Nul kalvediarré kræver ren kælvningsboks

Diarré hos den nyfødte kalv har konsekvenser for dens præstationer senere i livet. Heldigvis ligger forebyggelsen oftest i to enkle tiltag.

  


I kælvningsboksen smittes mange kalve med forskellige bakterier, virus og parasitter. 
Foto: David Bering

Diarré hos kalven giver den en dårlig start på livet, som kan have varige konsekvenser for dens senere præstationer. Derfor er forebyggelse helt central for god kalveopdræt. Men selvom der er mange årsager til diarré, er løsningerne heldigvis tit de samme to: Bedre råmælksforsyning og bedre hygiejne.

Kælvningsboksen er et ømt punkt

I forhold til hygiejne er især kælvningsboksen et ømt punkt. Her smittes mange kalve med forskellige bakterier, virus og parasitter. Og det er jo ikke bare kort tid, den udsættes for smitte. Af velfærdsmæssige årsager skal den gå mindst 12 timer (24 timer i økologiske besætninger) hos koen. Derfor anbefales ikke uden grund: Kælvning i rengjort enkelt-kælvningsboks. I praksis ved vi godt, at de fleste kælvninger foregår i fællesbokse. Det kan også sagtens gå godt – men det kræver ekstra opmærksomhed og en ekstra indsats, at holde en fælles kælvningsboks så ren, at den er acceptabel nok til formålet. Ud over at sikre god hygiejne kan man også reducere smittespredning til de nyfødte kalve ved at regulere på antallet af køer i boksen og på mængden af strøelse. Det er ofte nødvendigt med lav belægning (min. 12 – gerne 15 m² pr. ko), hyppigere udmugning og tildeling af rigeligt med ren halm 1-2 gange dagligt for at holde boksen – og kalvene i topform.

Se FarmTest om kælvningsafdeling

Sådan sikrer du at råmælksforsyningen fungerer optimalt