Få tjek på bæredygtig finansiering i landbruget
Hvad er bæredygtig finansiering? Hvilke krav stiller det til landbruget? Og hvorfor skal danske landmænd forholde sig til bæredygtighed? Få svarene i tre nye udgivelser.
Hvad er bæredygtig finansiering? Hvilke krav stiller det til landbruget? Og hvorfor skal danske landmænd forholde sig til bæredygtighed? Få svarene i tre nye udgivelser.
Slår din tunge også knuder, når snakken falder på bæredygtig finansiering, EU Taksonomi og klimalov? Frygt ej, uanset om du er til podcast, video eller dybdegående rapporter, kan du blive opdateret på, hvad bæredygtig finansiering er, og hvorfor du bør forholde dig til din bedrifts bæredygtige udvikling.
På kanalen SEGES Podcast er der netop udkommet en podcast med titlen ”Bæredygtig finansiering i landbruget”. Podcasten sætter fokus på, hvad bæredygtig finansiering er, hvilken betydning EU Taksonomien og hele bæredygtighedsdagsordenen får for danske landmænd, og hvorfor de skal forholde sig til deres egne bedrifters bæredygtige udvikling.
I podcasten medvirker:
Er du mere til en aften i læselampens skær fordybet i faglig litteratur, så har vi også det til dig!
I rapporten Bæredygtig finansiering i landbruget kan du dykke ned i seks kapitler, der gør dig klogere på EU Taksonomien, den finansielle trappe, der giver et overblik over dine finansieringsmuligheder i en bæredygtig transformation, hvad andre brancher gør, og hvad danske landmænd kan lære af udlandet.
Du kan også læse om, hvordan du fremtidssikrer din virksomhed i forhold til produktion, afsætning og finansiering i et bæredygtigt perspektiv, og du får en forklaring af, hvorfor du skal dokumentere og rapportere din virksomheds bæredygtige udvikling.
Den 16. december blev der afholdt webinar om bæredygtig finansiering i landbruget. Webinaret kom omkring emnerne:
Se eller gense webinaret ”Bæredygtig finansiering i landbruget”:
EU har indgået en grøn pagt kaldet EU Green Deal, der bl.a. skal gøre EU’s økonomi bæredygtig og sikre, at EU bliver klimaneutralt i 2050. En af de vigtige brikker til at nå disse mål er en såkaldt EU Taksonomi, som kommer til at påvirke finansieringen, produktionen og afsætningen i dansk landbrug fremover.
EU Taksonomien definerer, hvad der er bæredygtigt, og skal skaffe kapital til bæredygtige projekter ved at sætte minimumsstandarderne for grønne projekter i EU. Dermed kan EU Taksonomien få betydning for danske landmænds adgang til finansiering og ikke mindst sætte krav til fremtidige investeringsprojekter i landbruget.
De endelige kriterier for bæredygtig finansiering er ikke fastsat i EU endnu, men kravene kommer formentligt til at betyde, at kan en investering ikke defineres som grøn i fremtiden, så vil man ikke kunne opnå finansiering på de vilkår, som man kender fra realkredit- og banksystemet i dag. Derfor er det afgørende, at danske landmænd tager stilling til deres bedrifters bæredygtige udvikling.