Beregn økonomien i at gå fra to til tre gange malkning med dette værktøj

Hent regnearket her

Bemærk, at værktøjet senest er redigeret i 2015 – de grundlæggende principper og forudsætninger holder dog stadig.

Anvend den viden og de værdier, som er gældende for den aktuelle ejendom i regnearket, og værktøjet kan give et retvisende fingerpeg om økonomien i ændret malkefrekvens.

Vejledning

Til brug af regnearket er her en vejledning med uddybende forklaringer. Der er også vejledninger i størstedelen af indtastningsfelterne i Excel-arket. De kan ses ved at holde musen over den røde trekant i hjørnet af feltet.

Forudsætningerne for beregningen skal indtastes i arket ”Indtastning”. Oplysningerne om antal årskøer og mælkeproduktionen for de sidste 12 måneder kan findes på Mælkeproduktionsopgørelsen fra DMS.  

Forventet ydelsesstigning ved 3 gange malkning

Den forventede ydelsesstigning pr. ko har stor betydning for økonomien ved at udvide til tre gange malkning. Derfor bør den vurderes af både landmand og konsulent.  

Forsøg har vist ydelsesstigninger på 2-5 kg uanset ydelsesniveau ved overgang fra to til tre gange malkning. Andre har vist ydelsesstigninger på 5-15 pct., hvor ældre køer har mindre respons på tre gange malkning end 1. laktationskøer. Når man går fra to til tre gange malkning, kan der udover en stigning i ydelsen også ske ændringer i sammensætningen af mælken. En undersøgelse har indikeret, at fedt-og proteinprocenten ved at malke tre gange kan falde. Forventes en ændring kan det indtastes i forudsætningerne. Der tages i modellen ikke højde for eventuelle ændringer i celletallet.

Læs mere om ydelsesstigninger og effekterne heraf:

• Mælkeydelse og celletal 
  
• Fodereffektivitet og malkefrekvens 

Kapacitetsomkostninger

Det øgede arbejdsforbrug skal angives som antal timer dagligt, og der skal angives en timeløn. Timelønnen har en stor betydning for resultatet.

Forbrug af energi til den ekstra malkning samt vand (og kemikalier) til den ekstra vask skønnes at stige med 50 pct. i forhold til det nuværende niveau ved et uændret antal køer. Det samme forventes for vedligehold af malkeanlæg. De øgede omkostninger angives som positive tal. 

’Mælk minus foder’ pr. kg EKM

Til at beregne det forventede resultat bruges mælkeprisen minus foderomkostningerne pr. kg EKM. Ved hjælp af foderkontrollen eller kritiske målepunkter i DMS får du det aktuelle niveau.

Niveauet af ’mælk minus foder’ har afgørende betydning for, om det er rentabelt at malke tre gange. Derfor skal man bruge et realistisk niveau. Hvis man går fra to til tre gange daglig malkning, reduceres foderbehovet pr. kg EKM. Det skyldes, at ydelsen stiger, og at koens vedligeholdelsesfoder dermed fordeles på flere kg mælk. Det forbedrer ’mælk minus foder’ forholdet.

Eksempel: for en standard foderration med de nuværende priser vil man ved en ydelsesstigning på 2,6 kg EKM pr. ko (udgangspunkt 32,5 kg, dvs. stigning på 8 pct.) opnå at forbedre ’mælk minus foder’ med 14 øre pr. kg EKM på de 2,6 kg EKM, som den ekstra malkning medfører.

Ændringer i det aktuelle ’mælk minus foder’ niveau skal indtastes i feltet ’Forventet ændring i ’mælk minus foder’ pr. kg EKM’. Det kan også være forventede prisændringer.  

Øvrige indtægter og omkostninger ved tre gange malkning

Forventes der yderligere ændringer, kan de indtastes under ’Øvrige indtægter’ eller ’Øvrige omkostninger’, begge indtastes som positive tal. Det kan bl.a. være den økonomiske effekt af en øget gyllemængde.

Ved at udvide produktionen med en ekstra malkning vil der komme en større belastning på gyllebeholderen. Det skyldes den ekstra mængde gylle og vandet fra den ekstra vask af malkeanlægget, hvis denne hældes heri. En tommelfingerregel er, at når man øger ydelsen med 1.000 kg EKM pr. årsko, øger det mængden af gylle med 1.000 kg. Gylle har en nærringsstofværdi på omkring 50 kr. pr. ton og omkostninger til lagring og udbringning på tilsammen omkring 30 kr. pr. ton. Den samlede værdi kan forventes at være på ca. 20 kr. pr. ton. Kommer rengøringsvandet i gyllebeholderen, kan det dermed regnes til en omkostning på 30 kr. pr. ton for lagring og udbringning. Her skal der tages højde for individuelle forhold.

Modellen tager ikke højde for, hvorvidt den nuværende gyllebeholder kan rumme merudledningen. Det skal der foretages en separat vurdering af. 

Forøget dækningsbidrag

Til at udregne dækningsbidraget for den ekstra malkning bruges ’mælk minus foder’ pr. kg EKM. Når man udvider til tre gange malkning med det nuværende antal køer, vil man få mere mælk og bruge mere foder. Tilvækst og omkostningerne til dyrlæge, medicin, avl, rådgivning, kontrol og diverse stykomkostninger forventes ikke ændret ved en ekstra malkning. Derfor giver ’mælk minus foder’ pr. kg. EKM et billede af stigningen i dækningsbidraget som følge af udvidelsen i mælkeproduktionen. Hvis man, udover at tilføje en ekstra malkning, også vil øge antallet af køer, opstår der omkostninger, som denne model ikke tager højde for.

Forøget dækningsbidrag indregner eventuelle indtastninger i felterne ’Øvrige omkostninger’ og ’Øvrige indtægter’. 

Resultat

Modellen giver et resultat på baggrund af de indtastede oplysninger. Den kan ikke tage højde for ændringer i priserne på markedet, eller at produktionen udvikler sig anderledes end angivet.

Modellen giver dog tre grafer, der viser, hvordan ændringer i ydelsesstigningen, timelønnen og ’mælk minus foder’ vil påvirke resultatet.