Det er også muligt at tilgå og downloade hele billedserien nederst i artiklen. Dermed kan du selv udvælge og tilføje billeder til din præsentation. Filerne er navngivet i mappe med dysetype/størrelse og herunder er navngivning: dysestørrelse – tryk – gentagelse. Derudover er der i mappen under hver dysetype en fil med navn ’multi’, der viser dyserne fra siden i funktion. Og til sidst et billede af selve produktet benævnt ’produkt’. I mappen med sammenligninger er det samme fremgangsmåde med dysens navn og tryk. Der er ikke kommentarer til de mange billeder ud over filnavngivningen.
Billederne viser selve dysen som produkt. Der er afprøvet en refleks 025, TurboDrop Hispeed 025, IDKT 03, IDKT 04, IDTA 03 og ID 03. Hver dysetype er afprøvet med 3 dyser. Der er afprøvet ved 4 forskellige tryk på hhv.: 1, 1,5, 3 og 5 bar. Billederne viser sprøjtedouchen og deraf dråbestørrelsesfordelingen ved de forskellige arbejdstryk. Derudover er der vist et antal sammenligninger mellem dysetyperne samt mere generelle billeder af dyserne i funktion.
Billedserien viser tydeligt, at ved selv lavt tryk giver refleks/lavdriftdyser små dråber. Luftinjektionsdyserne giver ved 3 bare også fine dråber og dermed god dækning på afgrøder, men der skal være opmærksomhed på afdrift. Den nye IDTA, som også er en kompakt luftinjektionsdyse giver en grovere forstøvning, mens luftinjektionsdysen ved 1,5 bar giver meget store dråber. Til gængæld er der meget få små dråber ved 3 bar tryk.
Fotos og redigering af billedserien er udført af Moot Agency og fotograf Christina Smedegaard