Høje grovfoderudbytter giver lavere klimaaftryk
Udbyttet er den altafgørende faktor i marken for mælkens klimaaftryk.
Kvægbedriftens foderproduktion har en væsentlig betydning for malkekvægbedriftens samlede klimaaftryk. Produktionen af hjemmeavlet foder udgør op mod en 1/3 af klimaaftrykket i mælkeproduktionen, mens import af foder udgør yderligere 10 – 15 pct.
Sammensætningen af foderrationen har desuden betydning for køernes metandannelse i vommen, og metandannelsen i vommen udgør op mod halvdelen af det samlede klimaaftryk i mælkeproduktionen.
SEGES har regnet på, hvad kløvergræs/majsensilage-forholdet i rationen betyder for mælkens samlede klimaaftryk (en såkaldt LCA-analyse) på en bedrift med 250 malkekøer og 220 ha på JB3 med vanding.
Resultatet viser lidt overraskende, at det samlede klimaaftryk er lidt lavere jo mere majs, der er i forhold til græs. Forskellen er i størrelsesordenen 3-4 pct., når man går fra 0 til 2/3 majs i grovfoderet. Græs bidrager til større kulstofpulje i jorden og indeholder mere protein, som reducerer behovet for indkøb af protein, men det bliver mere end opvejet af det højere udbytte i majsen (11.300 FEN/ha mod 9.600 FEN/ha i kløvergræs).
Det samlede klimaaftryk på mælken bliver reduceret med 5 – 7 pct., når udbyttet i grovfoder bliver øget med 15 pct. ved uændret input, herunder kvælstof.
Mere majs i køernes foderration giver mindre metan
Mere majs er også fremhævet som ét af virkemidlerne til at reducere klimaaftrykket, fordi stivelse giver mindre metandannelse i vommen end fiber (NDF) og sukker, men den afgørende faktor er udbyttet.
Endnu lavere klimaaftryk får man imidlertid, når majsensilagen og en stor del af kornet bliver erstattet af en kombination af roer og kløvergræsensilage (3 pct. reduktion i forhold til 2/3 majsensilage). Igen er det det høje udbytte i roerne, der er den væsentligste forklaring på det lavere klimaaftryk. Men som det fremgår, er forskellene mellem grovfodersystemerne små og nok inden for de usikkerheder, der er på beregningerne.
En følsomhedsanalyse på betydningen af udbyttet viser, at det samlede klimaaftryk på mælken bliver reduceret med 5 – 7 pct., når udbyttet i grovfoder bliver øget med 15 pct. ved uændret input, herunder kvælstof, i marken. Klimaaftrykket stiger derimod med op mod 10 pct., når bedriften på JB3 er uden vanding, på grund af de lavere udbytter.
Udbyttet er derfor den altafgørende faktor i marken for mælkens klimaaftryk.
