Da økologi er godt rodfæstet i forbrugerens bevidsthed, vil det danske Ø-mærke og EU’s grønne blad-logo umiddelbart blive opfattet positivt og vække tillid blandt størstedelen af forbrugerne. Ved at blive certificeret som økologisk landmand, vil der efter endt omlægning, kunne sælges afgrøder og animalske produkter til merpris, hvis man har sikret sig afsætning for sine økologiske produkter.
Øget omlægning til økologisk drift er højt målsat, både i EU og af det danske folketing. Målsætningen om en fordobling af arealet, svarende til ca. 25 procent af det samlede landbrugsareal og marked i 2030, vil kræve, at omlægningen og forbruget af økologiske varer stimuleres. Det betyder at der vil være fokus på vilkårene for økologisk produktion, så længe der arbejdes med den ambitiøse målsætning.
Det økologiske marked er stadig relativt lille og reguleres ikke af store internationale børser. Det betyder, at balancen mellem udbud og efterspørgsel kan skifte fortegn med den konsekvens, at afregningspriserne kan være ustabile. Det gælder alle landbrugsprodukter, mælk, kød, æg, frugt, grønt og planteavlsafgrøder.
Hvis økologi stimuleres kraftigt udefra, kan det ske, at der dannes produktions- og prisbobler, der påvirker hele økologierhvervet, inden der igen kommer en passende balance mellem udbud og efterspørgsel. Derfor kræver en omlægning af et landbrug en nøje gennemregning med tilhørende følsomhedsanalyse på de centrale områder. Den lokale økologirådgivning har eksperter på området.
Økologisk landbrug er en anderledes måde at drive landbrug på. Der er behov for at optimere efter et sædskifte, der ruller over 4-7 år, afhængig af hvilke afgrøder der arbejdes med. Modsat en konventionel landmand, som er vant til i højere grad at optimere fra år til år og at kunne gribe aktivt og direkte ind, når der opstår problemer med afgrøderne.
Det kan være en stor overvindelse at acceptere færre handlemuligheder ved omlægning fra konventionel landbrugsdrift til økologisk drift. Derfor anbefales det altid at få gennemført et grundigt Økologisk Omlægningstjek før beslutningen tages.
Markudbytterne i økologisk drift er lavere end i konventionel drift. Et andet og lavere kvælstofforbrug er en væsentlig del af forklaringen. Udbytterne vil også hæmmes af markens ukrudtstryk og af angreb af plantesygdomme og skadedyr. Rodukrudt som kvik, tidsler (og skræpper i græsmarker) er en særlig udfordring for økologer. Rodukrudt skal holdes på et acceptabelt niveau gennem en målrettet indsats med sædskifte og mekanisk bekæmpelse. Frøukrudt, det ukrudt der spirer frem sammen med afgrøden, bekæmpes med forskellige mekaniske metoder som strigler og radrensere. Indsatsen imod ukrudt bestemmes af afgrødens værdi og landmandens ambitionsniveau.
Når organiske gødninger udgør ejendommens næringsstofforsyning, stiller det store krav til timing og planlægning af markarbejdet. Man skal sikre at der er næringsstoffer til rådighed for afgrøden og samtidig undgå, at især kvælstof tabes til omgivelserne. Man udtrykker det populært ved at sige at økologer gøder jorden frem for at gøde afgrøden.
En af de væsentligste økologiske kvælstofkilder er kvælstof fikseret fra luften af bælgplanter som kløver, lucerne, ærter og hestebønner. Det er derfor vigtigt at have en plan for et robust økologisk sædskifte. Derudover er der en række muligheder for at balancere næringsstofforsyningen i økologi. Kvælstof, der ofte er den største udfordring at skaffe, kan komme fra økologiske dyr, fra konventionelle dyr og fra diverse restprodukter og recirkulerede produkter som biogasgylle, kompost og organiske pelleterede gødninger. Økologivejledningens Bilag 2 angiver hvilke muligheder der findes.
Der skal anvendes økologisk udsæd, når der findes egnede varer på markedet. Hjemmesiden OrganicXseeds er den officielle adgang til at finde egnet økologisk udsæd. Der er udbydere fra Danmark og fra andre EU-lande, der ofte markedsfører andre arter og sorter. Det anbefales at anvende sorter, der er afprøvet under forhold der ligner de danske, men det kan være spændende at teste mindre kendte afgrøder.