Når en hest importeres til Danmark, er der lovkrav om, at hesten registreres i den danske nationale hestedatabase i forbindelse med konkurrenceregistrering hos Dansk Ride Forbund.
Sådan registrerer du din hest i den danske nationale hestedatabase
Hesten skal være i besiddelse af et HESTEPAS.
For ældre heste med andre former for papirer gælder, at de skal have et pas udstedt af den myndighed, der oprindeligt har registreret hesten.
Der medsendes ligeledes dokumentation for ejerskab samt originalt ejercertifikat, hvis et sådant er udstedt, samt en forudbetaling – forudbetaling gennemføres via link nedenfor.
Efterfølgende ejerskifter skal indberettes til SEGES Hestes inden 30 dage.
Prisen for registreringen er kr. 332,50,- inkl. moms (kr. 266,- for heste født/importeret efter 1. januar 2016).
Behandlingstiden er op til 14 dage.
Betal for registrering af hest i hestedatabasen
Med anmodning om oprettelse sendes hestens pas til:
SEGES Heste
Agro Food Park 15, Skejby
8200 Aarhus N
Hesten registreres og du får passet retur sammen med en udskrift af hestens oplysninger fra Hestedatabasen.
Du kan herefter registrere hesten som konkurrencehest på DRF Go.
Fremgangsmåden er beskrevet på Dansk Rideforbunds hjemmeside.
Når en hest med papirer, der ikke er udstedt af SEGES Heste, ønskes registreret som konkurrencehest under Dansk Ride Forbund skal den først oprettes i SEGES Hestes Hestedatabase.