Indsatsplaner for beskyttelse af grundvand
I Danmark er vi i den unikke situation, at vi de fleste steder har rigeligt med godt grundvand, der efter såkaldt simpel vandbehandling (iltning og filtrering) kan anvendes til drikkevand.
I Danmark er vi i den unikke situation, at vi de fleste steder har rigeligt med godt grundvand, der efter såkaldt simpel vandbehandling (iltning og filtrering) kan anvendes til drikkevand.
For at opretholde denne gunstige tilstand tager dansk grundvandspolitik udgangspunkt i, at der skal være et generelt højt beskyttelsesniveau for alt grundvand, jf. Faktaboks 1.
I nogle områder, hvor der er konstateret et særligt behov for beskyttelse af grundvandet til sikring af vigtige drikkevandsinteresser på baggrund af arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse mod forurening, har politikerne besluttet at prioritere indsatsen og målrette grundvandsbeskyttelsen (MST, 2018). Disse områder kaldes indsatsområder (figur 1), og er udpeget under Statens grundvandskortlægning, som startede i år 2000 og stadig er pågående (MST, 2019a). I indsatsplanerne er ca. 16 % af Danmarks areal udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder (Thorling et al., 2019).
Figur 1. Vedtaget indsatsområder indenfor hhv. sprøjtemiddelfølsomme og nitratfølsomme indvindingsområder (MST, 2019b)
Den generelle grundvandsbeskyttelse i Danmark omfatter:
Disse virkemidler er med til at sikre, at kvaliteten af det danske grundvand forbliver høj.
I indsatsområderne udarbejder kommunerne i samarbejde med vandværkerne indsatsplaner, som fastlægger bl.a. retningslinjer for, hvordan landbrugsdriften må være oven på drikkevandsressourcerne jf. Faktaboks 2.
Du kan via MiljøGIS se, om dine arealer er beliggende indenfor et indsatsområde. Følg nedenstående trin-for-trin guide.
Figur 2. Markering af elementer, som trin-for-trin guiden henviser til, der skal aktiveres i temalisten på MiljøGIS (modificeret efter MST, 2019b).
En indsatsplan beskriver, hvad der konkret skal gøres for at beskytte grundvandet i et indsatsområde. Planen beskriver også, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres.
En vedtaget indsatsplan er således en aftale mellem kommunen, vandværkerne og andre berørte parter om en fælles indsats for at beskytte og forebygge forurening af grundvandsressourcen (SEGES, 2018).
Har du jorder inden for indsatsområderne kan det betyde, at der vil blive igangsat forskellige indsatser. Dette kan bl.a. være:
Hvis kommunen eller vandforsyningen ikke kan opnå en frivillig aftale med en lodsejer inden for et indsatsområde, kan lodsejerne risikere påbud om rådighedsindskrænkninger efter Miljøbeskyttelseslovens § 26 a (MST, 2018).
Du kan også læse mere om indsatsplaner, indsatser m.m. i Miljøstyrelsens Vejledning om indsatsplaner.
SEGES har, som supplement til Miljøstyrelsens vejledning, udarbejdet nedenstående vejledninger som skal give dig mere information om indsatsplaner og indsatsplanlægningen. Målgruppen er landmænd og konsulenter, som arbejder for både at sikre rent drikkevand og at kombinere dette med en rentabel landbrugsproduktion, hvilket synes at være muligt i langt de fleste tilfælde.
Konsekvenserne af en indsatsplan, uanset om indsatsen indgås frivilligt eller ej, kan have stor betydning for den enkelte lodsejer. Det er derfor af stor betydning, at processen er god og fører til et tilfredsstillende resultat.
Nedenstående er samlet 3 eksempler på en god proces ved indsatsplanlægning:
Eksempel 1: God proces og succes med grundvandsbeskyttelse – tre nordjyske landmænd deler ud af deres erfaringer.
Eksempel 2: Samarbejde mellem TREFOR Vand og LMO fører til opbygning af tillid og mulige løsninger til gavn for både landmænd og drikkevand.
Eksempel 3: Gislum Vandværk - Vejen til godt drikkevand. Målinger giver større og gensidig forståelse.
Emneord