Er der udsigt til mere fællesskab og resultatorienterede støtteordninger i fremtiden?

I EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) er der ønske om omkostningseffektivitet, så man får en høj effekt for de økonomiske midler, der anvendes til miljø- og naturbeskyttelse. Der kan være mange forskellige tilgange til at få mest effekt for pengene. Implementeringen af landbrugspolitikken i Danmark har historisk set været baseret på individuelle aktivitets-baserede støtteordninger.

Horizon 2020-projekt EFFECT – Environmental public goods From Farming through Effective Contract Targeting har undersøgt nye former for innovative miljøkontrakter rundt i Europa. Der er fokus på flere forskellige typer af kontrakter og deres fordele og ulemper. Der er allerede gode erfaringer med at gribe det an på andre måder. Projektet ledes af professor Mette Termansen. Sektion for Miljø- og Naturressourcer ved IFRO i København.

IFRO og SEGES Innovation har derfor i samarbejde beskrevet det i artiklen:

Former for miljøkontrakter med stigende kompleksitet:

• Aktivitets-baserede støtteordninger
  En frivillig aktivitetsbaseret og individuel ordning er den mest almindelige ordning inden for den fælles 
  landbrugspolitik. De nye bio-ordninger implementeret i CAP planperioden 2023-2027 er eksempler på 
  sådanne aktivitetsbaserede ordninger. Her bliver landbrugerne betalt for frivilligt at foretage en konkret aktivitet og bliver typisk betalt for det antal ha, hvor denne aktivitet foretages.
  
  
• Hybrid-baserede støtteordninger
  Hybridordninger findes i spektret mellem aktivitetsbaserede og resultatbaserede støtteordninger.
  
  
• Resultatbaserede støtteordninger
  I de resultatbaserede ordninger betinges støtten af det resultat, der er på et givet areal. Dette er et resultat i form af tilstand, ikke i form af effekt.
  
  
• Kollektive aktivitets-baserede støtteordninger
  Kollektive ordninger for miljø- og naturbeskyttelse er mest set i Holland. Det er en samling af aktivitetsbaserede ordninger med et kollektivt præg. Planlægning og fordeling af indsatsen sker af lokale kooperativer samlet for hele områder, hvorefter den konkrete indsats fordeles og aftales med de enkelte landmænd. Hver enkelt lodsejer bestemmer selv over sin deltagelse. 
  
  Det medfører, at ordningen ikke er fuldstændig kollektiv. Håndtering af betaling og eventuelle sanktioner for fejl og mangler bliver håndteret af det lokale kooperativ, hvilket giver en anderledes risikoprofil end de individuelle ordninger. Den specifikke målretning af de forskellige tiltag inden for disse ordninger er ikke vurderet i denne sammenhæng

Anvendelse af resultatbaserede støtteordninger i Bayern i praksis

I EFFECT projektet har det i Bayern vist sig, at det kræver indlæring at gå fra aktivitets-baserede støtteordninger til mere rent resultatbaserede støtteordninger. De ekstensive landbrug har generelt nemmere ved at håndtere resultatbaserede støtteordninger end de intensive brug. Hybrid-baserede støtteordninger kan måske være en slags mellemvej hen til de resultatbaserede støtteordninger ved at sikre jordejerne træning samtidig med en sikker basisindkomst. Der betales så yderligere for de opnåede resultater – en slags præmie for at opnå et bedre resultat end hvis det var deltagelse i en aktivitets-baseret støtteordninger. 

Anvendelse af kollektive aktivitets-baserede kontrakter i Holland

Kollektive aktivitets-baserede støtteordninger vil kræve et helt andet set up end det vi har i Danmark lige nu. I Holland er der nu oprettet 40 kollektiver som bliver meget interessante af følge fremadrettet. Kollektivet Noardlike Fryske Wâlden er meget langt fremme med lokal implementering.

Se artiklen:  Kollektivt samarbejde i Holland med effekt.

Anvendelse af kollektive aktivitets-baserede kontrakter i Slesvig-Holsten

Kollektive kontrakter i Slesvig-Holsten har været med til at sikre fremgang af viber. I England tales der om, at støtteordningerne skal være meget mere modelbaserede i fremtiden, f.eks. er beskyttelsen af engfugle meget svære at håndtere i resultatbaserede støtteordninger. En model vil kunne fjerne noget af usikkerheden for den enkelte jordejer. Hvis fuglene ikke dukker op i lokalområdet.