”Og det har faktisk vist sig at have en del fordele,” forklarede Jacob Bjerrum og ridsede fordelene op:
Overenskomsten sætter lønnen, og det er det vi kører efter. Der er ikke alle mulige aftaler oveni om nye dæk, gummistøvler til mor osv.
Medarbejderne får sparet op til pension. Jeg har ikke selv sparet op til pension – det har bare ikke været kulturen. Men som arbejdsgiver synes jeg, at jeg har et ansvar for, at mine medarbejdere ikke kommer til at stå i samme situation.
Det er nemmere at rekruttere folk. Når man har tegnet overenskomst, signalerer det, at der er styr på tingene. Det kan vi mærke, folk er glade for. Og de er glade for det med pensionsopsparing.
En fordel når vi søger finansiering. Også her har det vist sig at være en fordel, fordi det signalerer, at man har styr på tingene.
Rådgivning. Som medlem af GLS-A har vi adgang til rådgivning om bl.a. ansættelsesret, arbejdsmiljø og uddannelse samt gratis advokatbistand ved tvister.
Økonomien i at have overenskomst på landbrug
Selvom Jacob Bjerrum i forvejen lønnede sine folk godt, har overenskomsten alligevel betydet noget rent økonomisk.
”Med de lønninger vi havde, tænkte jeg ikke, at overenskomsten ville betyde så meget økonomisk. Men så er der jo det med pension, søn- og helligdagstillæg og tillæg ved arbejde før kl. 5. Så det koster da nok 3-4 øre pr. kg mælk,” forklarede Jacob Bjerrum. Han understregede derfor også, at det har haft den effekt, at han er blevet endnu skarpere på rigtig rekruttering og personalesammensætning. Og han er ikke i tvivl om, at det er er den rigtige beslutning.
”Vi har jo styr på dyrevelfærd, mælkekvalitet, kemi osv. Så bør vi som arbejdsgivere også have styr på vores medarbejderforhold,” konkluderede han.
Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 5, 2020