Hold øje med lys bladplet i vinterraps

Lys bladplet er ofte et mindre problem i raps, men bekæmpelse kan være aktuel i visse år og marker. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Hold derfor øje med evt. angreb af lys bladplet. Svampen trives bedst i milde vintre og ved fugtige forhold efterår, vinter og forår.

I de fleste Landsforsøg de senere år med bekæmpelse af lys bladplet er der ikke opnået rentable merudbytter grundet svage angreb eller fordi angrebene efterfølgende ikke har udviklet sig (tørt vejr). I enkelte forsøg med mere udbredte angreb af lys bladplet er dog opnået nettomerudbytter på omkring 1,5-3,0 hkg/ha for bekæmpelse i vækststadie 31 (begyndende strækning) i marts. Det gælder derfor om at finde de marker, hvor der er bekæmpelsesbehov.

Vinterrapsmarkerne skal i foråret løbende tjekkes for evt. angreb af lys bladplet. Der er igen i år i samarbejde med planteavlskonsulenterne et registreringsnet for lys bladplet, hvor der fra 4. marts bedømmes i ca. 30 marker. Det mest karakteristiske ved lys bladplet er de mange små hvide ”totter” (sporehobe) omkring pletterne. Læg evt. bladene i en let fugtig plastpose ved stuetemperatur i 2-3 dage for at få de hvide punkter frem, da sporehobene især ses under fugtige forhold. Nedenfor ses billeder af tidlige angreb af lys bladplet.

Der findes om foråret tit mange bladpletter i rapsen, som skyldes henfald af blade mv. ligesom der i mindre omfang er bladpletter af skulpesvamp og Phoma (rodhalsråd), som ikke tillægges betydning.

Sådan bekæmper du lys bladplet

En effektiv bekæmpelse af lys bladplet kræver, at bekæmpelse foretages ved relativ svage angreb. Den vejledende bekæmpelsestærskel ved begyndende strækning er 20 procent angrebne planter og mindst 5 procent dækning. Bekæmpelsestærsklen skal også tage højde for, at evt. angreb ikke udvikler sig særlig meget i de mindre modtagelige sorter. Evt. bekæmpelse kan være aktuel fra vækststadium 30 (begyndende strækning) fra primo marts, men kun såfremt der er vækst i planterne på dette tidspunkt. Ved afsluttet strækning kan tolereres højere angreb. En nøjagtig tærskel er ikke kendt på dette tidspunkt, men der skal være en vis dækning på bladene på dette tidspunkt.

I tabel 1 ses en oversigt over aktuelle midler med effekt mod lys bladplet. Kun få midler har lys bladplet på etiketten, men ofte vil der samtidig være angreb af andre svampe. Ved bekæmpelse tidligt forår kan kun anvendes Folicur Xpert EC240 og også Prosaro, hvis der samtidig er angreb af andre svampe. Midlerne må anvendes fra vækststadium 30 (begyndende strækning).

BASF oplyser, at de i 2024 forventer midlet Architect godkendt til brug forår og efterår i vinterraps. 1,0 l Architect indeholder 0,5 l Comet Pro + 0,5 l Medax Top. Når midlet bliver godkendt, vil denne plantenyt blive opdateret. 

Hvis lys bladplet fortsat breder sig, kan det være aktuelt senere under blomstring at vælge løsninger, som samtidig har effekt mod lys bladplet.

Husk triazolreglerne. Se nærmere i Der er kommet nye triazolregler. I tabel 1 er også angivet, hvor meget de anbefalede løsninger tæller i triazolregnskabet nemlig 75 hhv. 96 procent. Hvis der således udføres en tidlig behandling mod lys bladplet, skal der senere anvendes midler, som ikke tæller med i triazolregnskabet, dvs. bl.a. Propulse og Pictor Active.

Vækstregulering

Vækstreguleringsmidlet Caryx indeholder også Juventus, der har effekt mod lys bladplet. Juventus tæller ikke med i triazolregnskabet. Effekten af 1,0 l Juventus ligger næsten på niveau med effekten af 1,0 l Prosaro/Folicur Xpert EC240. I 1,0 l Caryx indgår 0,33 l Juventus. Hvis der både er behov for vækstregulering og bekæmpelse af lys bladplet kan et svampemiddel tilsættes til Caryx. Svampemidlet vil også øge den vækstregulerende effekt, så dosis af Caryx kan reduceres. Folicur Xpert EC 240 har også vækstregulerende effekt, mens effekten af Prosaro er begrænset.

Sortsforskelle

Der er forskel på sorternes modtagelighed. Der er kun data for nogle af de i Danmark dyrkede sorter. I 2020-2022 blev angrebet af lys bladplet bedømt i udvalgte sorter i sortsforsøgene. På baggrund heraf blev sorterne inddelt i 3 modtagelighedsgrupper, som vist i tabel 2. Se også resultaterne i Vinterrapssorternes modtagelighed i 2021. Da der er en relativ hurtig udskiftning af sorter, er de fleste af sorterne ikke længere i dyrkning.

I tabel 2 er nederst vist data fra den engelske sortsliste, hvor der også er data for enkelte af de nye sorter, som dyrkes i Danmark. Se også engelske data for enkelte sorter i AHDB Recommended List (light leaf spot).

I mindre modtagelige sorter udvikler et givent angreb af lys bladplet sig langsommere end i mere modtagelige sorter. Se engelsk undersøgelse i figur 1. I mindre modtagelige sorter kan derfor afventes, om angreb breder sig lidt mere.

Engelske erfaringer med lys bladplet

I England og Skotland er lys bladplet den mest betydende svampesygdom i raps, og der optræder de fleste år meget udbredte og kraftige angreb. Der findes derfor også en velfungerende varslingstjeneste for lys bladplet, der er baseret på angrebsstyrken året forinden og nedbørs- og temperaturforhold i vinterens løb (fugtige og milde vintre fremmer angreb). Se nærmere i Rothamsted Light Leaf Spot forecast. 

Tidlig såning fremmer angreb. I højrisikoområder ifølge varslingen udføres svampebekæmpelse om efteråret i november, og bekæmpelse gentages 1-2 gange forår fra medio februar. Væksten begynder oftest tidligere i UK end i Danmark. I højrisikoområder i UK foretages bekæmpelse medio februar uanset angreb, fordi den bedste effekt opnås ved meget svage angreb, og fordi der de fleste år optræder kraftige og udbredte angreb. Ved bekæmpelse ved meget svage angreb opnås 80-90 procent bekæmpelse, mens der ved mere udbredte angreb kun opnås 40 procent bekæmpelse.

I Danmark kan samme strategi ikke anvendes, fordi lys bladplet langt fra er så udbredt som i UK. Erfaringerne fra UK viser dog, at man straks ved begyndende vækst skal tjekke markerne for evt. angreb og ved tidlige angreb iværksætte bekæmpelse ved relativ svage angreb (20 procent angrebne planter).