Case: Budgettet giver både motivation og bundlinje
Mælkeproducent Jesper Olsen arbejder systematisk med budget, og det øger hans motivation for at reducere omkostningerne og skabe bedre resultater på bundlinjen.
Der er køer, der skal passes, og marker, der skal plejes. Det giver sig selv i hverdagen som mælkeproducent. Men for Jesper Olsen i Sommersted er det næsten lige så stor en selvfølge at sætte sig på kontoret og arbejde med budgettet for virksomheden, selvom det ikke sker på daglig basis.
”Arbejdet med budget har jeg med mig allerede fra landbrugsskolen, så det har været helt naturligt for mig at arbejde med det lige siden. For mig er det en rigtig spændende og vigtig opgave”, fortæller Jesper Olsen.
Han var kun 22 år, da han blev selvstændig og dannede et I/S med sin far. De kørte parløb i ni år, hvorefter Jesper overtog gården, hvor han i dag driver 370 hektar og har 360 køer.
”Da jeg overtog og ville udvide bedriften, ville banken selvfølgelig også have et budget. Men arbejdet med tallene har altid været for min egen skyld, og jeg ville helt sikkert også lave budget, selv om ingen stillede krav om det,” fastslår han.
3 gode råd om at arbejde med budget
Har du fået lyst til at arbejde med dit budget, giver vi her 3 gode råd til hvordan du bedst kommer i gang.
- Tag selv del i udarbejdelsen af dit budget og byg det op med udgangspunkt i din produktion. Dermed er budgettet nemmere at relatere til, ligesom det bliver mere spændende at følge op på.
- Budgettet er en konkret retningsviser for, om du er på vej til at nå dine mål. Derfor er det vigtigt, at du måned for måned bruger budgettet til at følge med i, om du når målene.
- Overvej at inddrage en digital løsning som Dashboard til budgetopfølgningen. Den kan præsentere resultaterne for medarbejdere på en overskuelig måde.
Kilde: Mette Thorhauge, virksomhedsrådgiver, LandboThy
Grundlæggende budgetarbejde og prognoser laves i DMS
For Jesper Olsen er det vigtigt at være med fra begyndelsen i budgetarbejdet og i detaljerne. Derfor laver han det grundlæggende arbejde og de første prognoser i DMS, hvor han blandt andet kigger på, hvor meget mælk han skal levere, og hvor meget foder han skal bruge, og efterfølgende sætter han priser på. Øvrige kendte udgifter kommer også med.
Herefter sender han det til sin økonomikonsulent, som kommer på besøg og gennemgår alle poster sammen med Jesper foran skærmen. Inden mødet laver konsulenten den sidste budgetopfølgning for sidste år og sætter også afdrag, renter og lignende ind.
”Det er en god mulighed for at få vendt det hele, og det giver gode tanker, når der bliver stillet spørgsmålstegn ved tingene. Jeg tror, at det bliver mere retvisende på den måde, og det, at jeg selv er med i hele processen, gør, at jeg tager ejerskab og er meget mere inde i mine tal. Det gør det meget mere spændende, og det øger også motivationen for at nå tallene og måske lave et endnu bedre resultat,” siger Jesper Olsen.
”Mange siger, at budgettet ikke er noget værd, for det holder aldrig alligevel, men sådan har jeg det slet ikke. Der er jo nogle ting som mælkeprisen, der kan afvige, og det kan man ikke gøre noget ved. Men omkostningerne kan jeg virkelig holde stramt i forhold til budget, og det rammer jeg ofte med få tusind kroners difference. Det fokus bliver mere tydeligt end ellers, og det giver plus på bundlinjen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg får meget mere ind, end jeg bruger på det,” fortsætter han.
Deler budget og regnskab i netværk med landmænd
Konsulenten er ikke den eneste, Jesper Olsen fordyber sig i budgettet med. Han er også med i et netværk med andre landmænd, hvor deltagerne på skift deler regnskaber og budgetter, og så er det de øvrige deltageres opgave at spørge, sparre og udfordre.
”Det giver rigtigt meget at dele tal og erfaringer på den måde, og vi gør helt sikkert hinanden bedre på det økonomiske område,” fortæller han.
Artiklen har været publiceret i KvægNyt nr. 12 2021
Emneord