Kvæg, Økologi, Planter, Økonomi og ledelse

Brian har købt til et års forbrug af rapsfrø

Den økologiske mælkeproducent Brian Fruergaard-Roed har købt ind til et års forbrug af rapsfrø, efter han var med i SEGES-forsøg, hvor restbeløbet per ko blev hævet og metan-udledningen sænket.

Kigger du godt efter i foderet til de 400 køer på Grøndalsgård kan du se små gule kugler. Det er rapsfrø, der hver dag bliver blandet i køernes fuldfoder. Landmand Brian Fruergaard-Roed er begyndt at fodre med rapsfrøene, efter han sidste vinter var med i et SEGES-forsøg, hvor rapsfrø som fedtkilde blev testet.

”Det gav lidt mere mælk fra køerne og et større restbeløb per ko per dag, så det var jo positive erfaringer, og køerne fungerer også rigtig godt på det,” fortæller Brian Fruergaard-Roed.

De positive erfaringer fik landmanden fra Nørager til at investere i en stor portion rapsfrø.
”Jeg har købt ind til et års forbrug, og så må vi vurdere derfra, om vi vil fortsætte med det. Køerne får nu 0,9 kg per dag,” siger Brian Fruergaard-Roed.

Rapsfrø mindsker metan-udledning

10 landmænd deltog i SEGES’ forsøg, hvor effekterne og arbejdsgangene omkring fodring med rapsfrø som fedtkilde blev testet, og forsøget viste en betydelig effekt. Rapsfrøene øger foderrationens fedtindhold, og det dæmper metanudledningen.

”Rapsfrø kan reducere metanudledningen med 6-10 procent, og det betyder, vi kan reducere klimaaftrykket på mælk med cirka fire procent,” siger Nicolaj Ingemann, der er chefkonsulent hos SEGES. 

Samtidig er rapsfrøene produceret i Danmark.'”Det er værdifuldt klimamæssigt, at vi har en effektiv fedtkilde, som vi ikke skal importere, som det er tilfældet med palmefedt, som er forbundet et større klimaaftryk,” siger Nicolaj Ingemann.

Rapsfrø skal igennem møllen

Skallen skal rykkes af de sorte rapsfrø, for at koen kan optage fedtet. Til den proces bruger Brian Fruergaard-Roed en skivemølle, der er indstillet på formalingsgrad halvanden millimeter. De gule frø indgår i premixen, der står i støb natten over. 

”Vi har en ingrediens mere, der skal i fuldfoderet, så vi skal lige tage en ingrediens mere med skovlen på fuldfodervognen. Men ellers er det skivemøllen, der laver arbejdet her, og det kører meget automatisk,” fortæller Brian Fruergaard-Roed.

Rapsfrø indeholder 50 procent fedt. Men selvom rapsfrø indeholder så meget fedt, bliver de ikke klistrede. Det er en tør vare, der er nem at arbejde med. 
”Det har været en rigtig god oplevelse at fodre med rapsfrø både økonomisk og klimamæssigt, så jeg håber da, det er noget, vi kan fortsætte med,” afslutter Brian Fruergaard-Roed.

Økonomi og indkøb

På nuværende tidspunkt er det reelt umuligt at skaffe rapsfrø, og der skal derfor lægges en langsigtet plan, hvis du ønsker at fodre med rapsfrø. En løsning kan være selv at dyrke rapsfrøene.

Ud fra indkøbspriserne i foråret 2021, hvor SEGES-forsøget blev udført, havde fodring med rapsfrø en positiv indvirkning på restbeløbet per ko på 70 øre i økologisk produktion og en negativ indvirkning på 40 øre i konventionel produktion. Det skyldes især, at der er størst fremgang i mælkeydelsen ved et lavere fedtsyreniveau, som er tilfældet i den økologiske mælkeproduktion.

Vil du vide mere?

Støttet af