Med genomisk test får du et redskab, som mere præcist kan fastslå, hvilke arvelige sygdomme dine dyr er bærere af, og med insemineringsplansprogrammet undgår du at kombinere dyr, der er bærere af den samme sygdom.
Arvelige sygdomme kan medføre aborter, dødfødte eller misdannede kalve. Både etisk og økonomisk er det derfor hensigtsmæssigt at undgå de arvelige sygdomme. I dag kan man ud fra en genomisk test bestemme 15 arvelige sygdomme, og antallet vil stige i fremtiden. De 15 arvelige sygdomme er fordelt på 7 for Holstein, 7 for RDM og 1 for Jersey.
I de fleste tilfælde er det ikke et problem, at en kvie eller ko er bærer af en arvelig sygdom, da sygdommene kun kommer til udtryk hos dyr, der bærer to kopier af den samme sygdomsfremkaldende allel. Der er derfor ingen grund til at udsætte dyr, blot fordi de er bærere. Omvendt er det vigtigt at undgå parringer, hvor begge forældre er bærere af den samme sygdomsfremkaldende allel, fordi afkommet dermed har større sandsynlighed for at blive sygt.
Problematiske parringer kan dog nemt undgås, idet insemineringsplansprogrammet sørger for, at en ko, som er bærer af en arvelige sygdom, ikke insemineres med en tyr, der er bærer af den samme sygdom.
Hvis en kvie eller ko ikke er genomisk testet, bruges afstamningsinformationen til at bestemme, hvilke arvelige sygdomme hun kan være mulig bærer af. Kvien eller koen sættes som mulig bærer, hvis f.eks. morfaren er bærer af én eller flere arvelige sygdomme. Med en genomisk test bliver dyrenes bærerstatus bestemt med større sikkerhed. En genomisk test giver således en ekstraværdi udover at du mere præcist kan beslutte, hvilke dyr der skal insemineres med kønssorteret sæd, og hvilke dyr der skal insemineres med kødkvægssæd.
Med en genomisk test er det nemt for dig at undgå problematiske parringer i praksis. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ældre køer i besætningen kan mangle information om nye arvelige sygdomme, fordi de er testet på en ældre chip-version. Hvis du gerne vil se bærerstatus for dine genomisk testede dyr, er den vist på ko-kortet i DMS.
Jo mere konsekvent man bruger sin viden fra de genomiske test og kombinerer med kønssorteret sæd og kødkvægssæd – jo større er den avlsmæssige gevinst.
Det højere avlsmæssige niveau i besætningen, som man opnår ved at bruge genomisk test, kønssorteret sæd (KSS) og kødkvægssæd (KØD), skal som minimum betale regningen til test og dyrere sæd – og selvsagt helst også give økonomisk overskud. Nedenfor beskrives, hvordan det avlsmæssige niveau ændrer sig ved brugen af almindelig sæd eller KSS + KØD – hhv. med og uden genomisk test. I eksemplet er der 10 køer og 5 kvier i besætningen. I alle scenarier fødes 8 kviekalve til næste generation.
Hvis man ikke anvender genomisk test (grøn blok), er der to scenarier – med eller uden brug af KSS og KØD. I grønt scenarie 1 bruges almindelig sæd, og hver anden ko/kvie får en kviekalv. Det giver et gennemsnitligt avlsværdital – NTM på 15,5 hos de 8 kviekalve. Hvis man bruger KSS og KØD (grønt scenarie 2) kan man sikre sig, at de bedste hundyr ud fra et NTM, som er baseret på afstamning og egne registreringer, får kviekalve. Når man holder antallet af producerede kviekalve konstant, vil de automatisk få et højere gennemsnitligt NTM – i dette tilfælde 18,3. De ekstra 2,8 NTM enheder skal altså som minimum betale de ekstra omkostninger til KSS.
Hvis man anvender genomisk test på alle køer og kvier, stiger sikkerheden på deres avlsværdital og deres avlsværdital kan vise sig at være anderledes end tidligere antaget (Se NTM i blå blok versus grøn blok). Dermed kan man med større sikkerhed udvælge de bedste dyr ud fra NTM. Hvis man ikke bruger KSS og KØD, er det imidlertid de samme hundyr, som får kviekalve (grønt scenarie 1 versus blåt scenarie 1). Man bruger således ikke den genomiske information og får dermed ikke et højere avlsmæssigt niveau.
Hvis man derimod bruger KSS og KØD, stiger det gennemsnitlige NTM på kviekalvene – dels fordi man får kviekalve på de bedste hundyr, og dels fordi man med større sikkerhed kan vælge de bedste.
Effekten af de mere sikre avlsværdital kan ses ved at sammenligne grønt scenarie 2 og blåt scenarie 2, hvor KSS og KØD bliver brugt væsentligt forskelligt – især hos køerne, hvor den genomiske test både anvendes til udvælgelse af køer, der skal insemineres med KSS og med KØD.
Jo mindre konsekvent man bruger den viden, som den genomiske test genererer, jo mindre økonomisk gevinst opnår man. Hvis man ikke træffer anderledes beslutninger mht. brug af forskellige sædtyper ud fra de genomiske test, end man ellers ville have gjort, skal man lade være med at teste.
Forfattere: Anders Fogh, Morten kargo, Jehan Ettema, Jørn Rind Thomasen
Emneord
