Kvæg

Sænkede sin kodødelighed fra skyhøj: Tag én ting ad gangen

Hvor skal man begynde, når man overtager en bedrift med høj kodødelighed? Mælkeproducent Anders Ring har lært at vælge sine kampe og prioritere det, som har størst effekt.

Da mælkeproducent Anders Ring overtog Kjærvang ved Gredstedbro i juni sidste år, lå bedriftens gennemsnitlige kodødelighed på 13 pct. Her knap et år efter er gennemsnittet for 2019 nede på 7,6 pct. – og for april måned på 2,5 pct.
”Jeg synes, det er et nederlag, hver gang et af vores dyr dør. Derfor har vi arbejdet på at få kodødeligheden ned lige fra starten,” forklarer Anders Ring.  
”Det optimale er selvfølgelig, at ingen dør. Men vores mål er, at vi skal ned og ligge klart under landsgennemsnittet og gerne omkring 2 pct. Når vi så er der, vil jeg sikkert stile mod at gøre det lidt bedre,” fortsætter han med et smil. Landsgennemsnittet for kodødelighed ligger pt på 5,5 pct. L&F Kvægs mål er 3,5 pct.

Startede med klovene

Men hvor skal man overhovedet begynde, når bedriftens kodødelighed ligger så højt?
For Anders Ring er det vigtigt at prioritere sine kræfter. Man kan ikke løfte alt på en gang. Derfor må man starte der, hvor man kan se, at man får mest ud af det og tage én ting ad gangen.
”Der var ikke blevet klovbeskåret på bedriften i halvandet år, så vi startede med at beskære alle 350 køer på to dage. Så var vi også totalt radbrækkede alle sammen – men vi kunne starte på en frisk,” fortæller han.
Nu er klovbeskæringen sat i system. Klovbeskæreren kommer hver 14. dag og beskærer alle køer før goldning, alle køer efter kælvning, dem som er 140 dage fra sidste klovbeskæring samt problemkøerne. Sunde klove er afgørende for en lav kodødelighed. En tidligere undersøgelse har vist, at klovlidelser er den primære dødsårsag i ca. halvdelen af tilfældene, hvor en ko dør.

Anders Ring og en af køerne – før udskiftning af gamle, hullede madrasser og knækket inventar. (Foto: Landbrugsmedierne)

Anders Ring og en af køerne – før udskiftning af gamle, hullede madrasser og knækket inventar. (Foto: Landbrugsmedierne)

Ud med de slidte madrasser

Så kom turen til madrasser og inventar. De gamle madrasser var slidt op, så de blev erstattet med nye. Det meste af inventaret sad forkert og blev rettet.
”Tilsammen har det nok kostet 300.000 kr. Men her et år efter er ydelsen steget fra 9.000 til 11.500 kg mælk, samtidig med at vi har udvidet med 150 køer. Så det kunne jo i hvert fald godt betale sig,” forklarer Anders.

Tager aktivt stilling til den enkelte ko

Der er også blevet ryddet godt op i køerne på Kjærvang.
”Vi har valgt en ret hård udsætterstrategi. Vi startede med at vurdere, om vi kunne få den enkelte ko igennem en kælvning uden problemer. Fx var mange af dem blevet så fede, at der ville være stor risiko for mælkefeber og ketose i forbindelse med kælvningen,” forklarer Anders og understreger, at man er nødt til at tage aktivt stilling til hver eneste problemko.  
” Kan det betale sig at slås i 14 dage med at få en ko på benene, eller er det bedre at aflive den, så vi får overskud til at fange den næste ko i opløbet? Det er simpelthen så vigtigt at få skabt det overskud, så man er foran, og ikke hele tiden bagud. ”

Medarbejderne er en nøglefaktor

På spørgsmålet om, hvad der er den største udfordring i forhold til at nedbringe kodødeligheden, svarer Anders Ring uden tøven, at det er medarbejderne.
”Det er helt afgørende, at medarbejderne er klædt på til at se på køerne og fange, hvis der er noget på vej – og så tage sig af det. De må ikke stå om aftenen efter malkning med en tvivlsom ko og tænke, at de andre jo kommer næste morgen. Og hvis de misser noget eller fejlvurderer, tager vi en snak om det. Hvad var det, de skulle have set, eller hvorfor skulle de have vurderet det anderledes?” fortæller Anders.

Ingen mirakelkure

Anders Ring understreger, at hans bedrift ikke er et glansbillede.
”Vi har en ny stald, men også en gammel, som er godt slidt. Og der er bare ingen hurtige tricks eller nemme mirakelkure i det her. Vi prøver bare at gøre et godt stykke arbejde,” slutter han. 

Denne artikel har været bragt i KvægNyt nr. 10, 2020

Vil du vide mere?

Støttet af