For at kunne håndtere forskellige former for stereotyp eller afvigende adfærd hos heste, er det vigtig at vide, at årsagen til unoderne oftest skyldes, at hesten ikke får sine fundamentale adfærdsmæssige behov dækket.
Selvom hesten har været holdt som husdyr i mere end 8000 år, og i løbet af denne periode langsomt har ændret såvel udseende som karakter, så er dens fundamentale naturlige behov ikke blevet ændret i denne periode. Det kommer til udtryk i to typiske adfærdsmønstre:
1. Hestens fødesøgningsadfærd
For at kunne finde tilstrækkeligt med foder, har det været nødvendigt for hesten at tilbringe typisk 16-18 af døgnets timer med fødesøgning, hvor hesten bevæger sig rundt over store områder. Vild-hesten naturlige foder består af groft græs i kombination med urter, grene, bark. Denne fodersammensætning gjorde det nødvendigt, at hesten kan udføre mange tyggebevægelser for bedst muligt at kunne udnytte det naturlige fødetilbud.
2. Hestens flokinstinkt og flugtadfærd
For at kunne overleve på stepperne, hvor hesten er et byttedyr for flere rovdyr, har heste været tvunget til at leve i flok og til at kunne reagere lynhurtigt, ved at flygte fra eventuelle fjender.
Når hestens naturlige behov for at tygge et vist antal gange dagligt, eller dens behov for at kunne bevæge sig, ikke bliver tilfredsstillet, bliver den stresset. Som en reaktion herpå, og som en kompensation for ikke at kunne få opfyldt sine naturlige behov, begynder hesten f.eks. at bide på boksdøren eller på krybbekanten, den bliver krybbebider.
Svenske undersøgelser har tydeligt vist, at krybbebidning var stærkt relateret til den mængde grovfoder som hesten fik at æde. Jo mere grovfoder - jo mindre problemer med krybbebidning.
Ved stereotypi eller en stereotyp adfærdsforstyrrelse forstås et bevægelsesmønster, som bliver gentaget regelmæssigt, uden at handlingen har nogen klar funktion som f.eks. krybbebidning, vævning, boksvandring eller hovedrysten.
Mangel på bevægelse, hvor heste i stedet står inde i en boks i stalden og ikke får behovet for bevægelse opfyldt, kan give anledning til andre typer af stereotypi f.eks. den såkaldte vævning, hvor hesten begynder at gynge frem og tilbage på forbenene, evt. samtidig med at hovedet gynger med.
I den forbindelse er det værd at bemærke, at adgang til en lille rastefold eller jordfold ikke nødvendigvis er nok til at tilgodese hestens behov for bevægelse. Heller ikke anvendelsen af skridtmaskiner er tilsyneladende nogen god metode til at sikre hesten bevægelse. Snarere tværtimod mener nogle forskere, at netop den ensidige bevægelse i en skridtmaskine, direkte kan være årsag til vævning.
Også andre husdyr kan udvikle stereotypier, men det som er specielt ved hestestereotypier er at de kun kan afhjælpes, hvis de stoppes på det meget indledende stadie. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på selv svage tegn på krybbebidning eller vævning.
Hvor hurtigt de forskellige stereotypier udvikler sig, afhænger af hvilken der er tale om. For f.eks. krybbebidning ved vi, at det går meget hurtigt og allerede 1-2 uger efter begyndende symptomer kan denne unode være en realitet.
Når først en hest har udviklet f.eks. krybbebidning bliver stereotypien frikoblet fra den oprindelige årsags-faktor, hvilket betyder at det så ikke længere spiller nogen rolle om hesten kommer i et ny miljø, f.eks. ny stald, får mere motion, mere grovfoder eller på fold.
Mange hesteejere har den opfattelse, at unoder kan smitte forstået på den måde, at når en hest først er begyndt at bide i krybben, begynder andre heste hurtigt efterligne den uønskede adfærd, og selv begynde på krybbebidning.
I dag ved vi, at heste ikke lærer unoder af hinanden. Men da unoderne er et udtryk for en reaktion på stressede miljø omgivelser, betyder det, at da heste i samme stald udsættes for de samme stressfaktorer, kan problemet hurtigt brede sig.
Stereotyp adfærd hos heste er meget svær at få bort, når den først er opstået. Forebyggelse er derfor så meget vigtigere. Og den bedste forebyggelse er at huske at tilgodese hestens naturlige behov.
Hvis hesten alligevel udviser stereotyp adfærd som vævning eller krybbebidning, må årsagerne findes og fjernes.
Emneord