Præcisering af regler vedr. krav til ædepladser for nykælvere

§ 79, Stk. 2.:
Malkekøer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.

Krav til ædepladser for nykælvere – hvad betyder det i praksis?

Ifølge § 79, stk. 2 i Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg stilles der særlige krav til ædepladser for malkekøer i perioden efter kælvning. Bestemmelsen har til formål at sikre, at nykælvere får optimale betingelser i en sårbar fase, hvor koens fysiologi gennemgår betydelige forandringer

Reglen fastslår, at malkekøer, der har kælvet, skal have adgang til én ædeplads pr. ko ved foderbordet indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil koens fysiologiske balance er reetableret. For besætninger med automatisk malkesystem (AMS) gælder kravet dog først fra 2029.

Det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning. Det skal dog bemærkes at Fødevarestyrelsen som udgangspunkt ikke betragter at køer kan være i fysiologisk balance før tidligst 12 dage efter kælvning.

Fysiologisk balance skal forstås således, at koen har kapacitet til at overkomme de forandringer hun udsættes for efter kælvning, herunder forandringer i stofskiftet, sammentrækning og rensning af børen, robusthed overfor infektioner mm. men skal ikke forstås som energimæssig balance, da vægttab efter kælvning er fortsat normalfysiologisk.

Fødevarestyrelsen vil som hovedregel lægge 12 dage til grund med mulighed for mindre afvigelser på få dage, men det vil altid bero på en konkret vurdering. I visse tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage

En ædeplads er defineret som 70 cm foderbord for malkekøer af stor race, og 65 cm for små racer. Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der f.eks. er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med.

Har køerne adgang til f.eks. en udendørs ædeplads med udendørs foderbord kan dette indregnes i staldens ædepladser, hvis køerne altid har adgang til arealet

Regler i Bekendtgørelsen

Ifølge BEK nr. 1317 af 28/11/2024 – Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg gælder:

• § 79. Ved fodring efter ædelyst må der højst være 2 malkekøer pr. ædeplads ved foderbordet, jf. dog stk. 3.
• Stk. 2. Malkekøer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.
• Stk. 3. For at sikre opfyldelse af kravet i stk. 2 kan kravet i stk. 1 i perioder med mange nykælvere fraviges for de køer, der ikke har kælvet inden for de sidste 12 dage, dog således, at der højst må være 2,5 malkekøer pr. ædeplads.
• Stk. 4. Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg

Se i øvrigt artiklen Overgangsordninger for Lov om hold af malkekvæg for en samlet oversigt over overgangsordninger i Lov om hold af malkekvæg (Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg) for eksisterende bedrifter taget i brug før 2010. Her fremgår det, hvornår de enkelte krav træder i kraft – og ikke mindst hvilke krav der allerede er gældende.

Samlet set stiller § 79, stk. 2 skærpede krav til indretning og management omkring nykælvere. For mange besætninger kan det betyde behov for justeringer i staldindretning eller arbejdsgange, men formålet er klart: At sikre ro, adgang til foder og bedre trivsel for køer i en kritisk periode efter kælvning.