Kvæg

Case: Krydsning af malkekøerne giver bonus på Vejgården

Ønsket var mere robuste dyr, da ejerne af Vejgården I/S kastede sig ud i at krydse køerne i deres besætning. Det har de fået – og mere til.

”Vi havde for store problemer med holdbarheden hos vores dyr,” fortæller økologisk mælkeproducent Kasper Clausen som svar på, hvorfor han for ca. otte år siden, sammen med sin far og samarbejdspartner Kristian Clausen, besluttede sig for at gå i gang med rotationskrydsning. Og den beslutning har de ikke fortrudt. I dag tæller besætningen 590 DH-Montbeliarde-RDM-krydsninger med en gennemsnitlig ydelse på 10.500 kg økologisk mælk. Og ønsket om mere holdbare og robuste dyr er i høj grad blevet opfyldt.

”Vi har selvfølgelig stadig dyr, der bliver syge. Men de kommer sig meget hurtigere end de renracede,” fortæller Kasper Clausen, som stadig har nogle få DH tilbage. Krydsningerne kommer sig dog ikke kun hurtigere. Overordnet har de en lavere behandlingsfrekvens end tidligere. Dykker man ned i besætningens krydsningsopgørelse, kan man fx se, at behandlingsfrekvensen af yverlidelser blandt ældre køer hos de rene DH ligger på 0,39, hvor den for krydsningerne ligger på 0,33.

God ydelse, højere tilvækst, mere værdistof og bedre slagtepris 

Ser man på mælken er krydsningsfrodigheden også til at få øje på. Ud over ydelsen på 10.500 kg, som de er godt tilfredse med på Vejgården, viser det sig nemlig, at krydsningerne klarer sig bedst, når man ser på værdistof. I hver af de tre første laktationer yder krydsningerne 15-20 kg værdistof mere end de renracede.

På gården bruges kødkvægssæd til ca. en fjerdedel af køerne. Og det giver selvsagt en bedre tilvækst på kalvene. 
”Men krydsning giver os også en bedre slagteværdi på køerne. De er bredere og har en større muskelmasse,” forklarer Kasper Clausen.

I forhold til at få udvalgt de rigtige køer til inseminering med hhv. kødkvægssæd og malkekvægssæd, ser de to ejere dog frem til, at SEGES om ganske kort tid lancerer avlsværdital for krydsningsdyr. 
”I øjeblikket udvælger vi lidt i blinde. Og avlsværdital vil helt sikkert skubbe til den avlsfremgang, som vi gerne vil have,” fortæller Kasper Clausen.

Valg af racer

Baggrunden for at valget faldt på Montbeliarde og RDM som krydsningsracer skyldes primært gårdens malkesystem. 
”Vi har en karrusel, hvor vi malker bagfra, og det betyder, at køerne ikke må være for små, så vi ikke kan nå dem. I forhold til afgræsning havde jersey da været bedre,” forklarer Kasper Clausen.
”Når det er sagt, så klarer montbeliardekrydsninger sig væsentligt bedre på dårligt græs end DH,” tilføjer han.

Beder man Kasper Clausen pege på en ulempe ved krydsning, nævner han genomisk selektion, som indtil videre kun er en mulighed for renracede dyr.
”Det bekymrer mig da lidt, at vi ikke kan få genomiske avlsværdital på krydsningskøerne. Men det arbejdes der heldigvis på,” fortæller han. Alt i alt tøver han ikke med at anbefale krydsning til andre.
”Især som økolog giver det rigtig god mening. Men man skal selvfølgelig kunne leve med, at man har røde, sorte og hvide køer. Så det er jo meget et temperamentsspørgsmål – og en stor beslutning. Det fungerer rigtig godt for os – men vi snakkede da længe om det, før vi sprang ud i det,” slutter han.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 21, 2018

Vil du vide mere?