Uden genomisk test
Hvis man ikke anvender genomisk test (grøn blok), er der to scenarier – med eller uden brug af KSS og KØD. I grønt scenarie 1 bruges almindelig sæd, og hver anden ko/kvie får en kviekalv. Det giver et gennemsnitligt avlsværdital – NTM på 15,5 hos de 8 kviekalve. Hvis man bruger KSS og KØD (grønt scenarie 2) kan man sikre sig, at de bedste hundyr ud fra et NTM, som er baseret på afstamning og egne registreringer, får kviekalve. Når man holder antallet af producerede kviekalve konstant, vil de automatisk få et højere gennemsnitligt NTM – i dette tilfælde 18,3. De ekstra 2,8 NTM enheder skal altså som minimum betale de ekstra omkostninger til KSS.
Med genomisk test
Hvis man anvender genomisk test på alle køer og kvier, stiger sikkerheden på deres avlsværdital og deres avlsværdital kan vise sig at være anderledes end tidligere antaget (Se NTM i blå blok versus grøn blok). Dermed kan man med større sikkerhed udvælge de bedste dyr ud fra NTM. Hvis man ikke bruger KSS og KØD, er det imidlertid de samme hundyr, som får kviekalve (grønt scenarie 1 versus blåt scenarie 1). Man bruger således ikke den genomiske information og får dermed ikke et højere avlsmæssigt niveau.
Hvis man derimod bruger KSS og KØD, stiger det gennemsnitlige NTM på kviekalvene – dels fordi man får kviekalve på de bedste hundyr, og dels fordi man med større sikkerhed kan vælge de bedste.
Effekten af de mere sikre avlsværdital kan ses ved at sammenligne grønt scenarie 2 og blåt scenarie 2, hvor KSS og KØD bliver brugt væsentligt forskelligt – især hos køerne, hvor den genomiske test både anvendes til udvælgelse af køer, der skal insemineres med KSS og med KØD.
Vær konsekvent
Jo mindre konsekvent man bruger den viden, som den genomiske test genererer, jo mindre økonomisk gevinst opnår man. Hvis man ikke træffer anderledes beslutninger mht. brug af forskellige sædtyper ud fra de genomiske test, end man ellers ville have gjort, skal man lade være med at teste.
Forfattere: Anders Fogh, Morten kargo, Jehan Ettema, Jørn Rind Thomasen