Set ud fra et økonomisk perspektiv er de danske malkeracer ligeværdige. Det betyder, at du kan opnå en bedre økonomi, hvis du vælger at krydse malkeracer.
Ved Dansk Holsteins virtuelle årsmøde i 2020 blev der sat spørgsmålstegn ved, om de danske malkeracer er ligeværdige. Det blev understøttet af beregninger fra Dansk Holstein, der viser, at Holstein bidrager med mellem 2.100-3.100 kr. mere i mælkeindtægt pr. årsko i forhold til RDM og Jersey.
Det er dog ikke en korrekt måde at sammenligne på. Det er ikke kun et spørgsmål om ydelse. Der er flere ting, som har indflydelse på et kvægholds økonomi.
Holstein er den race, der har den højeste årsydelse i RYK’s opgørelser. Det er primært fordi, at racen har et højt avlsmæssigt niveau. Men det skyldes for eksempel også, at Holstein generelt står i lidt større besætninger, som ofte har tre gange malkning, og at RDM-køer i højere grad står i geografiske områder med lidt lavere ydelse.
Det er der netop taget højde for i nye beregninger fra SEGES, og det betyder, at forskellen mellem racerne er mindre, end årsydelserne fra RYK viser.
Det er vigtigt at bruge den afregningsmodel, som Arla afregner mælken ud fra. I modellen er der en negativ vægt på mælkeydelse. Det betyder, at mælk med lave fedt- og proteinprocenter har en mindre afregningsværdi pr. kg EKM.
Det bliver der ikke taget højde for, når der bliver anvendt en pris pr. kg EKM. Derudover koster det også at producere laktose, fedt og protein. Det der er vigtigt, for kvægbrugeren, er, hvad man står med i hånden, når omkostningerne er betalt.
Tager du det i betragtning, er der en forskel på ca. 850 kr. pr. årsko mellem Holstein og de øvrige racer alene for ydelse. Det er altså en del mindre end de forskelle, som Dansk Holstein har fundet i deres beregninger.
Ydelse er vigtig, men det er også vigtigt at reducere omkostninger til arbejde, reproduktion, dyrlægebehandlinger m.m. Derfor skal der ved sammenligning af racerne også tages højde for andre økonomisk vigtige egenskaber.
I SEGES’ beregninger bliver raceforskelle for de enkelte egenskaber beregnet på samme måde som ved ydelse. Forskellene i dage og procent m.m. er omregnet til kr. ved at bruge de økonomiske værdier, som bliver brugt til at beregne NTM.
Sammenligner du Holstein og RDM totaløkonomisk, viser det en forskel på omkring 350 kr. pr. årsko, til fordel for Holstein. Der er her ikke taget højde for forskelle i værdi af kødproduktion, ungdyroverlevelse og fodereffektivitet.
Læg mærke til at forskellen er påvirket af forskellige antagelser som for eksempel prisen på mælk. Når SEGES tidligere har sammenlignet racer, er det derfor gjort ud fra flere forskellige tilgangsvinkler, for eksempel ved at sammenligne driftsregnskaber. Det er gjort for at få den bedst mulige sammenligning. Alle analyser er ikke gentaget i SEGES’ nye beregninger, som for eksempelvis analysen af driftsregnskaber. Men nye analyser lavet af SimHerd A/S viser resultater på samme niveau.
| RDM i forhold til Holstein - forskel i kroner | |
|---|---|
| Ydelse | -850 |
| Kælvning | 50 |
| Frugtbarhed | 325 |
| Yversundhed | 100 |
| Klovsundhed | 75 |
| Generel sundhed | 75 |
| Eksteriør | -125 |
| Ialt | -350 |
Det kan være svært at sammenligne racer helt ens, men det vigtigste budskab er, at de danske malkeracer er ligeværdige rent økonomisk. I forhold til undersøgelser fra 2018 er der dog en tendens til, at RDM taber en smule terræn til Holstein.
Kvægformand: Vi skal turde satse på fremtidens ko og turde krydsning:
Jeg synes, at det er fantastisk, at vi kan tage det bedste fra alle racer og samle i en ko. Og det kan vi. At racerne er økonomisk ligeværdige, behøver vi ikke sætte spørgsmålstegn ved. Det bør vi udnytte, mere end vi gør i dag, via krydsning af vores malkeracer
Ifølge ham skal det naturligvis være helt op til den enkelte, om man griber den bold. Hvis man brænder for at have en renracet besætning, skal man selvfølgelig det.
Christian Lund uddyber: ”Vi må bare ikke være blinde for den gevinst, der ligger i krydsning. Heldigvis er der også allerede mange, der baserer deres besætning på at få det bedste af alle racer. Og tallet er stigende. Det glæder mig. Vi skal turde satse på fremtidens ko”.
Af Morten Kargo, AU, Julie Clasen, SLU, Jehan Ettema, Simherd A/S og Lisa Hein, SEGES.
Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 9
Emneord
