desuden indsendes til attestation hos pasudsteder eller SEGES.

  • Hvis din hest er udelukket fra konsum:

    1. er det anført på medicinsiderne i hestens pas - eller
    2. det er anmeldt til Fødevarestyrelsen (gammel ordning) og i den forbindelse vil dyrlægen have udleveret en blå eller gul "dyrlæge/ejererklæring" hvor man som ejer har skrevet under på at hesten ikke må slagtes. Denne "dyrlæge/ejererklæring" skal altid følge hesten og overdrages til ny ejer ved eventuelt salg af hesten.
  • Det er meget forskelligt fra land til land og fra forbund til forbund, hvornår man er begyndt at isætte medicinsider i hestepassene, så den eneste måde at finde ud af om de rigtige sider er i, er ved at kigge i hestepasset.

    Nedenfor er en oversættelse af hvad medicinsider hedder på de forskellige sprog:  

    1. Engelsk: Medical treatment  
    2. Estland: Ravimenetlused
    3. Finsk: Hevosen lääkitys
    4. Fransk: Traitement medicamenteux  
    5. Hollandsk: Medische behandeling, siderne starter gerne på side 26 i hestepasset og hedder bilag A-C 
    6. Italiensk: Somministrazione di medicinali
    7. Letland: Veterinãro medikamentu pielietosana
    8. Litauisk: Gydymas
    9. Polsk: Leczenie weterynaryjne
    10. Slovensk: Zdravljenje
    11. Spansk: Administación De Medicamentos Veterinarios
    12. Svensk: Livsmedelsverket, gerne en gul side omkring side 25. Alle pas udstedt efter 2002 burde indeholde medicinsider 
    13. Tjekkisk: Lécba Lécivy
    14. Tysk: Arzneimittelbehandlung 
    15. Ungarsk: Gyógyszares kaselés

    OBS: Medicinsider i hestepasset må IKKE forveksles med "medicinsk kontrol", på engelsk "medication control" som er noget helt andet og ikke har noget med medicinsider at gøre.

    Hvis der ikke findes medicinsider i det udenlandske hestepas, skal passet sendes til det land/den myndighed, der har udstedt hestepasset.
    SEGES Heste har IKKE mulighed for at opdatere udenlandske hestepas med medicinsider.

  • En besigtigelse og eventuel mærkning af hesten kan foretages af ID-mærkere fra SEGES Heste samt af autoriserede dyrlæger.

  • Det spørgsmål har vi hos SEGES Heste fået rigtig mange gange - og her er svaret:

    Den nye lovgivning kræver, at passet ledsager hesten. Der er dog undtagelser - i disse situationer er der IKKE krav om, at passet følger hesten:

    • Når hesten er opstaldet eller på græs og passet kan fremvises umiddelbart
    • Når hesten rides, drives, køres eller føres i nærheden af bedriften eller mellem græsningsarealer og passet kan fremvises umiddelbart på opstaldningsstedet
    • Når føllet ikke er fravænnet og ledsager moder eller ammehoppe
    • Når hesten midlertidigt forlader en stævneplads som led i arrangementet
    • Når hesten flyttes eller transporteres i en nødsituation

    Dermed bliver det selvfølgelig helt centralt, hvordan "umiddelbart" defineres - og det har vi desværre stadig til gode at få en helt klar definition af. Fødevarestyrelsen har tidligere svaret, at "umiddelbart" betød "med det samme", men at bor man fx. 10 min fra stalden og kan hente passet hjemme vil det dog vil være ok, mens 2 timer er for længe.
    Under alle omstændigheder er der dog tale af en væsentlig skærpelse af den tidligere regel om, at passet skulle kunne fremskaffes inden for 3 timer.

    Ansvaret for den umiddelbare fremskaffelse af passet ligger hos hestens bruger.
    Brugeren er i lovgivningen defineret således:
    "Bruger er enhver fysisk eller juridisk person, der er i besiddelse af dyr af hestefamilien eller har til opgave at passe dyret mod eller uden vederlag, også midlertidigt, herunder under transport, på markeder eller i forbindelse med konkurrencer, væddeløb eller kulturelle arrangementer"
    Det betyder, at fx. en rideklub eller et opstaldningssted kan blive anset for at være hestens bruger.

    Hvad gør man så rent praktisk? 

    Hos SEGES kan vi se 2 mulige løsninger:

    1. Man vælger at opbevare passet i stalden hos hesten. Man skal dog ikke være blind for, at denne løsning kræver en anselig mængde administration, idet passene så skal udleveres og genindsamles, når hesten fx. skal til stævne. Samtidig har vi i praksis set for mange eksempler på, at passene bortkommer eller fjernes fra opstaldningsstedet. Det er ikke nødvendigvis hverken simpelt eller billigt at få genudstedt et bortkommet pas, ligesom man skal være opmærksom på, at hesten ved en genudstedelse bliver udelukket fra slagtning til konsum.
    2. Hvis hesteejer ikke ønsker at opbevare passet i stalden, kan man lave en (skriftlig) aftale med staldejer om, at hesteejer selv er ansvarlig for den umiddelbare fremskaffelse af passet. Har man gjort det, vil staldejer ikke blive holdt ansvarlig for fremskaffelsen og har derfor ikke nogen grund til at kræve, at passet opbevares i stalden. Hesteejeren skal selvfølgelig så kunne fremskaffe passet umiddelbart i forbindelse med kontrolbesøg fra myndighederne eller ved veterinær behandling af hesten.

    Hvad er konsekvenserne, hvis jeg ikke kan fremvise hestepas?

    Hvis passet ikke kan fremvises umiddelbart i forbindelse med et kontrolbesøg fra myndighederne, er sanktioneringen indskærpelse eller politianmeldelse. Oveni kan man risikere et gebyrpålagt opfølgende kontrolbesøg. Har hesten slet ikke fået udstedt et pas, vil der kunne udskrives en bøde. Bødeniveauet vil typisk ligge på kr. 2.000 for den første hest og kr. 1.000 for hver af de følgende heste.

    Kan passet ikke umiddelbart fremvises i forbindelse med en dyrlægebehandling, må dyrlægen ikke behandle hesten med ikke heste-testet medicin. Det vil i praksis sige alle de typer medicin, der ved indgivelse normalt ville udelukke hesten fra slagtning til konsum.

    Denne information må meget gerne deles, men under henvisning til ophavsretslovens §22 beder vi om, at den ikke kopieres uden forudgående aftale med SEGES Heste, men at der i stedet henvises til den originale artikel.

Se alle medarbejdere hos SEGES Heste:

Du finder alle medarbejdere i SEGES Heste og deres kontaktoplysninger via segesinnovation.dk, vælg hovedafdeling "Husdyr, Innovation" og underafdeling "Heste".

Rådgivning

Jørgen Kold, chef
Hans Schougaard, veterinærkonsulent
Jørgen Finderup, konsulent

Sekretariat

Tine Landbo, afdelingskoordinator

Stambogsføring, pas, registreringer og identitetsmærkning 

Maiken Holm, stambogsfører
Svend Sørensen, mærkningskonsulent
Anne Mette Brogaard, koordinator
Marianne Klitgaard, koordinator 
Mie Johansen, koordinator
Pernille Halkær Justesen, koordinator
Sine Møller, koordinator
Ulla Riehn, koordinator