- Salmonella Dublin smitter ved små mængder gødning
Der skal ikke store mængder gødning til fra et dyr der udskiller Salmonella Dublin, før omgivelserne bliver forurenede. Faktisk skal der så lidt som 1 spiseskefuld gødningsrester til at smitte fra en ko eller kalv til den næste. Derfor er der et stort antal mulige smitteveje for Salmonella Dublin.
Det er muligt at bryde smittevejene ved at bruge omtanke. Derudover kan man anvende midler til aktivt at forhindre, at bakterier transporteres fra et sted til et andet fx:
- Gylle og gyllespredere
- Græsmarker (fx fugtige områder eller marker med gylle på)
- Vildt/skadedyr (så sørg for god rottebekæmpelse)
- Deltagelse i markeder og dyrskuer2)
- Sådan smitter Salmonella Dublin mellem dyr:
- Moderko til kalv (oftest i kælvningsboks, smitte kan ske via mælk og/eller gødning)
- Kalv til kalv (nabokalve i kalvestald eller ved sammenblanding af kalve fra forskellige bokse/afsnit)
- Fra rask smittebærer til modtageligt dyr i fælles kælvningsbokse/nykælverområde og lign.
- Syge dyr i fællesbokse eller bokse, der senere bruges til andre formål
- Sådan overlever Salmonella Dublin i koen
Når Salmonella Dublin har gennemgået en systemisk spredning i dyret, er den oftest at finde som en intracellulær organisme i tarmepithel, Peyer pletter, lymfesystemet og indre organer som milt, lever og galdeblærer, men kan findes de fleste steder i organismen (yver, uterus, tonsiller mm) oftest inde i phagocytter, hvor bakterien replicerer sig. Her er bakterien forholdsvis beskyttet, hvilket er med til at forklare, hvorfor infektionen ikke fjernes helt fra dyret ved antibiotikabehandling[1].
- Smitte med Salmonella Dublin fra redskaber, maskiner, staldmiljø og foder:
- Redskaber (vigtig smittevej, selv i kalvestalde med enkeltbokse)
- Maskiner (gødningsforurening fra fx hjul ved indkørsel af foder)
- Staldmiljø (sørg for helt rengjorte enkeltbokse, hytter, fællesbokse og hold dem tørre og velstrøede)
- Foder (fx forurenet foderbord/-skåle, der er sjældent salmonellabakterier i selve foderet)
- Smitte med Salmonella Dublin fra omgivelserne:
Personer (overførsel i gødning på hænder, tøj, støvler)
Raske smittebærere af Salmonella Dublin
Raske smittebærere udgør en del af Salmonella Dublins epidemiologi. Man inddeler ofte de raske smittebærere i nogle undergrupper efter, hvor meget og hvor ofte de udskiller. Forskellige litteratur-referencer angiver forskellige grupperinger, men her angives en hyppigt anvendt, hvor der inddeles i 3 grupper:
- Aktiv rask smittebærer - de mest smittefarlige:
- Udskiller store mængder bakterier (næsten) kontinuerligt.
- Har kontinuerligt højt antistofniveau i mælk og blod.
- Stor risiko for smitte til fostre, kalve og omgivelserne
Det har vist sig, at der er meget få aktive raske smittebærere og mange besætninger har dem slet ikke. Mistanken om at der er aktive raske smittebærere til stede, opstår typisk, hvis man har været i gang med en effektiv sanering og der så pludselig er en gruppe af dyr, der bliver ved med at have høje antistoffer, fx en gruppe kvier, der går sammen eller køerne i kostalden. Sker det, kan man blive nødsaget til at udsætte nogle af de dyr, der ligger med vedvarende høje antistoffer (over ca. 80 ODC%).
- Latent rask smittebærer:
Denne gruppe kan være svær at diagnosticere, ikke mindste ved hjælp af dyrkning af gødning
- Ikke særlig smittefarlige, men kan i sjældne/uheldige tilfælde vedligeholde smitten i besætninger.
- Udskiller bakterier intermitterende (især ved stress).
- Kan svinge i antistofniveau (ofte middel til højt, dvs. over ca. 50-60 i ODC%), men langt fra alle dyr med svingende antistoffer er raske smittebærere.
- En vis risiko for at smitte egen kalv og forurene kælvningsboksen.
- Passiv rask smittebærer
Denne gruppe adskilles fra de aktive raske smittebærere ved antistof-niveauet.
- Findes som regel kun i besætninger, hvor de udsættes for smitte fra aktive smittebærere.
- Udskiller bakterier og har minimal antistofproduktion.
- Stopper udskillelse når den fjernes fra andre udskillere (også kaldet kontaktsmitte).
Smitte af kalvefostre med Salmonella Dublin
Aktive raske smittebærere, som udskiller bakterier i gødning og vaginalsekret, har også risiko for at få kalve, der har en medfødt Salmonella Dublin infektion. Der er dog kun meget få aktive raske smittebærere i hver smittet besætning, og nogle besætninger har slet ingen. Så det er sjældent, at kalve fødes med Salmonella Dublin infektion.
Vær opmærksom på:
- Når der sker smitte fra rask smittebærer til foster, kan det føre til abort eller fødsel af svækkede kalve uden at koen selv viser kliniske tegn.
- Når der sker smitte fra nysmittet ko til foster medfører det ofte abort - evt. i forbindelse med sygdom hos koen.
Sådan overlever Salmonella Dublin i staldmiljøet
Uden for dyret overlever bakterien ved at indkapsle sig i fugtigt og lunt organisk materiale, hvorfor gødning er hovedreservoiret for Salmonella Dublin. Det er vist, at bakterien kan overleve i mange år, blot den har mulighed for at "gemme sig" i gødningsmateriale fx på græsmarken, i staldmiljøet fx i urengjorte krybber, vandtrug, beskidte flader, rør, vindueskarme etc. Dette understreger vigtigheden af mekanisk rengøring af inventar i forbindelse med kontrol og sanering for Salmonella Dublin.
Bakterien er derimod ikke specielt resistent overfor udtørring og almindelige rengøringsmidler, så der skal ikke særligt kradse midler til at efterrengøre og desinficere, når først gødningsforureningen er fjernet helt.
Store regionale forskelle i salmonellasmitte blandt kvægbesætninger
Antallet af mælkeleverende kvægbesætninger, som er smittet med Salmonella Dublin, ligger på 9,6 pct (opgjort 25. marts 2021). Ser man på danmarkskortet nedenfor, er der dog meget store regionale forskelle. Andelen af smittede besætninger er højest i de kvægtætte områder som Sønderjylland og Sydvestjylland, mens områderne Sjælland, Fyn og Bornholm ligger meget lavt. Denne fordeling af smittetæthed ligger iflg. dyrlæge Betina Tvistholm, SEGES ret stabilt.
Hun opfordrer alle mælkeproducenter til at tænke i smittebeskyttelse af besætningen, men understreger, at det er vigtigt at være ekstra påpasselig i de røde og orange områder jf. kortet nedenfor.
På kortet vises antistoffer for Salmonella Dublin i mælkeleverende ejendomme. Det viser også, at man især skal være opmærksom på nabosmitte mellem kvægbesætninger i det sønder- og sydvestjyske.
