Planter

Ny app viser fund af gulrust i Europa

Appen er udviklet i et europæisk projekt, hvor konsulenter og forskere i forskellige lande løbende indberetter fund af rustsvampe i hvede.

I et europæisk projekt under Rustwatch, hvor bl.a. Aarhus Universitet deltager, er der udviklet en app, hvor man kan indberette fund af rustsygdomme i hvede og triticale. Kun konsulenter og forskere kan indberette. 

Formålet er at følge hvilke sorter, der angribes, og om hidtil resistente sorter evt. bliver angrebet. Mange lande i Europa deltager, så fund af rust i andre europæiske lande kan følges. Gulrust kan spredes fra land til land. Resultater af undersøgte marker i Danmark kan også indberettes. Man kan også indberette undersøgte marker uden angreb.

For at indberette data skal du med dit kamera scanne de to QR-koder i flyeren. Herefter skal du åbne linket, så åbner appen. 

Hvis du scanner den øverste QR-kode (submit observations) i flyeren, kan du indberette egne data.

Hvis du scanner det nederste link (view results) i flyeren eller går ind på dashboardet ses angrebene.
 
I figur 1 ses et skærmbillede af angrebene – her er øverst under ”observation date” valgt ”this month”. Vælg ”this year” for at se alle data. Det fremgår, at der er enkelte fund af gulrust i England, hvilket ikke er usædvanligt.
app viser gulrustangreb i Europa

Figur 1. Fund af gulrust i hvede pr. 30. marts 2026.

Vil du vide mere?

Støttet af

  • Logo for Planteafgiftsfonden (PLAF)